I dag begynder det 30. topmøde i FN-regi for klimaet. Det ligger ti år efter Parisaftalen og er fem år inde i et årti, der kaldes det afgørende årti for klimahandling. Og så afholdes det i Brasilien, hvor klimaarbejdet på globalt plan blev til under Earth Summit i 1992.
Men hvad kan vi forvente os af årets COP?
Porten til Amazonas
En ting, der selvfølgelig er helt særligt for Verdens Skove ved dette års klimatopmøde er, at det finder sted i Belem. En by, der i daglig tale også bliver kaldt ´porten til Amazonas´. Og placeringen for mødet er ikke tilfældig. COP30 bliver omtalt som “skovcoppen”, fordi der er en særlig forventning til, at skov, natur og biodiversitet får en helt særlig plads. Både i forhandlingerne og i de mange begivenheder, der finder sted sideløbende.
Fra løfter til handling
Det brasilianske formandskab har meldt ud, at de ønsker at gøre COP30 til et transformativt topmøde. Og det er ikke tilfældigt. For den forventning, der ligger hos civilsamfund, politikere og erhvervsliv er, at COP30 skal være kendetegnet ved konkrete planer for implementering og realiseringer af de løfter, der er blevet indgået på de forrige topmøder. Det er tid til at bevæge sig fra ord og aftaler til handling og faktiske tiltag i den virkelige verden.
Fire søjler for succes
Brasilien har defineret fire søjler for succes ud over de traditionelle klimaforhandlinger, der omfatter et særskilt topmøde, en handlingsdagsorden, en søjle for global mobilisering og et koncept for global mobilisering. Her vil handlingsdagsorden fokusere på seks specifikke temaer og indeholde 30 målsætninger. Disse 30 målsætninger er direkte bygget på de forpligtelser, der blev vedtaget i forbindelse med Parisaftalens første statusopgørelse på COP28.
Ved at identificere løsninger inden for de seks temaer sigter Brasilien mod at skabe en kobling mellem det frivillige handlingsspor og de bindende forpligtelser.
Og det er godt nyt for forhandlingerne på skov. Hvor tema fem direkte handler om at “investere i at standse og vende skovrydning og forringelse” handler tema seks om “indsatser for at bevare, beskytte og genoprette naturen og økosystemerne med løsninger for klima, biodiversitet og ørkendannelse.” Det primære fokus er at fokusere på brede tiltag og mobilisere investeringer, der tilsammen vil bygge bro over det nuværende finansieringsgab, der gælder skovbevarelse samt fremme naturbaserede løsninger. Det brasilianske formandskab tager dermed et skridt i retning af målet om at standse og vende skovtab inden 2030, som blev godkendt i Glasgow på COP26.
Forventninger til forhandlinger
Den fjerde søjle for succes – konceptet for global mobilisering – kaldes Global Mutirão, og udspringer af Brasiliens oprindelige folk. Dette betegnes af Brasilien som et eksperiment, der har til formål at igangsætte en global kædereaktion, der skal forene menneskeheden i arbejdet for en sund verden.
Dog er alle øjne fortsat rettet mod de bindende beslutninger gennem forhandlingerne. Der er en forventning til, at det er her, de væsentligste resultater vil vise sig – både hvad gælder nye forpligtelser og til at sikre, at landene lever op til tidligere indgåede aftaler.