For Verdens Skove er FN’s klimakonference, COP30, i år en helt særlig COP. Ikke alene fordi det bliver stadig mere presserende globalt at nå til enighed om konkret handling, men også fordi klimakonferencen i 2025 allerede omtales som ”skov-coppen”.
Det skyldes dels konferencens placering i Amazonas-regionen i Belém i Brasilien, men også at det brasilianske formandskab har lagt op til et øget fokus på skovøkosystemer. Skovene spiller en afgørende rolle i at afbøde klimaforandringer, men de er samtidig hjemsted for størstedelen af verdens biodiversitet samt flere tusinde oprindelige folk og skovafhængige samfund.
Når Verdens Skove deltager i årets COP30, vil det være med fokus på en række områder, der alle er af afgørende betydning for verdens skove.
Oprindelige folk i centrum
Et særligt vigtigt punkt for Verdens Skove er at støtte de mange oprindelige folk og lokalsamfund, der deltager i konferencen. Det forventes, at oprindelige folks rolle i skovbeskyttelsen bliver et højdepunkt i forhandlingerne. Brasilien sigter faktisk mod at sætte rekord for deltagelse af oprindelige folk ved COP30 med omkring 3.000 repræsentanter fra hele verden, hvoraf 1.000 får plads i de officielle forhandlinger.
Oprindelige folk og lokalsamfund, der er afhængige af skovens ressourcer, vil kræve en større stemme i klimapolitikken med udgangspunkt i deres traditionelle viden og territoriale rettigheder.
Klima og biodiversitet i samspil
Et andet fokus, Verdens Skove vil følge med stor opmærksomhed, er samtænkning mellem klima og biodiversitet. Forhandlingerne ventes i særlig grad at sætte fokus på biodiversitetens afgørende rolle for at opnå klimaresiliens. Her vil de vigtigste temaer omfatte integrationen af klima- og biodiversitetsmål samt fremme af naturbaserede løsninger.
Verdens Skove vil arbejde for, at krisernes forbundenhed tydeligt fremhæves under COP30. Mens ødelæggelsen af økosystemer forværrer klimaforandringerne ved at frigive store mængder lagret kulstof, accelererer klimaforandringer tabet af biodiversitet. Derfor er det presserende at finde integrerede, systemiske løsninger, der kan tackle begge kriser gennem mere bæredygtige og modstandsdygtige løsninger.
En ny model for klimafinansiering
Slutteligt har Brasilien som værtsland taget initiativ til Tropical Forests Forever Fund (TFFF). Formålet med fonden er at gøre beskyttelse af tropiske skove økonomisk attraktivt, så det kan konkurrere med aktiviteter, der fører til skovrydning. Ideen bygger på, at mekanismer for skovbevarelse generelt betaler for at undgå skovrydning. Dette er normalt baseret på beregninger af den mængde kulstof, der ikke er blevet udledt i atmosfæren, fordi træerne er blevet stående. Med TFFF præsenteres en ny model for klimafinansiering, der direkte anerkender og belønner den økonomiske værdi af de økosystemtjenester, som skoven leverer.
Fonden forventes at blive lanceret ved COP30 og består af 12 lande med et samlet mål om at rejse 125 milliarder dollars til tropisk skovbevarelse. Verdens Skove ser frem til lanceringen af fonden og vil presse på for, at særligt landene i nord bidrager aktivt til dette initiativ.
25 % af verdens skove er allerede ødelagt. Derfor handler det nu om at sætte alle kræfter ind på at beskytte de omkring 4 milliarder hektar skov, der er tilbage, hvoraf mindre end 40 % vurderes at være intakte.
COP30 bliver et afgørende øjeblik for verdens skove. Nu kræver det mod, handling og fælles ansvar, hvis vi skal sikre både klima, biodiversitet og de mennesker, der lever i og af skovene.
Seneste artikler om klima og skovbeskyttelse
Pressefriheden lever. Bare ikke i Nicaragua
Oprindelige folk – Naturens vogtere
Gunafolket fejrer 100 års selvstyre
Trump bremser den grønne omstilling
Vil du bevare skoven?
Med en fast støtte til Verdens Skove bliver du Forest Fighter og en del af et voksende fællesskab, der står sammen om at beskytte skoven hver måned.
Når du støtter Verdens Skove er du med til at bevare 26 tropiske skove og den danske skovnatur. Du hjælper de mennesker, der lever i og af skovene, bremser udledningen af CO2 fra skovrydning og ikke mindst giver en hånd til skovenes tusindvis af dyre- og plantearter, som vi gerne vil passe på.