Regnskoven brænder Regnskoven brænder

Sammen kan vi stoppe skovbrandene

Skovene brænder mere end nogensinde. Konvekvenserne rammer natur, klima, biodiversitet og mennesker globalt. Hjælp os med at handle nu.

Vær med i kampen

Din støtte stopper automatisk efter tre måneder.

Støt Bolivias kamp mod flammerne

Verdens tropiske regnskove forsvinder hurtigere end nogensinde før. I 2024 forsvandt tropisk urskov i et tempo svarende til 18 fodboldbaner hvert minut.

Bolivia er blandt de hårdest ramte. Over halvdelen af skovtabet skyldes voldsomme skovbrande, som er drevet af klimaforandringer og manglende indsats mod ildens spredning.

Lokale, frivillige brandkorps kæmper lige nu mod flammerne. De mangler ikke mod. De mangler udstyr, træning og støtte

Støt os de næste tre måneder, da det er højsæson for skovbrande. Din støtte stopper automatisk efter tre måneder. 

Frivilligt brandkorps

Lokale helte i frontlinjen

Når flammerne rykker tættere på, står frivillige brandkorps i oprindelige folks territorier, som Monte Verde, i første række. De kæmper mod brande, der truer både liv og skov. Hos Verdens Skove arbejder vi tæt sammen med lokale partnere for at gøre en forskel. Sammen kan vi bl.a:

Træne frivillige i brandslukning, evakuering og sikkerhed:

:Levere livsvigtigt udstyr som brandslukkere, radioer og førstehjælpskits

Styrke det lokale beredskab gennem satellitovervågning og tidlige varslingssystemer

Men vi kan ikke gøre det alene. Det er med din støtte, at vi kan beskytte mennesker, dyreliv og skove.

Deling ikon Hjælp med at sprede budskabet om skovbrande og oprindelige folks kamp for deres skove.

Skovens dyr

Skovene er tilsammen hjem for over 80 % af alt liv, der lever på land. De er livsvigtige for os alle sammen. Men de er under kæmpe pres. Derfor haster det med at stoppe rydning af regnskoven.

Støt Verdens Skove – så gør du en forskel for klimaet og hjælper med at bevare livet på Jorden.

Tab af primærskov i Bolivia gennem 22 år

I Bolivias regnskove bliver langt de fleste brande tændt med vilje for at rydde plads til landbrug i industriel skala. Især kvægbrug – som alene står for anslået 57 % af al afskovning i Bolivia – samt monokulturafgrøder som soja, sukkerrør, majs og durra driver udviklingen.

Bolivia skovbrande
Kortet viser hotspots for tab af primærskov i Bolivia 2002-2024 og illustrerer, hvordan frontlinjerne for skovrydning har spredt sig.

Ild har traditionelt været brugt som et redskab i jordforvaltning, men i dag løber mange afbrændinger løbsk. Klimaforandringer har gjort skovene mere tørre og brandfarlige end nogensinde, og det forvandler kontrollerede brande til katastrofer. Resultatet: Længere, farligere og mere ødelæggende brandsæsoner.

2024 blev et vendepunkt. Bolivia blev ramt af en af de værste tørker i landets historie. Ifølge myndighederne blev næsten 12 % af landets samlede areal ramt af flammer, inklusive store skovområder. Uden varslingssystemer eller beredskab blev lokalsamfund efterladt alene med flammerne – mens byernes beboere måtte leve med sundhedsskadelige røgskyer.

Primary forest lost graf

🔥Nøgletal fra 2024

  • Tab af tropisk primærskov i Bolivia steg med hele 200 % fra 2023 til 2024. Det største spring nogensinde målt.
  • Bolivia indtog i 2024 en trist 2. plads på listen over verdens mest ramte lande, kun overgået af Brasilien. Selvom Bolivia kun har omkring 40 % af Brasiliens skovareal.
  • Brande ødelagde cirka 12,6 millioner hektar – næsten 12 % af Bolivia samlede areal – og ramte alle typer økosystemer, herunder skove, græsarealer og vådområder.
  • 4 millioner hektar natur gik op i flammer, hvoraf cirka 40 % var skov.
  • 57 % af brandene var drevet af landbrugsformål (kvæg, soja etc.), hvor mange udviklede sig til ukontrollable katastrofer.

