Skovrydning

Landbrug rydder skov

Skovene fældes for at give plads til afgrøder og husdyr.

Støt skovene

I det meste af verden er landbrug den største årsag til skovrydning

Det er fordi, skovene fældes for at give plads til afgrøder og husdyr til en voksende efterspørgsel på verdensplan.

Verdens Skove arbejder i Latinamerika og Afrika, hvor to typer landbrug især driver skovrydningen. I Latinamerika er det hovedsageligt landbrugsindustrien, der rydder enorme skovområder især for at gøre plads til kvæg og sojamarker, men i stigende grad også en række andre produkter. I Afrika er det hovedsageligt småbønder, der rydder skovene for at skabe plads til mindre og ofte ineffektive landbrug samt plads til en hastigt voksende befolkning. 

Rydning af skov til husdyrproduktion udgør 40 procent af den globale skovrydning. I de tropiske lande rydder man især skovene for at gøre plads til kvægdrift, som er en stor og voksende industri. Dyrkning af dyrefoder og græsningsarealer til husdyr udgør samtidig 80 procent af verdens opdyrkede arealer, hvilket gør kød til en meget ineffektiv måde at mætte os mennesker. 

Soja og palmeolie er blandt de primære afgrøder, som skovene må vige for, men skovene ryddes også for at gøre plads til en lang række afgrøder som avocadoer, bananer, sukker, majs og bomuld. En stor del af disse produkter ender i vores indkøbskurve, enten direkte som brasiliansk oksekød eller kaffe, eller indirekte som palmeolie, der bruges i eksempelvis shampoo og mange madprodukter eller soja, der fodres til svin, som vi køber kødet fra. Verdens Skove har tidligere påvist, at Danmark alene importerer over 1,7 millioner ton soja om året, hvoraf 900.000 tons går til svinefoder. 

Landbruget i Danmark, som optager 61 procent af landet, har været den største årsag til afskovning her. Samtidig står det industrielle landbrug for forurening af åer, søer, havet og dyrelivet. I dag er det konventionelle landbrug sammen med skovindustrien de største udfordringer for biodiversiteten i Danmark. 

Verdens Skove arbejder i Latinamerika og Afrika, hvor to typer landbrug især driver skovrydningen.

Kvæg

Svimlende 83 procent af verdens landbrugsarealer bliver brugt til animalsk produktion, selvom vores indtag af kød og mejeriprodukter faktisk kun udgør 18 procent af vores kalorieindtag. Et nyt studie fra Potsdam Institute for Climate Impact Research viser, at ved at erstatte blot 20 procent af vores indtag af oksekød med plantebaserede alternativer, vil vi kunne halvere afskovningen på globalt plan.

Soja

På verdensplan bliver 80 procent af landbrugsarealerne brugt til dyrefoder, og soja er en af de afgrøder, der tager mere og mere land. Væksten i sojaproduktionen skyldes hovedsageligt verdens stigende kødforbrug, da soja er en af de billigste typer af dyrefoder. I dag spiser hvert menneske omkring 30 procent mere kød end i 1980 samtidig med, at jordens befolkning er vokset massivt i mellemtiden. 

Palmeolie

EU-lovgivningen kræver ikke, at palmeolie skal fremgå af ingredienslisten. I stedet anvendes den bredere betegnelse ’vegetabilsk olie’. Derfor er det også meget uklart hvori og hvor meget palmeolie der anvendes i Danmark.

Palmeolie anvendes hovedsageligt fordi det er en billig olie, som kan bruges til at erstatte dyre, traditionelle ingredienser. Herudover har palmeolie den fordel, at den er fast ved stue temperatur. Palmeolie har et højt indhold af mættet fedt, og derfor er palmeolie en af de mest usunde typer af planteolie.

Kaffe

Der ryddes årligt omkring 120.000 hektar skov på grund af konventionel kaffedyrkning. Det svarer til ca. 13 fodboldbaner hver time, hele året rundt.

En kop almindelig, konventionelt dyrket kop kaffe er med til at belaste klimaet. Den bliver endnu mere klimabelastende, hvis du bruger meget mælk, eller hvis du koger mere vand, end du har brug for. Mælk har en høj CO2-udledning af nøjagtig samme årsag som kød.

Seneste artikler

Alt text

Få nyheder fra skoven

Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.

Hidden

Næste trin: Synkroniser et tilføjelsesprogram til e-mail

For at få mest muligt ud af din formular foreslår vi, at du synkroniserer denne formular med et tilføjelsesprogram til e-mail. Du kan få mere at vide om dine muligheder for mailtilføjelsesprogrammer på følgende side (https://www.gravityforms.com/the-8-best-email-plugins-for-wordpress-in-2020/). Vigtigt!: Slet dette tip, før du udgiver formularen.
Navn(Påkrævet)
Privatliv(Påkrævet)
Hidden
Referencefelt til HL
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.