I 2024 blev Monte Verde ramt af de værste brande i Bolivias historie. Røgen lå så tungt, at skoler måtte lukke, familier blev evakueret i ugevis, og næsten 700.000 hektar skov gik tabt. Tusindvis mistede marker, husdyr og adgang til rent vand.
Når luften bliver så giftig, at folk må forlade deres hjem i ugevis, taler vi ikke længere kun om naturkatastrofer, men om en humanitær krise.
~ Javier Bejarano, Senior Technical Advisor hos Verdens Skove.
Fællesskabets styrke
Monte Verde er et oprindeligt territorium i det østlige Bolivia, hvor lokalsamfundene siden 2021 har arbejdet med planteskoler, naturlig regeneration og bæredygtige skovlandbrugssystemer.
De har organiseret brandbrigader, indført lokale regler for brug af ild og bygget tidlige varslingssystemer.
Javier Bejarano fortæller:
Da flammerne kom, var det ikke staten, men lokalsamfundene selv, der stod i frontlinjen. Deres brandbrigader og varslingssystemer reddede liv, sikrede nødhjælp og begrænsede tabene.
I alt blev 520 mennesker evakueret i tide, og 1.608 familier fik nødhjælp i form af mad, medicin og beskyttelsesudstyr.
Hverdagen i aske
Når flammerne har lagt sig, står familierne tilbage med konsekvenser, der ikke kan måles i forkullede stammer alene.
Tallene kan virke abstrakte. Men bag de næsten 700.000 ødelagte hektar i Monte Verde er der familier, der pludselig står uden rent vand eller marker at høste, og børn, der mister måneder af skolegang, forklarer Javier Bejarano.
For mange betød den tætte røg, at de måtte forlade deres hjem i ugevis. I 11 lokalsamfund blev skoler midlertidigt lukket. Nogle mistede husdyr, andre hele marker. Produktionen af olie fra cusi og copaibo træ, som kvinderne i høj grad lever af, blev sat tilbage i årevis. De samlede tab vurderes til millioner af bolivianos (Bolivias valuta).
Satellitdata fra 2024 viser, at brandene ramte næsten 700.000 hektar (venstre). Omkring 500.000 hektar var højskov (midten), heraf 176.000 hektar (højre) med bæredygtig tømmerudnyttelse og ikke-træbaserede produkter. Disse tal danner grundlag for beregningen af de økonomiske tab.
Restaurering giver modstandskraft
Af de 32.000 hektar, der siden 2021 var sat under restaurering i Monte Verde, blev to tredjedele ødelagt af brande i 2024. Javier Bejarano supplerer:
Det kan virke som om årelangt arbejde gik tabt. Men satellitdata viser, at over 16.000 hektar faktisk havde fået tættere skovdække og dermed blev mere robuste.
Skovlandbrugs-systemer stod altså bedre imod end udpinte marker, og naturlig regeneration skabte lommer af grønt midt i asken. Det bekræfter, at fællesskabsdrevet restaurering ikke bare handler om at plante træer, men også om at bygge modstandsdygtighed.
Det viser, at når vi investerer i lokalt lederskab, skaber vi ikke bare ny skov. Vi skaber beredskab og modstandsdygtighed, og det er afgørende, når katastrofen rammer.
~ Javier Bejarano, Senior Technical Advisor hos Verdens Skove.
Et globalt mønster
Det, der skete i Monte Verde, er ikke et isoleret tilfælde. Tværtimod indgår det i et globalt mønster af rekordstore skovbrande.
2024 var et rekordår. Globalt set stod brande for næsten halvdelen af alt skovtab, og Bolivia rykkede op som nummer to i verden, kun overgået af Brasilien. Aldrig før er så meget regnskov gået op i flammer.
Når vi ser på globale data, er Bolivia blandt de hårdest ramte lande. I Monte Verde alene blev næsten 700.000 hektar ødelagt, og nationalt gik over 10 millioner hektar tabt.
Det er et klart tegn på, at vi står med en systemisk udfordring, hvor både klimaændringer og udvidelse af landbruget driver brandene.
~ Javier Bejarano, Senior Technical Advisor hos Verdens Skove.
Klimaforandringer, tørke og El Niño skaber perfekte betingelser for brande, der hurtigt løber ud af kontrol. Når skovene brænder, frigives enorme mængder CO2, og det gør klimaet varmere og brandene endnu værre. Forskere kalder det for the climate-fire feedback loop.
Fremtiden afhænger af fællesskaber
Monte Verde viser os, at fællesskabsdrevet forberedelse kan gøre både mennesker og skove mere modstandsdygtige. Lokalsamfundene reddede liv, sikrede nødhjælp og skabte robuste skove, der bedre kunne stå imod brande.
Men brande i 2024 viste også, at indsatsen ikke kan stå alene.
Vi kan ikke forvente, at lokalsamfundene alene skal bære byrden. De viser vejen, men politiske beslutninger og international støtte er afgørende, hvis tragedien ikke skal gentage sig.
~ Javier Bejarano, Senior Technical Advisor hos Verdens Skove.
Og vejen findes. At styrke lokalsamfund og oprindelige folks lederskab er en af de mest effektive veje til at forebygge brande, beskytte biodiversitet og bremse klimaforandringer.
Når vi investerer i jordrettigheder, lokale brandbrigader, tidlig varsling og fællesskabets egne løsninger, vokser modstandsdygtigheden.
Om Javier Bejarano
Javier Bejarano er Senior Technical Advisor hos Verdens Skove og bor i Santa Cruz, Bolivia. Han er uddannet skovingeniør fra Universidad Autónoma Juan Misael Saracho med speciale i bæredygtig skovforvaltning. Gennem mere end tre årtier har han arbejdet med international udvikling, kapacitetsopbygning og klima- og bæredygtighedsprojekter. Hans erfaring spænder fra strategisk planlægning og programledelse til arbejdet med lokalsamfund, der står på frontlinjen af klimakrisen.
Sammen kan vi stoppe skovbrandene
Skovene brænder mere end nogensinde. Konvekvenserne rammer natur, klima, biodiversitet og mennesker globalt. Hjælp os med at handle nu.
Din støtte stopper automatisk efter tre måneder.