Kilde: Global Forest Review, Deforestation Trends 2024

Hjælp os med at handle nu

Med din støtte kan vi blandt andet udstyre frivillige med beskyttelsesudstyr og bidrage til træning af lokale brandbrigader. Mere træning, teknologi og overvågning forebygger katastrofer.

Du støtter både natur og lokalsamfund.

Animalsk- og sojaproduktion er en stor årsag til skovbrande
Det er især på grund af kvægproduktion og soja, at skovene ryddes og brændes.

Oprindelige folk passer bedre på skoven

Early morning Makanate

Oprindelige folk

Verdens Skove samarbejder med oprindelige folk og lokalsamfund om at forebygge og slukke skovbrande. Vi stiller træning træner og uddannelse til rådighed, samt udstyr til brandslukning og transport. Vi tilbyder også teknologi som droner og satellitdata, som kan bruges til at forebygge samt opdage brande, inden de vokser sig for store. 

Spørgsmål og svar

Hvad går min støtte til?

Når du støtter Verdens Skove, er du med til at styrke lokalsamfund i kampen mod skovbrande. Din støtte bidrager til, at lokale brandkorps får adgang til nødvendigt udstyr som brandslukkere, radioer, førstehjælpskasser og personligt beskyttelsesudstyr – herunder brandhæmmende jakker, hjelme, handsker, støvler og pandelamper.

Samtidig arbejder Verdens Skove forebyggende ved at etablere brandbælter, samarbejde med oprindelige folk og udvikle bæredygtige løsninger, der mindsker risikoen for brande.

Men din støtte rækker længere end det. Den er med til at beskytte verdens skove, sikre oprindelige folks rettigheder, bevare truede arter og fremme en ansvarlig og bæredygtig forvaltning af naturens ressourcer.

Stopper min støtte automatisk efter tre måneder?

Ja. Din støtte stopper automatisk efter tre måneder. Det skyldes, at netop denne periode er højsæson for skovbrande, og derfor det tidspunkt, hvor hjælpen gør allermest gavn.

Hvis du gerne vil blive ved med at støtte Verdens Skoves arbejde med at beskytte skove og mennesker året rundt, kan du blive Forest Fighter. Som fast støtte er du med til at gøre en langsigtet forskel – ikke kun i brand­sæsonen, men hele året.

Er jeg medlem af Verdens Skove, når jeg donerer?

Nej, en tremåneders donation giver ikke medlemskab til Verdens Skove. Hvis du gerne vil være medlem [https://www.verdensskove.org/bliv-forest-fighter/] skal du give fast støtte og dermed blive en Forest Fighter

Som medlem får du stemmeret til den årlige generalforsamling og modtager organisationens magasin, Skov & Folk, to gange årligt. De første 300 kroner af dit årlige medlemskab er ikke fradragsberettiget, men beløb derover er.

Hvorfor er skovbrande et så stort problem?

Skovbrande er et globalt problem, der påvirker natur, klima, biodiversitet og mennesker. De ødelægger enorme skovområder og truer op til 80% af jordens landlevende arter, især i de tropiske regnskove, som myldrer af liv. Når skovene brænder, ødelægges disse uerstattelige levesteder, og den enorme biodiversitet, der har taget millioner af år at skabe, går tabt. 

Skovbrande medfører også massive udledninger af CO2 til atmosfæren. Træer og planter, der normalt optager CO2, udleder store mængder, når de brænder, og tabet af skovareal reducerer jordens evne til at binde kulstof. Dette forværrer klimakrisen og bidrager til endnu længere og mere voldsomme tørkeperioder, hvilket igen gør skovene tørrere og mere brandfarlige. 

