Hjem / Danmark får meget mere urørt skov

Danmark får meget mere urørt skov

Miljøministeriet har udpeget en række danske statsskove til at blive urørte, og med de nye udpegninger kommer Danmark nærmere de 75.000 hektar, som er målet. Samtidig findes en stor del af naturværdierne i de private skove, og miljøminister Lea Wermelin lover, at der også vil sættes ind her i fremtiden. Dog risikerer store, værdifulde træer at blive fældet i de overgangsordninger, der er iværksat, inden skovene reelt bliver urørte.

Læs mere

Med udpegningen af 385 statsskove på i cirka 30.000 hektar, når Danmark op på omkring 55.000 hektar urørt skov, når det endeligt er implementeret. Det er et skridt nærmere målet om at nå 75.000 hektar statsskov, som miljøminister Lea Wermelin lover. For det er især i de danske skove, at en stor del af vores hjemmehørende arter lever. Samtidig er de også under pres her på trods af, at Danmark igennem mange år har oplevet en fremgang i det samlede skovdække, som i dag dækker over 14 procent af landet. Størstedelen er nemlig produktionsskove, typisk med ensformige, ikke hjemmehørende træarter, plantet i snorlige rækker i plantager, hvor der ofte sprøjtes med giftstoffer og drænes. Arter, der har brug for mangfoldighed, dynamik og forskellige niveauer af vand, som en produktionsskove ikke kan tilbyde, har derfor svært ved at klare sig.

Derimod er urørt skov, som vi har meget lidt af i Danmark, en af de vigtigste naturtyper, der skal genskabes, hvis tabet af biodiversitet skal vendes. Det fastslår forskere fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet i studiet Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove: En analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder. Studiet konkluderer: “Et areal på mindst 75.000 ha løvskov uden forstlig drift vil gøre en afgørende forskel for biodiversiteten.”

Miljøminister Lea Wermelin (S) bruger forskernes konklusioner som begrundelse for, at der nu kommer mere urørt skov: “En af de ting forskerne meget entydigt peger på ud over, at der skal være mere plads til natur, det er, at vi skal have mere urørt skov. Hvis vi gør de steder, hvor de mange arter, som er pressede, lever, urørte, så har vi en mulighed for reelt at gøre noget godt for naturen.”

Hvornår tror du, at I kan nå det mål med 75.000 hektar?

“Pengene er afsat. Så det handler dels om at få beslutningen iværksat i de områder, der er udpeget nu, dels en udpegning af naturnationalparkerne, hvor der også vil være urørt skov og dels om arbejdet med at se på, hvor det fagligt giver mest muligt at udpege mere,” lyder svaret fra Lea Wermelin.

De nyligt udlagte skove er en del af den natur og biodiversitetspakke, som der er blevet afsat 888 millioner kroner over fire år til for at forbedre den danske naturtilstand og bremse tabet af arter.

Glæde over mere vild natur

Verdens Skove har i mange år kæmpet for mere urørt skov i Danmark, og den nye udvidelse af de urørte skove bliver derfor taget godt imod af formanden for Verdens Skove, Anders Morten Christoffersen. “Vi er rigtigt glade for, at vi nu får meget mere urørt skov. Med det tab af biodiversitet, vi har oplevet gennem efterhånden mange år, er det kun til gavn for de mange arter, at vi nu får meget mere skov, som ikke bliver intensivt drevet med træproduktion som hovedformål. Skovene spiller en nøglerolle som levested for størstedelen af vores plante-, svampe- og dyrearter, og mange er netop afhængige af, at skovene bliver urørte og at træerne når en vis alder,” tilføjer han.

Han har dog nogle forbehold i forhold til udlægningen af den urørte skov. For imens de første 55.000 hektar, som er blevet udpeget, hovedsageligt er løvskov, fortæller Lea Wermelin, at de resterende skove, der skal udpeges, hovedsageligt bliver nåleskov. Det er på trods af, at studiet fra Københavns Universitet netop peger på urørt løvskov som det, der virker bedst for arterne.

Lea Wermelin erkender da også, at løvskovene og de hjemmehørende træarter her, har den største betydning for naturen. Af samme årsag mener hun også, på lige fod med Verdens Skove, at det er godt, at man i en overgangsfase fra produktionsskove til urørt skov fjerner de ikke-hjemmehørende træarter, så de hjemmehørende kan overtage pladsen.  

