Tag med i Kollund skov, der har været her siden istiden

Kollund Skov i Sønderjylland lige ved den tyske grænse er et eksempel på et af de få tilbageværende områder i Danmark, der har været dækket med skov siden sidste istid. 

, ,

Gennem dit køb af et dansk skovcertifikat hos Verdens Skove er du med til at sikre, at Den Danske Naturfond opkøber danske skove, hvor naturen fremover kommer i højsædet. Det bliver skove, hvor alting kommer til at foregå naturens præmisser i al fremtid. En skov, Naturfonden allerede har købt, er Kollund Skov.

Af Julie Søgaard, Den Danske Naturfond

Kollund Skov i Sønderjylland lige ved den tyske grænse er et eksempel på et af de få tilbageværende områder i Danmark, der har været dækket med skov siden sidste istid. Den Danske Naturfond købte Kollund Skov i september 2017.

Skoven har et markant landskab med store, gamle løvtræer, der knejser på stejle skrænter og dybe slugter ud mod Flensborg Fjord.

Der har formentlig altid været skov ved kysten mellem Kollund og Kruså. I dag er der kun få områder i Danmark med oprindelig skov, men de har stor naturmæssig værdi. Mange arter af svampe, mosser, laver, insekter, planter og andre organismer, som er knyttet til den oprindelige løvskov, har her ved Kollund haft mulighed for at overleve uden forstyrrelser.

Det meste af Kollund Skov er løvskov med især bøg og eg. Bøgen indvandrede til Danmark for mindst 3500 år siden og har sandsynligvis været den dominerende træart i Kollund Skov i flere tusind år. Skovens mange gamle bøgetræer med undervækst af kristtorn er en skovtype, der er karakteristisk for veludviklet bøgeskov i Østjylland.

Områderne med gammel løvskov vil fra nu og for altid få lov til at passe sig selv – de bliver kort sagt til urørt skov. De nåletræer, der tidligere er blevet plantet flere steder i skoven, vil derimod over de kommende år blive fjernet. Naturfonden vil også forsøge at genskabe den naturlige vandstand i Kollund Skov ved at lukke grøfter. Målet er genskabe en naturlig skov med hjemmehørende træarter, skovmoser og vandløb.

Bjergsalamander og sortspætte
To meget specielle og sjældne dyrearter, man kan støde på i Kollund Skov, er bjergsalamanderen og sortspætten.

I Danmark lever bjergsalamanderen kun i Kollund Skov og nogle få andre steder i Sønderjylland. Her yngler den i vandhuller fra midten af marts til starten af juli og går derefter på land. Resten af året tilbringer bjergsalamanderen i skovbunden, hvor den er svær at se. Den lever af insekter, larver, snegle og regnorme. Bjergsalamanderen har en gråbrun eller blålig krop med klare farver på undersiden, der kan variere fra gul til orange eller rød. Hunnen bliver op til 12 cm, mens hannen bliver op til 9 cm.

Sortspætten trommer typisk med 20 slag på 2 sekunder og man kan høre den på flere kilometers afstand! Den er en kulsort fugl og den største spætteart i Danmark – på størrelse med en krage. På hovedet har den en rød kalot (han) eller en lille, rød top (hun). Sortspætten er forholdsvis sjælden i Danmark, men findes blandt andet i skovene ved Flensborg Fjord. Fuglen lever primært af myrer og yngler i et redekammer, den selv hugger ud højt oppe på stammen på et stort træ, som regel et bøgetræ.

Hvis du har lyst til at opleve Kollund Skov og dens dyre- og planteliv er du mere end velkommen til at besøge den døgnet rundt. Læs mere om Kollund Skov og adgangsregler.

Vil du være med til at sikre mere dansk skov med plads til vilde dyr og hvor naturen kan udfolde sig? Så køb et skovcertifikat.

Pressekontakt

Kommunikation

Jonas Schmidt Hansen

  • Redaktør og presseansvarlig
  • Jonas er presseansvarlig og redaktør for medlemsmagasinet Skov og Folk.

Hvem er Verdens Skove?

Vi arbejder for at bevare verdens skove. Både i Danmark og verdens regnskove. Nogle af vores fokusområder er bæredygtighed og lokal forankring.

Seneste artikler

Redwood træ i Californien

Mere end hver tredje træart er truet

COP29: Uligheden i klimakampen fortsætter

Nikkelmine i regnskoven op Borneo

Danmarks forbrug og påvirkning af økosystemerne

Følg med i vores skov-nyheder fra hele verden

COP 16

Massakre i Nicaragua

Alt text

Få nyheder fra skoven

Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.

Hidden

Næste trin: Synkroniser et tilføjelsesprogram til e-mail

For at få mest muligt ud af din formular foreslår vi, at du synkroniserer denne formular med et tilføjelsesprogram til e-mail. Du kan få mere at vide om dine muligheder for mailtilføjelsesprogrammer på følgende side (https://www.gravityforms.com/the-8-best-email-plugins-for-wordpress-in-2020/). Vigtigt!: Slet dette tip, før du udgiver formularen.
Navn(Påkrævet)
Privatliv(Påkrævet)
Hidden
Referencefelt til HL
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.