Mere vild skovnatur i Danmark

I den vilde skovnatur får biodiversiteten lov at blomstre, og økosystemets funktioner giver bedre betingelser for kulstoflager, rent grundvand og større robusthed ved storme og oversvømmelser.

Verdens Skove arbejder for mere vild skovnatur

Engang var størstedelen af Danmark dækket af vild urskov. I dag dækker produktionsskove omkring 15 procent af landarealet og vild skovnatur mindre end én procent. Det betyder noget, for skov er ikke bare skov. 

Du kan ofte kende produktionsskovene på den ensartede struktur, hvor træerne står i lige rækker og rummer én eller få arter af træer, og der er meget lidt dødt træ i underskoven. 

Den vilde skovnatur er derimod levested for en rig diversitet af dyr, planter og svampe. Det er her biodiversiteten får lov at blomstre, og økosystemets funktioner giver bedre betingelser for kulstoflager, rent grundvand og større robusthed ved storme og oversvømmelser. 

Vi har i Danmark brug for begge slags skov. Der skal være produktionsskove, der kan imødekomme vores behov for tømmerprodukter, men der skal også være plads til beskyttet natur, hvor det er biodiversiteten, der er i højsædet,” siger Pil Christensen, politisk medarbejder hos Verdens Skove. 

I Verden Skove kæmper vi for at bringe den vilde skovnatur tilbage til Danmark, så vi igen kan være et skovrigt land med vilde dyr og urørt natur.

Verdens Skove i Danmark

Verdens Skove har kæmpet for mere vild skovnatur i Danmark siden starten af 1990’erne. Vi tager en aktiv rolle i genskovning og rewilding af danske skove for at få vendt biodiversitetskrisen og få skabt et dansk landskab med vilde og urørte skove. 

Konkret arbejder vi for at etablere store sammenhængende selvforvaltende skovområder med vild skovnatur og store græsædere i Danmark. Med et stort netværk af professionelle skov- og fagfolk er vi i tæt dialog med skovejere og myndighederne. Gennem oplysning og lobbyarbejde forsøger vi at påvirke den danske naturs udvikling, så den igen bliver rig og mangfoldig.

Vores seneste indsatser i Danmark

Opkøb af skove

For at imødegå nedgangen af vild skov har Verdens Skove i samarbejde med Den Danske Naturfond frikøbt dyrkede skovarealer, der omlægges til vild skovnatur. Vi finansierer købet med midler fra salget af vores skovcertifikater. Det nyeste skud på stammen er Kraruplund Skov, der blev købt i slutningen af 2023. Skoven ligger mellem Varde og Grindsted og er en smuk løvskov med gamle træer og rislende vandløb. Den har masser af potentiale til at blive en endnu vildere skov med en stor artsrigdom af planter og dyr.

Kraruplund Skov er den femte i rækken af skovområder, som Verdens Skove har været med til at frikøbe. I 2022 blev der både investeret i mere natur på Fyn ved Hesbjerg Skov, hvor 170 hektar skov nu får lov til at udvikle sig til vild skovnatur med gamle og krogede træer, og i Vejle Ådal med Engelsholm Sønderskov på 50 hektar. Lerbjerg Skov i Lejre kommune blev tilføjet til listen i 2021 og huser truede arter som hasselmus og sjældne sommerfugle. Opkøbet af Frejlev Skov på Lolland tilbage i 2020 sikrede bevaringen af en af Danmarks vigtigste skove. Den er nemlig blevet vurderet som en skov med særlige biodiversitets- eller naturværdier i Danmark. Verdens Skove har været med til at frikøbe 20 hektar af skoven, der er blevet fri for tømmerhugst.

En ny skovplan for Danmark

Verdens Skove er i 2023 kommet med et forslag til en skovplan for Danmark. Planen indeholder en ambition om at øge Danmarks skovareal til 30 i procent 2040 fra de knap 15 procent vi har i dag. Heraf skal halvdelen være beskyttet natur med mindst fen procent strengt beskyttet vild skovnatur, hvor førsteprioriteten er at give naturen plads. Den resterende halvdel af det samlede skovareal skal afsættes til produktionsskov, hvor hovedformålet er produktion af langvarige træprodukter. Verdens Skove arbejder politisk for, at mindst halvdelen af regeringsgrundlagets løfte om 250.000 hektar ny skov i Danmark bliver vild skovnatur. 

Heste Tirsbæk Bakker

Rewilding ved Tirsbæk Bakker

Siden april 2019 har der gået vilde konikheste til gavn for naturen i Tirsbæk Bakker uden for Vejle. Målet med at have hestene gående her er, at de skal være med til at genforvilde naturen i området. Når hestene spiser af vegetationer, bliver der nemlig plads til en lang række af arter, der er afhængige af store planteædere.

Siden projektet startede, har området gennemgået en vild udvikling. Tilstedeværelsen af de vilde heste har skabt rum til varieret natur, og den naturskønne oase har oplevet en opblomstring af bestandene af sjældne arter. Områder, der før var dækket af brændenælder og græs, er blevet græsset fri, inde i krat og buskads danner hestene stier og små lysninger og på markerne tramper de huller i jorden. Det er alt sammen godt for forskellige arter. Der er kommet dobbelt så mange maj-gøgeurt, og der er fundet sjældne svampe, blandt andre grøngul vokshat. De giver igen mad og levesteder for en række insekter. Andre insekter, dyr og planter lever i de huller i jorden, hestene laver, og andre igen bor og gror i de mere åbne og mere lyse områder, der opstår ved hestenes færden.

Du kan skabe mere vild skovnatur i Danmark

Sammen kan vi ændre fremtiden

For når vi i fællesskab køber skoven tilbage, kan vi langt hurtigere skabe meget mere vild skovnatur – til gavn for klima, biodiversitet, dig, dine kære og alle de fremtidige generationer, der også skal have chancen for at opleve, hvad en rigtig skov er!