Brande truer også liv og levebrød for de mennesker, der bor i og er afhængige af skovene, især oprindelige folk, hvis territorier ofte rammes direkte. Lokalsamfund efterlades ofte alene med flammerne, da de mangler varslingssystemer og beredskab. Røgskyer fra brandene kan desuden forårsage alvorlige sundhedsskadelige effekter for beboere i nærliggende byer og regioner.

Hvad forårsager de mange skovbrande?

De fleste skovbrande er menneskeskabte og antændes ofte med vilje for at rydde plads til landbrug i industriel skala. En stigende global efterspørgsel på kød og foder driver bønder og landbrugsindustrien til at rydde og brænde mere i de tropiske skove. Især kvægproduktion og soja er store årsager til, at skovene fældes og brændes. I Bolivia anslås kvægbrug alene at stå for 57% af al afskovning. 

Processen foregår typisk ved, at et stykke skov fældes, får lov at tørre, og derefter antændes. Selvom kontrollerede afbrændinger historisk har været brugt i jordforvaltning, løber mange afbrændinger i dag løbsk. Klimaforandringer forværrer situationen ved at gøre skovene tørrere og mere brandfarlige end nogensinde, hvilket forvandler disse kontrollerede afbrændinger til katastrofer, der spreder sig ukontrolleret ind i stående skove, som normalt ikke ville brænde. Dette resulterer i længere, farligere og mere ødelæggende brandsæsoner

Hvilke lande er særligt ramt?

Verdens Skove har lokale indsatser i Afrika og Mellem- og Sydamerika. Især Bolivia er hårdt ramt, hvor over halvdelen af skovtab skyldes voldsomme skovbrande. I 2024 indtog Bolivia en trist 2. plads over verdens mest ramte lande, kun overgået af Brasilien.

Hvad er de langsigtede følger, hvis skovbrandene fortsætter i det nuværende tempo?

Hvis skovbrandene fortsætter med at rase i det nuværende tempo, vil de langsigtede konsekvenser være katastrofale og potentielt irreversible for både naturen, klimaet og menneskeheden. Skovområder vil simpelthen ikke kunne nå at regenerere, før de brænder ned igen. Dette vil føre til, at flere og flere skovområder permanent forvandles fra frodige regnskove til savanne eller endda ørkenlignende områder. Den enorme og kontinuerlige CO2-udledning fra skovbrandene vil accelerere den globale opvarmning yderligere, og tabet af skove vil markant mindske jordens naturlige evne til at optage og lagre kulstof. Dette vil forstærke tørkeperioderne og dermed risikoen for endnu flere og større brande – en farlig negativ spiral, der vil gøre klimakrisen endnu sværere at bremse.

Hvorfor er oprindelige folk så vigtige for at beskytte skovene mod brande? 

Oprindelige folk er de bedste til at passe på verdens skove. De har en unik og dybtgående viden om skovenes økosystemer og traditionelle metoder til bæredygtig skovforvaltning og brandforebyggelse, som er akkumuleret gennem generationer. Verdens Skove samarbejder tæt med oprindelige folk, fordi de er nøglen til effektiv skovbeskyttelse og brandbekæmpelse.

Seneste artikler

Skoven nærer liv, håb og en bæredygtig fremtid for alle

Men skoven er truet. Sammen med oprindelige folk og lokalsamfund kæmper Verdens Skove for at beskytte skoven, så vi kan give fremtidige generationer en verden af sunde økosystemer.

Støt skovene
Alt text

Få nyheder fra skoven

Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.

Dette felt er skjult, når du får vist formularen

Næste trin: Synkroniser et tilføjelsesprogram til e-mail

For at få mest muligt ud af din formular foreslår vi, at du synkroniserer denne formular med et tilføjelsesprogram til e-mail. Du kan få mere at vide om dine muligheder for mailtilføjelsesprogrammer på følgende side (https://www.gravityforms.com/the-8-best-email-plugins-for-wordpress-in-2020/). Vigtigt!: Slet dette tip, før du udgiver formularen.
Navn(Påkrævet)
Privatliv(Påkrævet)
Dette felt er skjult, når du får vist formularen
Referencefelt til HL
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.