Føler du dig stresset, når kravene fra omgivelserne bliver for meget? Når forventningerne overstiger dine evner til at håndtere dem? Når dit hoved fyldes med tanker og bekymringer, og det bliver ved i længere tid, påvirker det dit centrale nervesystem. Det påvirker også dit såkaldte perifere nervesystem, som kan give hovedpine, muskelsmerter, koldsved og andre ubehagelige oplevelser. Problemet med stress er stigende. Ifølge Danmarks Statistik er andelen af voksne danskere med høje stressniveauer steget fra 21 procent i 2013 til 29 procent i 2021. Der er også forskelle mellem kønnene. 34 procent af voksne kvinder har et højt stressniveau, mens 25 procent af mændene har det. For de unge står det endnu værre til. 31 procent af mændene og 52 procent af kvinderne i aldersgruppen 16-24 år har et højt stressniveau.
Det er helt normalt, at du bliver stresset i en enkelt situation en gang imellem, og det har ikke større konsekvenser. Konstant stress kan derimod udvikle sig til depression, da en konstant stresstilstand kan påvirke reguleringen af immunologiske- og betændelsesprocesser, og en følgende depression forstyrrer flere af de kemiske processer i hjernen. Ifølge Sundhed.dk er det estimeret, at mellem 20 og 25 procent af dem, der oplever langt stress, udvikler depression.
Vinteren kan have en stor påvirkning af vores mentale balance. Dette skyldes, at vi om vinteren har mindre dagslys, hvilket påvirker vores produktion af melatonin i hjernen. Det kan få os til at føle os mere trætte. Ifølge Marte Roa Syvertsen, der er læge med en PhD i neuroscience og klummeskribent for tidsskriftet fra den norske lægeforening, kan påvirkningen af melatoninproduktionen føre til depressive symptomer eller forværre en eksisterende depression. Her kommer udtrykket “vinterdepression” fra.
Skoven kan være en løsning!
Der findes godt nok medicin, der kan hjælpe mod angst og stress. Men før du åbner pilleglasset, kan du måske overveje at lade naturen hjælpe dig. Og med naturen mener vi skoven. Flere studier viser, at tid brugt i naturen har en positiv effekt på vores mentale helbred. Det beroliger nemlig den del af hjernen, som håndterer følelser som stress, angst og andre negative mentale tilstande. Derudover bidrager naturen til at forbedre vores hukommelse og øge lykkefølelsen.
Et af de steder, hvor der forskes i sammenhængen mellem natur og menneskers sundhed samt ordineres natur som behandling, er i Terapihaven Nacadia nær Hørsholm. Haven, designet af Københavns Universitet, dækker en hektar og er indrettet som en vild skov, præget af grønne træer, vandløb, bålsteder og hængekøjer. Som Sus Sola Corazon, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, siger til videnskab.dk: “Vi bruger de naturlige omgivelser til at skabe gode og trygge sanseoplevelser. Stressramte har et nervesystem, der er i alarmberedskab, og derfor kan det være smerteligt for dem at mærke sin egen krop. Her kan et trygt naturmiljø hjælpe dem med at falde til ro”.
Det gavner at komme ud i skoven, også om efteråret og vinteren, for både solen og naturen har positiv effekt på fysikken og psyken. Foto af Liisa Mänd
Det er ikke en nyhed
Selvom naturterapi kan ses i Danmark som en alternativ måde at behandle mennesker på, er skovbadning, eller “Shinrin-yoku”, som det har været kaldt siden 80’erne i Japan, en ældgammel tradition. Denne tradition handler om at finde ro i naturen og være til stede i nuet ved at fokusere på sanserne. Det vil sige at komme væk fra hverdagen og fjerne sit fokus fra skærmen, mens man observerer skovens forskellige farver, indånder duften af det fugtige træ og lytter til lyden af sine egne skridt i naturen. Det har japanerne brugt skoven til i flere hundrede år, og de har godt været klar over de positive virkninger, som har styrket immunforsvaret, øget energiniveauet og mindsket stress.
Naturen hjælper nordmænd gennem vinteren
Kari Leibowitz, der er sundhedspsykolog og PhD fra Stanford University, har i samarbejde med Tromsø Universitet undersøgt, hvordan nordmænd lever med en lang, mørk vinter uden at opleve høje forekomster af vinterdepression. Hun tager udgangspunkt i den norske by Tromsø, som ikke får direkte sollys mellem november og januar. Gennem sin forskning fandt hun ud af, at nordmændenes redskab mod vinterdepression handler om at fokusere på friluftsliv. For selvom det er koldt, og det nogle gange kan være svært at komme ud af døren, kan man, når man først er ude og godt pakket ind i vintertøj, mærke de positive effekter ved at opholde sig i naturen.
Hun påpeger i sine studier vigtigheden af at have det rette mindset. Hendes studier viser nemlig, at et positivt vinter-mindset kan bidrage til en større følelse af velvære. Hun forklarer, at mindset er noget, man selv vælger: Om man vil se vinteren som en tid, der begrænser ens muligheder, eller som en tid, der rummer nye oplevelser.
Mange have- og jordejere har ladet naturen og det vilde liv få mere plads med gavnlig helbredsmæssig effekt som tak som på dette idylliske landsted i Østjylland. Foto af Jonas Schmidt Hansen.
Det kan også gøres i Danmark
Af denne grund vil vi gerne invitere vores læsere til at sætte fokus på de muligheder, som naturen og skoven tilbyder os denne vinter. Tag med ud i skoven, kom væk fra hverdagens tanker og skærme, og læg mærke til, hvordan naturen udfolder sig om vinteren ved hjælp af sanserne.