Danmarks forbrug og påvirkning af økosystemerne
Danmark og danskernes forbrug har en uforholdsvis stor negativ påvirkning på jordens uvurderlige økosystemer. Derfor er det nødvendigt, at vi som samfund sænker vores forbrug og samtidig omstiller os til en cirkulær økonomi, hvor vi i langt højere grad genanvender og genbruger.
Sunde økosystemer er en forudsætning for, at livet trives på jorden. Alligevel er det efterhånden slået fast mange gange, at vi i Danmark har et uholdbart stort forbrug inklusiv på Earth Overshoot Dag. Her viste beregninger fra Global Footprint Network, at Danmark ligger nummer 13 på listen over lande, der forbruger mest per indbygger. Hvis alle gjorde som danskerne, ville det kræve over fire jordkloder for at skaffe ressourcer nok.
Men hvorfor taler vi overhovedet om det? Gry Bossen, der er teamleder for Politik og Engagement hos Verdens skove oplyser, at selvom Verdens Skoves fokus primært er på direkte skovbevarelse, naturen og lokale og oprindelige folk i vores indsatslande, så er vores forbrug med til at drive en rovdrift på planetens økosystemer og en væsentlig årsag til at de skove, vi forsøger at beskytte, bliver fældet.
Ifølge Circularity Gap Report fra 2024 er kun fire procent af den danske økonomi cirkulær
“Meget af det, vi efterspørger i Danmark, har været med til at ødelægge skovene og andre uvurderlige økosystemer. Det forværrer klimaforandringerne og ødelægger livsgrundlaget for de mennesker, der lever i og omkring skovene. Det er derfor vores pligt at gøre opmærksom på den høje pris, vores købsvaner har,” siger hun.
Mange eksperter har peget på, at det er nødvendigt med cirkulær økonomi, også kaldet donoughtøkonomi. Det vil sige en økonomi, hvor ressourcerne genbruges eller genanvendes, når de først er kommet ind i økonomien. Det er modsat i dag, hvor vi har en såkaldt lineær økonomi, hvor ressourcer og produkter importeres, forbruges og smides væk eller brændes, hvorefter vi henter nye ressourcer til at producere mere. Ifølge Circularity Gap Report fra 2024 er kun fire procent af den danske økonomi cirkulær.
Vi skal i langt højere grad genbruge og genanvende ressourcer og ting, vi har brugt, hvis vi skal reducere vores forbrug.
“Danmark kan alene ikke redde verden, men alle lande har et ansvar, og Danmark er ikke undtaget. Vi har trods alt stadig et ry for at være et grønt foregangsland, hvilket betyder, at mange ser mod Danmark for inspiration til, hvordan man kan omstille sig mere klimavenligt. Men når det kommer til forbrug, så har Danmark reelt ikke noget at bryste sig af. Vi forbruger alt for meget,” siger Gry Bossen.
Konkurrence om pladsen
En del af problemet er, at der ikke er plads til al den produktion og udvinding af ressourcer, som vi har nu. Med voksende efterspørgsel på alt fra soja og oksekød til metaller og mineraler, presser industrierne på for at få adgang til økosystemerne i jagten på ressourcerne. Med danskerne i fronten af forbrugsræset tror Gry Bossen, at det ikke er gået op for mange, hvor vigtigt det er, at vi får reduceret det.
“Vi er nødt til at forstå, at der ikke er uendeligt plads på planeten til vores produktion. Når vi eksempelvis vil have flere marker og miner, så er det som regel naturen, der må vige pladsen. Samtidig kommer klimaforandringerne med stigende have og ørkendannelse til at indskrænke pladsen yderligere,” siger hun.
Mange steder rydder man skovene, som her i Indonesien, hvor regnskoven må vige pladsen for at producere palmeolie. Foto af Shutterstock.
Det er dog ikke altid så tydeligt, at vores forbrug har den påvirkning, den har, blandt andet på grund af de regler, man har sat op under FN. Når vi taler om danskernes aftryk handler det ofte kun om deres aftryk i Danmark. Men når man medregner det aftryk, vores efterspørgsel påfører, så bliver næsten 60 procent af Danmarks klimaaftryk sat i udlandet. Det viser tal fra Energistyrelsen. Det gør det, fordi udledningen tælles i de lande, der producerer varerne, hvad end det gælder tøj fra Bangladesh eller biomasse fra Estlands skove. Du kan læse mere om afbrænding af biomasse i næste artikel.