For 15 kroner kan du frikøbe 1m² kedelig træmark, som vi laver om til vild skovnatur!

Du modtager et dekorativt certifikat på det antal kvm du opkøber, lige til at hænge op på vægen og inspirere andre.

Seks danske skove, som vi beskytter

For at imødegå nedgangen af vild skovnatur har Verdens Skove i et samarbejde med Den Danske Naturfond støttet opkøb af skovarealer med midler fra salget af vores skovcertifikater.

Kraruplund Skov

Kraruplund Skov blev frikøbt i 2023, hvor 50 hektar løvskov nu får lov at være i fred for tømmerhugst. Det betyder, at de gamle træer får lov at stå, og at skoven får lov at udvikle sig frit til en urørt skov. Skoven ligger nord for Varde og er en af de eneste skove i området, hvor der stadig kan findes rester af oprindelig løvskov.

Skoven byder på masser af særlige naturoplevelser. De mange snoede skovstier inviterer på gåture blandt skovens krogede, gamle træer og langs den rislende bæk. Skoven rummer en rig biodiversitet, og du kan være heldig at møde arter som hulduen og grønspætten, eller endda den sjældne, farverige isfugl.

Hesbjerg Skov

I 2022 blev Hesbjerg Skov i nærheden af Odense frikøbt. Med dens 170 hektar er det den største skov, som Verdens Skove har været med til at købe. Skoven strækker sig over et flot istidslandskab med bløde bakker, en smeltevandsslugt og fine skovsøer. Du kan også opleve den særlige ellesump, der vil lede dine tanker hen på tropernes mangroveskove.

Hesbjerg Skov får nu lov at vokse sig gammel og vild. Skovens naturlige vandløb og de oprindelige skovmoser og skovenge, der engang prydede skovlandskabet, bliver genoprettet. Det betyder, at du kan få mulighed for at se den truede engperlemorsommerfugl og mange af de andre særlige arter, der hører hjemme ved skovmoser og enge.

 Engelsholm Sønderskov

I Vejle Ådal ligger Engelsholm Sønderskov på 50 hektar, som Verdens Skove var med til at frikøbe i 2022. Med sin placering i Vejle Ådal kan skoven bryste sig af et helt fantastisk landskab med bølgende bakker, stejle skrænter og dybe slugter. Skoven er allerede meget gammel og rummer en imponerende biodiversitet, der er vigtig at bevare.

Stier og vandreruter giver gode muligheder for at opleve den smukke skov. De stejle skrænter har skabt gode betingelser for særlige plantearter som padderokker og skavgræs. Skoven rummer desuden spændende dyr som stor hornugle, den kragestore sortspætte og grønspætten, som du kan være heldig at spotte.

Lerbjerg Skov

Verdens Skove var i 2021 med til at frikøbe Lerbjerg Skov på 120 hektar i Lejre. Skoven er en del af et større skovlandskab på Midtsjælland med oprindelige skove, hvilket gør den særligt vigtig at bevare. Skoven har været anvendt som produktionsskov, men nu får den endelig lov at være i fred.

Skovens oprindelige skovmoser og enge bliver genoprettet, hvilket giver mulighed for, at mange sjældne sommerfugle kan vende tilbage til skoven. I skoven bor også den truede hasselmus, der kun kan leve i gamle, urørte skove.

Frejlev Skov

Opkøbet af Frejlev Skov på Lolland tilbage i 2020 sikrede bevaringen af en af Danmarks vigtigste skove. Den er nemlig blevet vurderet som en skov med særlige biodiversitets- eller naturværdi i Danmark. Verdens Skove har været med til at frikøbe 20 hektar af skoven, der er blevet fri for tømmerhugst.

Frejlev Skov er kendetegnet ved sine mange gamle træer og det store artsrige planteliv. Fordi skoven ikke har været udsat for lige så intensiv skovdrift som størstedelen af de danske skove, udgør den et vigtigt refugium for biodiversiteten. Skoven er hjemsted for flere hundrede arter af dyr, planter og svampe, herunder mange truede og sjældne arter. Du kan desuden opleve talrige gravhøje og oldtidsminder rundt omkring i skoven.

Kollund Skov

Kollund Skov er en unik kystskov med gamle løvtræer og sjældne arter så som kæmpestar, bjergsalamander og sortspætte. Desuden kan du finde hele fire forskellige orkidéarter samt danmarks største spætteart. Der er altså rigeligt at udforske i Kollund skov. Skoven er en af de eneste områder i Danmark, som har været skov lige siden istiden. Derved er det en af Danmarks ældste skove. Det kan du tænke lidt over mens du går langs de mange snoede skovstiger.

Seneste artikler

Den Danske Naturfond, Trelde Næs

Endnu et skovområde frikøbt med skovcertifikater

Forår i Tirsbæk Bakker

Valgets betydning for Danmarks handling på biodiversiteten internationalt

Følg med i vores skov-nyheder fra hele verden

Politisk flertal for en bindende naturlov er en realitet

Alt text

Få nyheder fra skoven

Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.

Hidden

Næste trin: Synkroniser et tilføjelsesprogram til e-mail

For at få mest muligt ud af din formular foreslår vi, at du synkroniserer denne formular med et tilføjelsesprogram til e-mail. Du kan få mere at vide om dine muligheder for mailtilføjelsesprogrammer på følgende side (https://www.gravityforms.com/the-8-best-email-plugins-for-wordpress-in-2020/). Vigtigt!: Slet dette tip, før du udgiver formularen.
Navn(Påkrævet)
Privatliv(Påkrævet)
Hidden
Referencefelt til HL
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.