Du er her
Virksomheder bevarer regnskoven
I forbindelse med re-lanceringen af den gamle regnskovskampagne har Verdens Skove oplevet en glædelig opbakning fra en række virksomheder.
Salget af virksomhedsgaver op til jul har været en succes, da flere virksomheder har valgt at skifte rødvinen ud med regnskovscertifikatet som gave til kunder og ansatte. Klestrup Partners er en af de virksomheder, der har valgt at støtte regnskoven.
"Vi mener, at det er vigtigt at værne om miljøet, ikke mindst fordi vi forholder os holistisk til den verden vi lever i - og de bæredygtige julegaver er en direkte måde at gøre en forskel på for os.” Fortæller Sophie Catherina Løhr fra Klestrup Partners.
Nu har fairtrade tøjmærket 'Choolips' også valgt at bakke op om regnskovskampagnen. Frem til April 2012 vil 15% af salget på to af de bedst sælgende tørklæder
gå til regnskovsbevarelse i Nicaragua. Læs mere og se de udvalgte tørklæder her


