Verdens Skove og partnere giver naturen i Ulvedalen ved Vejle en hånd

Rewilding med geder i miniformat skal fungere som naturplejere, der skal skabe større biodiversitet i området.

, ,

Vores projekt, Vildere Ulvedal i Ulvedalen ved Vejle har fået seks geder på besøg. I samarbejde med Vejle Kommune, Kirkebakkeskolen og lokale lodsejere arbejder Verdens Skove i Ulvedalen med rewilding i miniformat i bynær natur. Gederne vil fungere som naturplejere, der skal skabe større biodiversitet i området.

Gederne rolle som naturplejere i projektet Vildere Ulvedal Ulvedalen nær Vejle er blandt andet at holde store brombærkrat nede og dermed skabe plads til større artsrigdom. De nye geder kom forsigtigt, men nysgerrigt ud af deres trailer en solskinsdag i marts. På den anden side af hegnet var en stor flok elever fra Kirkebakkeskolen mødt op for at hilse på områdets nye beboere. Det første møde blev dog en kort fornøjelse for efter at have brugt et øjeblik på at orientere sig, forsvandt gederne ind i skoven og satte kurs direkte ind i et brombærkrat for at spise sig mætte i blade og grene. Eleverne havde medbragt spader og grensakse og gik hurtigt i gang med deres tildelte opgaver for at skabe mere vild natur i Ulvedalen.

Under overskriften “Vilde Vejle” har Vejle Kommune mange forskellige tiltag for at øge biodiversiteten i kommunen. En del af arbejdet for vildere natur i Vejle sker i samarbejde mellem kommunen og Verdens Skove. Verdens Skove har for eksempel siden 2019 har haft heste ved Tirsbæk bakker. Fælles for projekterne i Ulvedalen og i Tirsbæk bakker er, at de involverer mange forskellige interessenter, og de er eksempler på, hvordan vi i fællesskab med enkle midler kan give naturen bedre betingelser.

I Ulvedalen arbejder Verdens Skove, Kirkebakkeskolen, Børn og Unge Center Vejle Fjord og Vejle Kommune tæt sammen om tiltag, der øger biodiversiteten i et område med bynær natur. Samtidig oplever de mennesker, der færdes i området, hvordan vildere natur med tiden folder sig ud. Sammen med de to uddannelsesinstitutioner er projektet blevet brugt til at naturfagsundervisningen et løft. Undervisningen er blevet mere virkelighedsnær og engagerende, hvilket har ført til større faglig forståelse hos eleverne.

De steder, hvor det ikke er kommunen selv, som ejer arealerne, samarbejder vi med lokale lodsejere, som stiller deres jord til rådighed. De seks geder, som nu er blevet sat ud i Ulvedalen, er udlånt af Ravnsminde Bygning og Landskabsforvaltning. Vores samarbejdspartner fra Ravnsminde vil også stå for at bygge et læskur til gederne. Læskuret skal bygges af rafter, hvilket betyder, at læskuret også kan fungere som et stort insekthotel, så det kan være til gavn for biodiversiteten i området. På sigt er planen at to af Verdens Skoves konik heste fra Tirsbæk bakker flyttes til Ulvedalen.

Sådan så det ud, da gederne drønede ud i det fri, hvor de straks gik i gang med at æde løs af buskadset. Foto af Marie Sandvad.

Eleverne lærer mere, når de er aktivt involverede

Efter gederne blev sluppet løs i Ulvedalen på den solrige dag i marts, gik grupper af elever i gang med at grave huller på det gamle overdrev for at lave forsøg med at skabe forandringer i stil med det, som heste ville lave, når de fjerner græs. Når eleverne kommer tilbage senere på året, vil de undersøge om, der har gemt sig frø i jorden, som har fået lov til at spire, efter græsset er fjernet. Andre grupper af elever gik i gang med at fjerne buskads ved en lille dam. Formålet med det er at skabe gode betingelser for padder og salamandre. Her vil eleverne også vende tilbage til og løbende lave iagttagelser af effekten på padder og insekter.

Kirkebakkeskolen, som grænser op til Ulvedalen, har taget stort ejerskab i projektet og har brugt aktiviteterne aktivt i naturfagsundervisningen siden 2020. Eleverne er ofte i området sammen med deres lærere for at løse de praktiske opgaver i arbejdet med naturgenoprettelse og for at holde øje med, om indsatsen har de ønskede positive effekter for biodiversiteten. Som en del af projektet har væltede træer fået lov til at ligge i skoven. Det har for eksempel givet eleverne mulighed for at observere, hvilke svampe, de har kunne finde efterhånden, som træerne begynder at nedbrydes.

Projektet har ifølge naturfagslærerne på Kirkebakkeskolen haft positiv indflydelse på eleverne faglige forståelse. Naturen er blevet præsenteret for eleverne i meget konkret form, og eleverne har arbejdet med spørgsmål såsom Er denne skov i en god tilstand? Hvorfor forsvinder insekterne? og Hvad kan vi selv gøre? Efter et par års opstart er Kirkebakkeskolen nu ved at opskalere aktiviteterne, så alle årgange kommer til at være en del af projektet med at skabe vildere natur i Ulvedalen.

Projektet ”Vildere Ulvedal” er støttet af Nordea Fonden og Bridge 47.

Ulvedalen er et dejligt naturområde – gederne skal nu hjælpe med at æde af områdets buskads, så det ikke vokser helt til i fraværet af store dyr. Foto af Marie Sandvad.

Pressekontakt

Kommunikation

Jonas Schmidt Hansen

  • Redaktør og presseansvarlig
  • Jonas er presseansvarlig og redaktør for medlemsmagasinet Skov og Folk.

Hvem er Verdens Skove?

Vi arbejder for at bevare verdens skove. Både i Danmark og verdens regnskove. Nogle af vores fokusområder er bæredygtighed og lokal forankring.

Seneste artikler

Den Danske Naturfond, Trelde Næs

Endnu et skovområde frikøbt med skovcertifikater

Redwood træ i Californien

Mere end hver tredje træart er truet

COP29: Uligheden i klimakampen fortsætter

Følg med i vores skov-nyheder fra hele verden
Nikkelmine i regnskoven op Borneo

Danmarks forbrug og påvirkning af økosystemerne

COP 16

Alt text

Få nyheder fra skoven

Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.

Hidden

Næste trin: Synkroniser et tilføjelsesprogram til e-mail

For at få mest muligt ud af din formular foreslår vi, at du synkroniserer denne formular med et tilføjelsesprogram til e-mail. Du kan få mere at vide om dine muligheder for mailtilføjelsesprogrammer på følgende side (https://www.gravityforms.com/the-8-best-email-plugins-for-wordpress-in-2020/). Vigtigt!: Slet dette tip, før du udgiver formularen.
Navn(Påkrævet)
Privatliv(Påkrævet)
Hidden
Referencefelt til HL
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.