”Hvor en sitkagran cirka har fem arter knyttet til sig, så har et hjemmehørende egetræ over 1.000 arter, der er knyttet til træet. Bevarelsen af egetræer er et meget godt billede på, hvorfor det giver mening med urørt skov. For jeg møder også bekymring over, at man starter med de ikke hjemmehørende arter. ”Hvorfor må de ikke være der?” ”Et træ er vel et træ.” Nej. Et træ er ikke bare et træ, og naturformidlingen er vigtig, så danskerne kan forstå det her værktøj. Vi er jo opdraget med, at hvis man går en tur i en dejlig produktionsskov, at det ser flot ud. Man ser måske ikke, at der ikke er liv i skovbunden på samme måde som i en gammel, urørt skov, hvis man ikke ved det. Vi arbejder derfor ud fra, at ikke-hjemmehørende arter skal erstattes med de hjemmehørende. Derfor vil der være en overgangsordning, så træindustrien kan omstille sig til nye forsyningskæder, men også en omstilling over en årrække, hvor der skal tages ikke-hjemmehørende arter ud,” siger hun. Miljøministeren forklarer, at overgangsordningen for løvskove vil være en trappe, hvor der skrues ned i en periode på seks år for løvskove og en tiårig periode for nåleskove.

Overgangsordning kan blive problematisk

Det er ifølge Verdens Skove vigtig, at man får erstattet de hjemmehørende træarter i de urørte skove. Dog frygter Anders Morten Christoffersen, at der i overgangsordningen vil blive fældet gamle, værdifulde hjemmehørende træarter, som man før har oplevet det, inden skovene har fået ro for menneskelig produktion.

“Vi risikerer, at de gamle træer, som netop er så vigtige i naturen, også er dem, der får saven inden skoven endelig lægges urørt. For mens de gamle, store træer sikkert udgør en økonomisk værdi, og det er fristende at lave tømmer af dem i overgangsordningen, så er de uundværlige for en række arter, der er afhængige af disse gamle kæmper, siger han.

Spurgt til, hvordan man vil sikre, at de gamle, værdifulde træer, som eksempelvis de gamle egetræer ikke bliver fældet, svarer Lea Wermelin:

”Det vil være Naturstyrelsens opgave at sørge for, at vi selvfølgelig passer godt på naturen, også i overgangsordningen. Naturstyrelsen har en plan for at fordele, hvordan hugsten skal foregå og selvfølgelig også i det sørge for at passe på nogle af de træer, der skal passes på. Så den dialog går vi gerne ind i, også gerne sammen med biologerne og de grønne organisationer.” Hun tilføjer, at overgangsordningen også er til for at tømmerindustrien kan omstille sig til andre forsyningskæder. Det sker ifølge miljøministeren fordi, at staten er den største leverandør af træ. Det er dog også et kendt faktum, at mange private skovejere hidtil har været uvillige til at få certificeret deres skove, sandsynligvis af frygt for, at områder vil blive fredet, hvis der opdages sjældne arter. Der er dog nu lavet en aftale, hvor de private skove også får kortlagt deres naturværdier. På den måde sikrer man netop vigtige levesteder for truede og sjældne arter, men samtidig kan private af samme grund levere mere certificeret træ, som er produceret på en mere naturskånsom måde.

Private bør inddrages

I kampen for mere urørt skov har Verdens Skove også efterspurgt, at de private inddrages og gives et større incitament til at udlægge skove med høje naturværdier som urørt. For selvom målet med 75.000 hektar urørt skov måske nås i en nærmere fremtid, er det ikke ensbetydende med, at tabet af arter standses. Det nævnte studie fra Københavns Universitet finder da også: “En indsats i statsskovene kan ikke stå alene. En stor del af den skovlevende biodiversitet findes kun i områder med meget lidt statsskov. Derfor er en betydelig indsats i private skove nødvendig.”

Derfor spurgte vi også Lea Wermelin om der vil blive iværksat initiativer, som kan fremme incitamenterne for de private skovejere til at omlægge til urørt skov. 

”Vi har med natur- og biodiversitetspakken også afsat midler til private initiativer. Der er  nogle midler til privat urørt skov. Det er klart, at beløbet til det er mindre. Det er også det, vi kan se, da ansøgningerne til at omlægge private skove til urørt skov ikke er så mange, som man kunne ønske sig. Vi har sagt, at det mest naturlige er at starte med det areal, vi selv ejer. Naturen er i krise, og vi kan hurtigst muligt gøre noget på de statslige arealer. Men der er også mange naturværdier på de private arealer. Det ved vi. Derfor bliver næste skridt at se på de kommunale og private arealer. Så den lovgivning er vi i gang med at se på nu,” lover miljøministeren. Hun siger desuden, at der i forståelsespapiret bag natur- og biodiversitetspakken også er planer om at se på zonelovgivningen, så der indføres naturzoner på lige fod med by, land og sommerhuszoner.

Verdens Skove er også med til at opkøbe urørte skove, hvor naturen får førsteprioritet. Via donationer til vores Skovcertifikater har vi i samarbejde med Den Danske Naturfond opkøbt dele af Frejlev Skov på Lolland og Lerbjerg Skov, der er en del af de store midtsjællandske skove. Begge er udpeget i studiet fra Københavns Universitet som nogen, der bør udlægges som urørte i kampen for den danske biodiversitet og de bliver nævnt som “kendte skovlokaliteter med særlige biodiversitets- eller naturværdier.”