Hvem har ansvaret?
For den enkelte kan det i en travl hverdag være både svært og uoverskueligt at gennemskue, hvilke produkter, man bør holde sig fra, når man handler, men nogle ting er ifølge Gry Bossen indlysende.
“De fleste er udmærket klar over, at man burde spise mindre kød, og at vi burde køre mere på ferie i tog eller bil frem for at flyve af hensyn til klimaet,” siger hun og fortsætter.
“Alt vi forbruger, kræver plads på planeten, hvad end det er bøffen eller bomuldstrøjen. Så en nem måde at nedsætte ens eget aftryk på planeten er ved at forbruge mindre. Skal du virkelig bruge en trøje mere? Kunne bøffen ikke godt være en portobellosvamp? Skal du absolut have ny telefon hvert eller hvert andet år, hvis du tænker på hvor meget areal og natur, der indgår i produktionen?,” spørger hun retorisk og fortsætter: “Det handler ikke om at give dårlig samvittighed eller skyldfølelse, men vi er nødt til at se realiteterne i øjnene.”
Samtidig med at vi skal nedsætte og omstille vores private forbrug af diverse varer, så har politikerne et kæmpe ansvar for at sikre, at der sker systemiske ændringer, der sikrer, at de ting, vi så faktisk forbruger, ikke har forårsaget afskovning. Derfor mener Gry Bossen, at det er positivt, når der på EU-niveau eksempelvis er indført en lov, der forbyder import og eksport af produkter, der under produktionen har ryddet skove. “Det er utroligt svært at gennemskue, om den kaffe man drikker eller den shampoo man bruger har forårsaget afskovning. Det bør slet ikke være lovligt at importere og sælge produkter, der er skyld i ødelagte økosystemer. Når virksomhederne ikke frivilligt gør noget, så skal politikerne på banen,” siger Gry Bossen.
Genbrug og genanvendelse
Mange forveksler genanvendelse og genbrug. Når du genanvender ressourcer fra dine brugte ting, så får de forskellige ressourcer nyt liv, men det skal først bearbejdes for, at det kan blive til nye produkter. Så når du sorterer dit tekstilaffald som hullet tøj eller lagner, som du ikke kan bruge og som ingen andre vil have, kan det blive fræset op og fibrene genanvendes i nye produkter. Hvis du derimod giver et par bukser væk til andre eller eksempelvis genbrug, så er det… ja, genbrug. Og det er næsten altid at foretrække at genbruge frem for at genanvende, da det koster tid og ressourcer at producere nyt, selvom det er med genanvendte materialer.
Meget kan eller ønsker vi ikke at genbruge, og så er genanvendelse det næstbedste alternativ. Jo mere vi kan genanvende (og genbruge), jo mindre skal vi importere. Det betyder et mindre pres på jordens ressourcer, og det betyder også delvist, at vi bliver mindre afhængige af ressourcer fra lande, som vi ud fra et geopolitisk og demokratisk synspunkt ikke ønsker at være afhængige af.
Gry Bossen understreger dog igen, at man ikke bør købe noget, man ikke har brug for. “Selvom vi køber en taske af genanvendte materialer, der måske er mindre miljøskadeligt produceret end andre tasker, så kræver det stadig forbrug af ressourcer. Hvis vi ikke har brug for den, men alligevel køber den blot fordi, at den er brandet som bæredygtig, så er det et mersalg,” oplyser hun. Motivationen bør ifølge Gry Bossen ikke mindst være, at hvis vi ikke ændrer vores vaner, så står vi i sidste ende med en planet, der bliver mere og mere gold og dårligt egnet til liv.
“Så når du skal anskaffe dig noget, så husk så vidt muligt at gå efter genbrug. Og når du skal af med noget, så giv det væk eller sælg det frem for at smide det ud,” siger Gry Bossen.
Hun opfordrer alle til at se på den ekstra tid, det nogle gange tager at anskaffe brugt eller at videresælge eller bortgive noget, som tid, der er godt givet ud.
