Milepæl: Mere urørt skov i Danmark
– men lovgivning og privatejet skov er fortsat en udfordring
Milepælen med 75.000 hektar urørt skov er nået, og mere er på vej gennem den grønne trepartsaftale. Det vil dog tage tid, før mange tidligere produktionsskove igen bliver rige på biodiversitet. Samtidig er der et behov for at beskytte private skove, der allerede rummer et væld af biodiversitet samt give urørte skove en juridisk sikring mod at blive nedlagt igen.
Milepælen med 75.000 hektar urørt skov er nået, heraf 70.000 på på statens arealer, og der er endnu mere på vej som følge af den grønne trepartsaftale, hvor 100.000 hektar ekstra urørt skov skal etableres både på privat og offentlig jord.
Vild skovnatur uden produktion er essentiel for at sikre biodiversiteten og støtte flere arter. Dog vil det tage lang tid, før mange af de tidligere produktionsskove når et niveau, hvor de igen har en høj biodiversitet.
Pil Christensen som er politisk rådgiver hos Verdens Skove udtaler:
“Selvom udpegningen af de urørte skove samt aftalerne om mere skov er et skridt i den rigtige retning, bør man også fokusere på de private skove, som allerede rummer en masse biodiversitet. Nogle af disse bør nemlig også omlægges til urørt skov, hvis vi skal nå at redde de arter, der har brug for urørt skov for at trives.”
En milepæl for naturen
Udpegningen af de 75.000 hektar skov, som bliver lagt urørt i 2027, er en del af Natur- og Biodiversitetspakken fra 2020, hvor regeringen afsatte 888 millioner kroner til at udpege urørt skov, etablere nye naturnationalparker og implementere en strategi for forvaltning af truede arter og biodiversiteten.
I juni 2024 blev den grønne trepartsaftale indgået mellem regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og flere andre organisationer. En af aftalens vigtigste målsætninger er at rejse 250.000 hektar ny skov, hvoraf 100.000 hektar skal være urørt skov.
Aftalen sætter også et mål om at reducere landbrugsarealet med mindst 390.000 hektar, hvor en stor del af det vil blive omdannet til natur. 100.000 ha vil altså blive forvandlet til urørt skov, og 140.000 ha bliver til vådområder, hvilket vil gavne både dyrelivet, vandmiljøet og klimaet.
Skovhugst mindskes ikke, men flyttes
Når staten omlægger statsskove til urørt skov, betyder det ikke nødvendigvis, at skovhugsten mindskes. Tværtimod er skovhugsten steget med 51 procent siden perioden 2010-2014 til 2022 ifølge Danmarks Skovstatistik.
Trods stigningen udgør statens skovhugst kun 12 procent, mens resten finder sted i privatejede skove. Baseret på tal fra Danmarks Skovstatistik bliver 38 procent af den samlede hugstmængde brugt til gavntræ (til konstruktion, møbler, gulve og lignende), mens 62 procent blev anvendt til flis, brænde og andet energitræ. Imidlertid udgør energitræ reelt omkring 80 procent af hugsten, hvis man medregner, at cirka 52 procent af gavntræet bliver til spild under forarbejdningen, og at dette spild også anvendes som energitræ.
Danmarks voksende forbrug og især efterspørgsel efter energitræ er med til at drive rovdrift ikke bare på de danske skove, men på skove i en række lande som Estland, Litauen og USA . Ifølge Danmarks Statistik kommer omkring 68 procent af vores såkaldte vedvarende energi fra afbrænding af biomasse, hvoraf langt størstedelen er træflis og træpiller fra skove. Denne hugst er netop én af de faktorer, der truer den danske natur.
Ifølge Pil Christensen er produktionsskove ikke optimale for biodiversiteten, fordi hovedformålet er at producere tømmer.
“I produktionsskove fjernes døde træer og jorden drænes, hvis der er vådområder. De døde træer er ellers et centralt element i økosystemet og essentielle for en lang række insekt- og fugleliv. Særligt om vinteren er småfugle afhængige af de insekter, der lever i barken på døende og døde træer. Derudover er det nemmest at optimere træproduktionen, når træerne i skoven er af samme art og har samme alder. Denne ensartethed medfører dog, at skovene rummer langt færre arter end naturlige skove, og de giver ikke de samme betingelser for biodiversitet,” udtaler hun.
Dansk natur, Mols Bjerge. Af Jonas Schmidt Hansen.
Mere privatskov skal fredes
I 2022 interviewede Verdens Skove den tidligere miljøminister Lea Wermelin, og spurgte om der ville blive iværksat initiativer, som kan fremme incitamenterne for at de private skovejere kan omlægge til urørt skov. Argumentet for spørgsmålet dengang, som stadig er gældende nu, er, at en stor del af den skovlevende biodiversitet ofte findes i gamle, privatejede skove.
Opsummeret svarede Lea Wermelin, at der var afsat midler til private initiativer, men at det mest naturlige var at starte med det areal, staten ejer. “Naturen er i krise, og vi kan hurtigst muligt gøre noget på de statslige arealer,” udtalte hun.
Ifølge Pil Christensen bør der gøres en langt større indsats for at udpege urørt skov i private skove:
“Danmark står midt i en biodiversitetskrise. Selvom der er høje ambitioner om at skabe mere skov og urørt skov, bør redningen af biodiversiteten prioriteres endnu højere. Vi risikerer at miste en stor del af den vigtige biodiversitet, som findes i private skove. Alle lande har et ansvar for sin biodiversitet, og det gælder også i Danmark – og både det offentlige og private bør tage ansvar.”
Ifølge Danmarks skovstatistik er cirka 74 procent af det samlede danske skovareal ejet af privatpersoner, firmaer og fonde eller stiftelser. Alligevel er det kun 5.000 af de 75.000 hektar, som blev udpeget, fra private skove, mens de resterende 70.000 hektar står på statens arealer.
Hvor er lovgivningen?
Selvom det er et skridt i den rigtige retning med mere skov i Danmark, mangler der stadig lovgivning, der beskytter udpegningerne af urørt skov.
Et eksempel på dette er fra 2022, hvor 1.500 hektar statsskove i sidste øjeblik blev undtaget af ministeren fra udpegningen som urørt skov for at imødekomme Skovskolens behov for undervisningsarealer. Skovskolen i Nødebo efterspurgte arealer tæt på skolen, hvor eleverne kan lære praktiske skovopgaver i samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland, inklusive fældning af store, gamle træer. Den pågældende skov ligger ellers mellem to store urørte skove, og kunne være blevet en vigtig spredningskorridor.
Selvom Skovskolens behov er begrundet, mangler der ifølge Pil Christensen bindende lovgivning, som sikre udpegningerne.
“Som det er i dag, kan skiftende regeringer og ministre fjerne skovenes status som urørte med et pennestrøg, også selvom der ikke er et flertal for det i Folketinget eller befolkningen. Derfor bør de urørte skove sikres med lov, så mange års naturgenopretning ikke så let forsvinder igen,“ siger Pil Christensen.