Hjælp til gymnasiernes AT-forløb 2012

Gymnasiernes AT-forløb 2012 har overskriften "Katastrofen - årsager og konsekvenser" - og her på siden kan du finde inspiration til dit projekt.

 I miljøorganisationen Verdens Skove ønsker vi at sætte fokus på ødelæggelse af klodens natur, og de katastrofer det afføder. Verdens Skove har udgivet en række materialer med fokus på gymnasiernes AT-forløb,  der bl.a. fokuserer på klima og oprindelig folk. Du kan downloade undervisningsmaterialerne her  

Har du spørgsmål til dit projektforløb, skal vi gøre vores bedste for at besvare dem. Skriv blot til blivklogere@verdensskove.org  

 

 Verdens Skoves idébank til AT-forløb

 1. Bela Monte dæmningen i Brasilien under "oversvømmelse"

For at bygge Bela Monte dæmningen i regnskoven i Brasilien er tre indianerstammer og 40.000 mennesker blevet  tvangsflyttet - uden kompensation - ligesom 700 kvadratkilometer regnskov vil blive lagt under vand. Firmaet i spidsen for projektet, det Brasilienske Vale, er netop i denne uge kåret til "Verdens ondeste firma 2011" af Public Eye Awards. Læs mere om Belo Monte på Amazone Watch's hjemmesiden

Fag: engelsk/samfundsfag eller engelsk/biologi 

2. Texacos olieudledning i Ecuadors regnskov

Retsagen mod Texaco kører stadig, og sagen er derfor meget aktuel. Problemet kan bl.a. studeres på kampagnesiden ChevronToxico, og samtidig har Texaco også lavet en hjemmeside for at forsvare sig, 'History of Texaco and Chevron in Ecuador'.

Fag: engelsk/samfundsfag eller engelsk/biologi

3. Klodens arter forsvinder – og dermed vores livsgrundlag

Menneskets aktiviteter har store konsekvenser for klodens biodiversitet. Arter forsvinder 100-1000 gange hurtigere, end de ville gøre uden menneskets påvirkning. Katastrofen sker for mange ubemærket, men økosystemer, og de servicer de yder sammen med alle organismerne, er en forudsætning for menneskets eksistens. I 2010 udskød FN målet om at stoppe tilbagegangen af arter frem til 2020.

Fag: Biologi/naturgeografi

4. Olien i regnskoven - den stille katastrofe

Opperation Dagsværk satte i 2011 fokus på Perus oprindelige folk, der lever i regnskoven. Deres levevilkår er under stærkt pres fra en forurenende og aggressiv olieindustri. Titlen på projektet er 'Olien i regnskoven - den stille katastrofe. Læs mere på ODs hjemmeside

5. Ørkenspredning i Ghana

Ørkenspredning som følge af klimaændringer og skovfældning betyder, at mere end 12 millioner hektar potentielt landbrugsareal går tabt hvert år på grund af ørkendannelse. Dette svarer til at miste et område på størrelse med Sydafrika hvert årti. En tredjedel af Ghanas jord er truet af ørkendannelse.
Læs en artikel om emnet på FNs hjemmeside

6. Angreb på oprindelige folk

Tidligt om morgenen den 5. juni 2009 angreb det peruvianske militær en gruppe oprindelige folk, som blokerede en vej på fredelig vis. Der var mange kvinder og børn blandt de protesterende. Politiet smed tåregas-bomber fra helikoptere og affyrede skarpe skud ind i mængden. Mellem 40 og 85 mennesker blev dræbt, heriblandt børn. Læs mere på REDD-monitors hjemmeside  

7. Haiti -katestrofernes holdeplads

Haiti er katestrofernes holdeplads. Foruden klodens luner, som f.eks. jordskælv, rammes landet hårdt af følgekatastrofer, som bl.a. udspringer af menneskelig overudnyttelse af naturen. Stort set alle landets skove er blevet fældet, og det betyder at kraftige regnskyl og orkaner medfører jordskræd og oversvømmelser. Dertil kommer fødevaremangel og mangel på rent drikkevand. Læs artikel fra illgal-logging.info

8. "Den Sorte Lørdag" - Skovbrand i Australien

Skovbrande er almindelige i Australien, men i 2009 gik det særligt slemt for sig, da en række skovbrande hærgede delstaten Victoria. 173 mennesker mistede livet og 414 blev såret.

 

Vi opdaterer siden løbende med flere ideér. Har du selv lavet en brainstorm, som du gerne vil have feedback på, kan du skrive i kommentarfeltet nedenfor.

FOTO Søren Wium-Andersen