Hvad vil du give videre?
Hvis vores efterkommere skal have glæde af naturens værdifulde ressourcer, må vi arbejde videre på at beskytte og fremme bæredygtig brug af vores skove. Ved at gøre Verdens Skove til arving kan du være med til at bevare naturen til glæde for de næste generationer.
Sådan gør du
Vi vil være meget taknemmelige, hvis du betænker Verdens Skove i dit testamente. Når du testamenterer penge til Verdens Skove, går beløbet ubeskåret til organisationen, fordi vi som forening er fritaget for afgifter til staten (arveafgift).
Verdens Skove samarbejder to online platforme, hvor du gratis kan oprette et testamente, hvis du vælger at tilgodese Verdens Skove:
– Dokument24, der tilbyder rådgivning og udfærdigelse af testamenter. Dokument 24 opretter testamenter gratis, når der er doneret arv til Verdens Skove i testamentet. Følg linket her.
– Legal Desk, hvor du nemt og hurtigt kan oprette dine juridiske dokumenter. Legal Desk tilbyder også at oprette dit testamente gratis, når du i formularen vælger at tilgodese Verdens Skove i dit testamente. Følg linket her.
Husk at du stadig skal bestille tid til notaren, så testamentet kan blive notarunderskrevet. Se hvordan du gør her.
Verdens Skove tilbyder også tilskud til advokatbistand i forbindelse med testamente på op til 5.000 kr. inkl. moms, såfremt Verdens Skove er betænkt og reelt begunstiget. Vi gør opmærksom på, at tilskuddet til advokatregningen er skattepligtigt.
Spar arveafgiften og støt Verdens Skoves arbejde
Med et testamente bestemmer du selv, hvordan din arv skal fordeles. Du kan enten fastsætte et bestemt beløb, en bestemt ejendel eller en procentdel af din arv, som skal gå til vores arbejde.
30%-løsningen
Hvis du ønsker at betænke din familie eller andre af dine nærmeste, men du samtidig gerne vil støtte Verdens Skove med en del af din arv, kan du overveje at bruge 30%-løsningen.
Den betyder kort sagt, at Verdens Skove indsættes i testamentet som arving til 30% af boet på betingelse af, at organisationen betaler bo- og tillægsafgiter for de øvrige arveinger. De øvrige arvinger modtager 70% af boet og betaler ingen afgifter. Da Verdens Skove som velgørende organisation er fritaget for at betale afgift, betyder det, at familien og øvrige arvinger får mere i arv samtidig med, at boet også giver et beløb til Verdens Skove. Med vores fritagelse fra arveafgift kan du tilmed være sikker på, at hele beløbet fra din arv til Verdens Skove går ubeskåret til at bevare skoven.
Hvis du vil vide mere om hvordan du tilgodeser Verdens Skove i dit testamente, så kontakt:
Nanna Jochumsen
John Glitfeldt
Få nyheder fra skoven
Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.