Sortering af affald
En anden ting, du selv kan gøre, er at sortere affald. Det kan måske være en smule mere besværligt at have med flere slags affald at gøre i det daglige, men det er i det store hele rigtig godt for miljøet. For jo mere vi genanvender, jo færre ressourcer skal der udvindes.
Uanset, om du kører på genbrugsstationen, smider dine ting i opdelte beholdere i din baggård eller på anden måde sorterer dit affald korrekt, så betyder det, at der skal udvindes færre ressourcer til at producere nyt. Foto af Kredsløb.
Der findes en række produkter, som er sammensat af forskellige slags materialer. Det kan nogle gange være svært at gennemskue, hvor ting som skrabere, plastiklegetøj med elektronik og træ sammensat med metal skal hen. Affaldshåndteringen bliver hele tiden forbedret, så selv sammensatte produkter i højere og højere grad kan opdeles og genanvendes hver for sig.
“Sæt dig gerne selv ind i, hvad du skal sortere hvor, så tingene bliver genanvendt korrekt og se din brugte tid som en ressource, der gavner klimaet og miljøet,” afslutter Gry Bossen.
Eksempler på fordele ved forskellige typer af genanvendelse:
- Glas: Jo mere vi genanvender, jo mindre sand skal der udvindes og smeltes, hvilket kræver plads og udleder CO2. Glas fremstillet af omsmeltet glas, sparer mindst 58 procent CO2, og for hvert kilo glas, der genanvendes, spares 1,2 kilo råstoffer fra jorden.
- Metal: Som med glas skal metalmalm udvindes i miner, forarbejdes og smeltes om, så det kan bruges, hvilket udleder store mængder CO2. Vi sparer eksempelvis 87 procent CO2 ved at genanvende gammelt stål, og 95 procent, når vi omsmelter gamle aluminiumsdåser.
- Madaffald: Madaffald, der sorteres, bliver til biogas og formuldes og anvendes som gødning til jordforbedring. Vådt madaffald, der ikke sorteres, men ender i forbrændingen, giver en dårligere forbrænding, som udleder mere CO2 og sod.
- Plastik: Selvom der har været historier om plastik, der ender forkerte steder, så er der kæmpe potentiale for at genanvende plast. Plastik er på mange måder et fint produkt. Det er dog lavet af råolie, så hvis ikke vi genanvender det, så indgår det i den fossile cyklus, hvor vi trækker olie ud af jorden, og siden brænder det af.
- Pap og papir: Begge dele kan genanvendes og laves til nyt pap og papir. Smid dog pizzabakker og andet pap med olie på i restaffald, da olien ødelægger muligheden for genanvendelse af pap.
- Batterier: De indeholder ofte syre og andre kemikalier, som absolut ikke bør ende i restaffald eller i naturen, da der er giftige og farlige stoffer i batterierne, som fordamper under forbrændingen. Når de indsamles, sorteres de først, hvorefter de sendes til specialanlæg, hvor de bliver skilt ad, og materialerne bliver genanvendt. Her behandles kemikalierne korrekt, og værdifulde metaller som kobolt, nikkel, kobber, cadmium, bly, messing, zink, jern, mangan og aluminium genanvendes, så de ikke igen skal udvindes fra en mine.
- Elektronik: Elektronik indeholder en lang række metaller, inklusiv guld og sølv samt en lang række andre ressourcer, som har en høj værdi. Det er derfor vigtigt, at elektronik ikke ryger til brandbart, men til genanvendelse i elektronikspanden eller til genbrug på en genbrugsstation, hvis det stadig virker.
Pressekontakt
Jonas Schmidt Hansen
Hvem er Verdens Skove?
En gruppe biologistuderende grundlagde i 1983 foreningen under navnet Regnskovsgruppen Nepenthes. Siden da er vi vokset og blev i 2011 til Verdens Skove. I dag har vi knap 6.000 medlemmer og har siden 2022 været Strategisk Partner til Udenrigsministeriet.
Læs alle vores artikler her
Mere end hver tredje træart er truet
Danmark
Vilde natur opløses
Beskyttet natur DK
Genopretning af skov i Bolivia
Få nyheder fra skoven
Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.