COP29: Uligheden i klimakampen fortsætter
Det årlige klimatopmøde, COP29, er netop afsluttet i Baku, Aserbajdsjan. På papiret blev flere store aftaler indgået – herunder vedtagelsen af Artikel 6, der skaber globale markeder for klimakreditter, og en aftale om at tredoble klimafinansieringen til udviklingslande. Aftalerne er dog fulde af mangler, hvilket har skabt stor utilfredshed hos både civilsamfundet og udviklingslande. Især fraværet af en plan for udfasning af fossile brændsler skinner igennem som en fiasko på dette års klimatopmøde.
Artikel 6: Skaber vi løsninger eller gode undskyldninger?
En af de mest omtalte beslutninger på COP29 er vedtagelsen af et globalt system for klimakreditter, som en del af Artikel 6 i Paris-aftalen. Systemet skal gøre det muligt for lande og virksomheder at handle reduktioner i udledninger gennem projekter som skovrejsning og vedvarende energi, især i udviklingslande. Formålet er at give fleksibilitet, så lande kan opnå deres klimamål billigere, samtidig med, at udviklingslande kan generere indtægter. Men i praksis betyder det ofte, at rige lande kan fortsætte deres udledninger, mens de betaler for projekter i udviklingslande.
“At klimakreditter bliver en globalt anerkendt klimaløsning kan vise sig som ganske problematisk. Muligheden for at købe sig til aflad og medregne det i de nationale klimamål risikerer at blive en undskyldning for rigere lande til at fortsætte deres høje udledninger frem for at investere i reelle reduktioner,” udtaler Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver hos Verdens Skove. “Heldigvis er det sådan i Danmark, at vi ikke kan købe os til vores nationale reduktionsmål, da det blev vedtaget i klimaloven, at danskejede klimakreditter i udlandet ikke må tælle med,” forklarer hun yderligere.
Ulighed og konsekvenser for lokalbefolkninger
Civilsamfundsorganisationer og aktivister peger på, at mekanismen risikerer at styrke ulighed snarere end at løse klimakrisen. Ranjana Giri, en klimaaktivist fra Nepal, deltog også ved COP29 og kritiserede systemet i et interview med Mongabay. Hun påpegede, at klimakreditter sjældent gavner de lokalsamfund, der lægger jord til projekterne: “Vi ønsker slet ikke klimakreditter, fordi de ikke hjælper kvinder og lokalsamfund i Asien-Stillehavs-regionen. Overskuddet går til store virksomheder og deres ledere,” sagde hun.
Carolina Mutari, en ung aktivist fra Kenya, deler disse bekymringer. “Jeg er helt imod kulstofmarkeder. De er falske løsninger helt fra starten,” fortæller hun til Mongabay. “Det globale nord flytter ansvaret for klimahandling over på de mest berørte samfund i det globale syd. (…) Det undergraver principperne om klimaretfærdighed – såsom retten til udvikling og lighed,” fortsætter hun.
Et centralt problem er den enorme forskel på værdien af klimakreditter i forskellige regioner. Mens en ton CO2 kan koste 3-10 dollars i Afrika, sælges de samme kreditter for 100-200 dollars i Europa. Denne skævhed betyder, at de fattigste lande i praksis subsidierer de rigeste, samtidig med at de ofte står med de sociale og miljømæssige konsekvenser af klimaprojekterne.
For eksempel bliver mange lokalsamfund i det globale syd marginaliseret eller fordrevet fra deres jord for at give plads til plantager og andre projekter, der genererer kreditter. Lokalsamfundene er sjældent med i beslutningsprocesserne, og de får ingen gavn af de økonomiske fordele ved projekterne. I stedet styres projekterne af store virksomheder eller internationale organisationer.
Det er ofte sket, at skovrejsningsprojekter i det globale syd, der bruges til at generere klimakreditter, mangler hensyn til og viden om den lokale natur og biodiversitet. Mange projekter fokuserer ensidigt på at plante træer hurtigt og billigt for at maksimere kulstofbindingen, uden at tage højde for, om de træarter, der bruges, faktisk er hjemmehørende i området. Ikke-hjemmehørende arter kan risikere at forstyrre det naturlige økosystem. I nogle tilfælde bliver naturlige, velfungerende økosystemer, som allerede binder kulstof og understøtter biodiversitet, omdannet til monokulturelle plantager. Det kan have negative konsekvenser for både miljøet og de lokalsamfund, der er afhængige af naturens ressourcer. Resultatet er, at projekterne kan gøre mere skade end gavn, og ofte alligevel ikke lever op til løfterne for kulstofbinding.
Tab og skade
Et andet centralt punkt på dagsordenen var finansieringen til verdens fattigste lande. FN-landene enedes om at tredoble klimabistanden til 300 milliarder dollars årligt fra 2035. De 300 milliarder var dog stadig langt fra de 1.300 milliarder, der vurderes at være behov for til at hjælpe de fattigere lande med de enorme skader af klimaforandringer, som de kæmper med. Forhandlingerne blev derfor præget af protester fra udviklingslande, hvor flere forlod lokalet i utilfredshed.
“Det er især de fattigste lande, som mærker konsekvenserne af klimaforandringerne hårdest, selvom det er dem, der har bidraget mindst til at skabe problemet,” pointerer Anne-Sofie Henningsen.
Olieudfasning: Den manglende aftale
COP29 har også mødt stærk kritik for ikke at nå frem til en løsning om udfasning af fossile brændsler. Trods EU’s forsøg på at sikre en aftale, blev forslaget nedstemt, blandt andet af oliestater som Saudi-Arabien.
Danmarks klimaminister Lars Aagaard kaldte den manglende aftale på olieudfasning for ‘virkelig skuffende’ i et interview med DR.
Anne-Sofie Henningsen tilslutter sig: “Det er dybt uansvarligt, at verdens ledere endnu engang har ladet elefanten i rummet slippe forbi.”
På trods af de høje ambitioner for COP29, er der enighed blandt mange aktører om, at resultaterne ikke står mål med udfordringerne.
Pressekontakt
Jonas Schmidt Hansen
Hvem er Verdens Skove?
En gruppe biologistuderende grundlagde i 1983 foreningen under navnet Regnskovsgruppen Nepenthes. Siden da er vi vokset og blev i 2011 til Verdens Skove. I dag har vi knap 6.000 medlemmer og har siden 2022 været Strategisk Partner til Udenrigsministeriet.
Læs alle vores artikler her
Mere end hver tredje træart er truet
Danmark
Vilde natur opløses
Beskyttet natur DK
Genopretning af skov i Bolivia
Få nyheder fra skoven
Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.