Trump bremser den grønne omstilling
– nu skal EU træde speederen i bund
Trumps indvielsestale satte tonen for en anti-grøn agenda. USA tilbageruller grøn lovgivning, øger olieboring og trækker sig ud af Paris-aftalen. Hvad betyder det for den grønne omstilling og ikke mindst for målet om at begrænse temperaturstigningen til under 1,5 grader?
USA’s nyligt indsatte præsident, Donald Trump, er fast besluttet på at bremse den grønne omstilling på trods af, at vi lige har oplevet det varmeste år nogensinde målt. Verden oplevede i 2024 hedebølger, tørke, skovbrande, storme og oversvømmelser, som både er blevet hyppigere og mere intense. Alle drevet af vores fortsatte afhængighed af fossile brændstoffer, som er den primære drivkraft bag klimaforandringerne.
“Når USA træder ud af Paris-aftalen og vender ryggen til internationalt samarbejde, bliver det rigtig svært at begrænse skaderne og forhindre fortsat global opvarmning,”
udtaler Anne-Sofie Sadolin Henningsen, politisk rådgiver hos Verdens Skove.
Derfor kræver det øjeblikkelige og radikale handlinger globalt for at reducere udledningen af drivhusgasser, især når man tager i betragtning, at USA er verdens næststørste udleder af CO₂-emissioner.
“Drill, baby, drill”
Trump præsenterede den 20. januar 2024 en omfattende plan for at maksimere olie- og gasproduktionen i USA. “Vi har de største olie- og gasreserver i verden, og vi vil bruge dem,” erklærede han. Intentionen var tydelig, men påstanden var misvisende. Selvom USA er blandt de største producenter og eksportører af fossile brændstoffer, har landet ikke de største reserver. Venezuela, Saudi-Arabien og Iran besidder langt større mængder fossile brændstoffer.
Trumps plan inkluderer en erklæring om national energi-nødsituation for at fremskynde godkendelsesprocesser, tilbagerulning af miljøbeskyttelse, et stop for vindenergi og en tilbagetrækning fra Paris-aftalen. Som en del af planen underskrev han en ordre om at “frigøre” olie- og gasressourcer fra Alaska, herunder i den 7,7 millioner hektar store Arktiske Nationalpark for Dyreliv (ANWR). Dette område er et af de sidste intakte økosystemer i USA og hjemsted for blandt andet isbjørne. Allerede i 2020 åbnede Trump-administrationen dele af ANWR for udvinding af fossile brændstoffer, hvilket ophævede en 60 år lang beskyttelse af området.
Farvel til udviklingsbistand
Donald Trump har beordret en 90-dages pause i den udenlandske udviklingsbistand. Indtil videre har det betydet, at flere er blevet fyret fra USAID (USA’s bureau for international udvikling) som et led i Trump-administrationens planer om kun at beholde 611 essentielle medarbejdere ud af 10.000. Derudover efterlader USA’s finansieringspause millioner i fare, mener FN’s humanitære organisationer. På Det Hvide Hus’ officielle hjemmeside kan man læse, at det nu er USA’s politik, at ingen yderligere amerikansk ulandshjælp skal udbetales på en måde, der ikke er fuldt ud i overensstemmelse med præsidentens udenrigspolitik i USA. Derfor er det stadig usikkert, hvilken støtte der vil blive genoptaget.
Når USA trækker sig fra Paris-aftalen, frasiger de sig også ansvaret for klimafinansiering til udviklingslande. Verdens fattigste lande er dem, der lider mest under konsekvenserne af klimaforandringerne på trods af, at det er de lande som har bidraget allermindst til problemet. Ifølge Verdensbanken har verdens fattigste lande i det sidste årti været ramt af næsten otte gange så mange naturkatastrofer som for tre årtier siden. Klimafinansiering blev etableret som en del af Paris-aftalen for at støtte sårbare nationer med tilpasning og overgang til vedvarende energi.
“At USA vælger at stoppe alle udviklingsbidrag, inklusiv klimabidrag, understreger, at USA ikke længere vil det internationale samarbejde. Det er virkelig bekymrende,”
udtaler Anne-Sofie Sadolin Henningsen.
