Skovbrande er et stigende, kritisk problem
Menneskeskabte skovbrande opsluger hvert år enorme skovområder. Klimaforandringer fører samtidig til flere og voldsommere skovbrande, især fordi tørkeperioderne bliver længere.
Skovene fældes og brændes primært for at gøre plads til mere landbrugsproduktion. En stigende global efterspørgsel driver bønder og landbrugsindustrien til at rydde og brænde mere i de tropiske skove. Skovene ryddes og brændes især for kvægproduktion og soja. I regnskovene fældes et stykke skov, hvorefter det ligger og tørrer, for så at kunne antændes. Klimaforandringerne har dog skabt tørkeperioder, hvor den stående regnskov, der normalt ikke kan brænde, tørrer så meget ud, at den kan antændes. Derfor spreder ilden sig nogle gange fra de fældede områder, eller fra andre kontrollerede markbrande, ind i de stående skove og løber løbsk. Det går også ofte ud over oprindelige folks territorier.
Verden over bliver flere og flere skovområder til savanne eller andet, da skovene simpelthen ikke kan nå at regenerere, før de brænder ned igen.
Oprindelige folk passer bedre på skoven
Oprindelige folk
Verdens Skove samarbejder med oprindelige folk og lokalsamfund om at forebygge og slukke skovbrande. Vi stiller træning træner og uddannelse til rådighed, samt udstyr til brandslukning og transport. Vi tilbyder også teknologi som droner og satellitdata, som kan bruges til at forebygge samt opdage brande, inden de vokser sig for store.
Hjælp os med at stoppe flammerne
Chiquitanofolket i Monte Verde-regionen i Bolivia har akut brug for hjælp. Ekstrem tørke har fået skovbrandene til at rase, og mange oprindelige samfund er fanget i flammerne. Verdens Skove har iværksat en akut indsamling for at skaffe midler til medicin og udstyr, så de lokale brandværn kan fortsætte deres arbejde.
Din støtte gør en verden til forskel! STØT MED 50 KR. – SMS “SKOVBRAND” til 1217
Seneste artikler
Få nyheder fra skoven
Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.