Når du støtter Verdens Skove, er du med til at styrke lokalsamfund i kampen mod skovbrande. Din støtte bidrager til, at lokale brandkorps får adgang til nødvendigt udstyr som brandslukkere, radioer, førstehjælpskasser og personligt beskyttelsesudstyr – herunder brandhæmmende jakker, hjelme, handsker, støvler og pandelamper.

Samtidig arbejder Verdens Skove forebyggende ved at etablere brandbælter, samarbejde med oprindelige folk og udvikle bæredygtige løsninger, der mindsker risikoen for brande.

Men din støtte rækker længere end det. Den er med til at beskytte verdens skove, sikre oprindelige folks rettigheder, bevare truede arter og fremme en ansvarlig og bæredygtig forvaltning af naturens ressourcer.

Ja. Din støtte stopper automatisk efter tre måneder. Det skyldes, at netop denne periode er højsæson for skovbrande, og derfor det tidspunkt, hvor hjælpen gør allermest gavn.

Hvis du gerne vil blive ved med at støtte Verdens Skoves arbejde med at beskytte skove og mennesker året rundt, kan du blive Forest Fighter. Som fast støtte er du med til at gøre en langsigtet forskel – ikke kun i brand­sæsonen, men hele året.

Nej, en tremåneders donation giver ikke medlemskab til Verdens Skove. Hvis du gerne vil være medlem [https://www.verdensskove.org/bliv-forest-fighter/] skal du give fast støtte og dermed blive en Forest Fighter. 

Som medlem får du stemmeret til den årlige generalforsamling og modtager organisationens magasin, Skov & Folk, to gange årligt. De første 300 kroner af dit årlige medlemskab er ikke fradragsberettiget, men beløb derover er.

Skovbrande er et globalt problem, der påvirker natur, klima, biodiversitet og mennesker. De ødelægger enorme skovområder og truer op til 80% af jordens landlevende arter, især i de tropiske regnskove, som myldrer af liv. Når skovene brænder, ødelægges disse uerstattelige levesteder, og den enorme biodiversitet, der har taget millioner af år at skabe, går tabt. 

Skovbrande medfører også massive udledninger af CO2 til atmosfæren. Træer og planter, der normalt optager CO2, udleder store mængder, når de brænder, og tabet af skovareal reducerer jordens evne til at binde kulstof. Dette forværrer klimakrisen og bidrager til endnu længere og mere voldsomme tørkeperioder, hvilket igen gør skovene tørrere og mere brandfarlige. 

Brande truer også liv og levebrød for de mennesker, der bor i og er afhængige af skovene, især oprindelige folk, hvis territorier ofte rammes direkte. Lokalsamfund efterlades ofte alene med flammerne, da de mangler varslingssystemer og beredskab. Røgskyer fra brandene kan desuden forårsage alvorlige sundhedsskadelige effekter for beboere i nærliggende byer og regioner.

De fleste skovbrande er menneskeskabte og antændes ofte med vilje for at rydde plads til landbrug i industriel skala. En stigende global efterspørgsel på kød og foder driver bønder og landbrugsindustrien til at rydde og brænde mere i de tropiske skove. Især kvægproduktion og soja er store årsager til, at skovene fældes og brændes. I Bolivia anslås kvægbrug alene at stå for 57% af al afskovning. 

Processen foregår typisk ved, at et stykke skov fældes, får lov at tørre, og derefter antændes. Selvom kontrollerede afbrændinger historisk har været brugt i jordforvaltning, løber mange afbrændinger i dag løbsk. Klimaforandringer forværrer situationen ved at gøre skovene tørrere og mere brandfarlige end nogensinde, hvilket forvandler disse kontrollerede afbrændinger til katastrofer, der spreder sig ukontrolleret ind i stående skove, som normalt ikke ville brænde. Dette resulterer i længere, farligere og mere ødelæggende brandsæsoner

Verdens Skove har lokale indsatser i Afrika og Mellem- og Sydamerika. Især Bolivia er hårdt ramt, hvor over halvdelen af skovtab skyldes voldsomme skovbrande. I 2024 indtog Bolivia en trist 2. plads over verdens mest ramte lande, kun overgået af Brasilien.

Hvis skovbrandene fortsætter med at rase i det nuværende tempo, vil de langsigtede konsekvenser være katastrofale og potentielt irreversible for både naturen, klimaet og menneskeheden. Skovområder vil simpelthen ikke kunne nå at regenerere, før de brænder ned igen. Dette vil føre til, at flere og flere skovområder permanent forvandles fra frodige regnskove til savanne eller endda ørkenlignende områder. Den enorme og kontinuerlige CO2-udledning fra skovbrandene vil accelerere den globale opvarmning yderligere, og tabet af skove vil markant mindske jordens naturlige evne til at optage og lagre kulstof. Dette vil forstærke tørkeperioderne og dermed risikoen for endnu flere og større brande – en farlig negativ spiral, der vil gøre klimakrisen endnu sværere at bremse.

Oprindelige folk er de bedste til at passe på verdens skove. De har en unik og dybtgående viden om skovenes økosystemer og traditionelle metoder til bæredygtig skovforvaltning og brandforebyggelse, som er akkumuleret gennem generationer. Verdens Skove samarbejder tæt med oprindelige folk, fordi de er nøglen til effektiv skovbeskyttelse og brandbekæmpelse.