Ekstremt vejr i USA
Mens Trump bremser de grønne initiativer og udvider produktionen af fossile brændstoffer, har konsekvenserne af klimaforandringer ramt USA hårdt. Varme oceaner, drevet af klimaforandringer, har intensiveret tropiske cykloner som orkaner. Orkanen Helene, der ramte USA i september 2024, blev den dødeligste orkan på fastlandet siden Katrina i 2005 og kostede over 230 mennesker livet.
I Los Angeles har januars voldsomme skovbrande tvunget 100.000 mennesker på flugt og forårsaget 29 dødsfald. Ifølge World Resources Institute blev der den 13. januar registreret over 170 brandvarsler i området – mere end 100 gange gennemsnittet for de første tre uger af året i perioden 2012-2024. Selv om skovbrande er almindelige i regionen, har rekordvarme forhold forværret tørken og udtørret vegetationen, hvilket skaber ideelle forhold for flammerne. Det varme og tørre vejr gør ikke blot brande mere sandsynligt, men gør det også lettere for dem at sprede sig.
Det varmeste år nogensinde
2024 blev det varmeste år nogensinde, med en global gennemsnitstemperatur, der første gang oversteg 1,5°C over det førindustrielle niveau. Ben Clarke, forsker ved Centre for Environmental Policy på Imperial College London, udtaler til Mongabay, at udviklingen er “alarmerende”, da det er et tydeligt signal om, at vi nærmer os 1,5°C-grænsen.
Men om vi overhovedet kan begrænse opvarmning til 1,5 grader, er usandsynligt, mener flere klimaforskere. I en samlet meningsmåling lavet af The Guardian, hvor hundreder af verdens førende klimaforskere deltog, blev det fundet, at 77 procent af de adspurgte mener, at de globale temperaturer vil nå mindst 2,5°C over præindustrielle niveauer. Næsten halvdelen – 42 procent – mener, at temperaturen vil stige med mere end 3°C, og kun 6 procent mener, at grænsen på 1,5°C vil blive opnået. Det betyder dog ikke, at vi ikke stadig kan gøre en indsats for at begrænse skaderne, og her spiller fossile brændstoffer især en stor rolle.
Ifølge FN står fossile brændstoffer (kul, olie og gas) for over 75 procent af de globale drivhusgasudledninger og næsten 90 procent af al CO2-udledning. Forskere fra World Weather Attribution (WWA) har konkluderet, at hedebølger, tørke, skovbrande og storme i 2024 var hyppigere og mere intense end nogensinde, som følge af vores fortsatte afbrænding af fossile brændstoffer.
Ambitiøse løsninger er vejen frem
Ifølge FN’s Miljøagentur skal vi skære 7,5 procent af verdens udledninger hvert år frem til 2035 for at nå målet. Desværre var 2023 det år, hvor vi udledte mest CO2 nogensinde, derfor skal speederen i bund globalt, hvis vi skal begrænse skaderne.
Men ifølge Anne-Sofie Sadolin Henningsen må vi ikke give op:
“Lige nu er der brug for, at politikerne i Danmark, EU og internationalt træder i karakter og arbejder hen imod en hurtig overgang til vedvarende energi og naturbaserede løsninger.”
Alligevel har EU-Kommissionen fået udskudt EU’s banebrydende lov mod skovrydning, som skulle være trådt i kraft ved årsskiftet. Den nye EU-lov skal sikre, at varer som soja, palmeolie, kaffe, kakao, tømmer, gummi og kvæg, der importeres til Europa, ikke medfører skovrydning. Det er et kæmpe skridt mod at bremse skovrydning globalt, som står for 12-20 procent af verdens drivhusgasudledninger. Træer hjælper med at regulere klimaet ved at absorbere CO2, men når de fældes, frigives den CO2, som bidrager til drivhuseffekten.
Fossile brændstoffer er stadig den største synder i klimabudgettet. Selvom der på COP28 i 2023 blev opnået enighed om at ‘bidrage’ til overgangen væk fra fossile brændstoffer, blev der ikke iværksat konkrete tiltag. Derfor er der heller ikke sket nogen væsentlig fremgang på COP29 i november 2024
Derfor er det ifølge Anne-Sofie Sadolin Henningsen afgørende, at vi bliver mere ambitiøse og står sammen i Europa for at nå den grønne omstilling i tide.
“Vi bliver verden over nødt til at vænne os til en ny politisk virkelighed og forhåbentlig gå i modsatte retning af Trump. Vi skal have mere grøn omstilling og mere internationalt samarbejde,”
slår Anne-Sofie Sadolin Henningsen fast.