Energiforbrug: “Vedvarende” træbaseret biomasse skader klimaet og biodiversiteten
En af vores forbrugsformer, der er skadelig for både skove, biodiversiteten og klimaet, er afbrænding af træbaseret biomasse. Alligevel udgør den officielt størstedelen af den “vedvarende” energi, da afbrænding af træ ikke tælles med i klimaregnskabet.
Når man tænker på vedvarende energi, forbinder de fleste det nok med solceller, vindmøller, geotermi og vandkraft. Men faktisk kommer 68 procent af vores vedvarende energi fra afbrænding af biomasse, hvoraf langt størstedelen er træflis og træpiller fra skove. Når vi skovler træ ind i vores kraftværker som erstatning for kul, olie og gas eller for at øge den produktion, vi allerede har, så udleder dette ikke noget på papiret, og det betegnes som vedvarende, da træer i princippet kan vokse op igen og erstatte dem, man brænder. Det er dog kun i den fiktive verden, at afbrænding af træbaseret biomasse ikke udleder CO2. I virkeligheden udleder afbrænding af træbaseret biomasse CO2 og er langt fra så klimaneutral, som den fremstilles. Samtidig går jagten på træbaseret biomasse i stigende grad ud over biodiversiteten, når skovene i højere grad bliver brugt som energikilde.
“Verdens Skove mener, at vi hurtigst muligt skal skære forbruget af biomasse ned til et meget lille niveau i forhold til, hvad vi bruger i dag. Vores forbrug af og voksende efterspørgsel på træbaseret biomasse er med til at drive en rovdrift på skovene, både i Danmark og i en række andre lande som Estland, USA, Brasilien og Canada. Vi fælder enorme mængder træer blot for at brænde dem af. Det er både unge som gamle træer, store som små. Særligt når det er gamle, døende eller døde træer, er det skidt for biodiversiteten, når de tages ud af skovene,” fortæller Gry Bossen, teamleder for Politik og Engagement i Verdens Skove.
I Estland har firmaer som Graanul drevet en intensiv skovhugst i Natura 2000-skove rige på biodiversitet for at levere såkaldt klimavenlig biomasse til de danske kraftværker. Foto af Elfond.
Det er ikke mindst fordi, at mange ældre, døende og døde træer, som ofte ikke kan laves til lange, lige planker eller andre træprodukter af høj værdi, har fået en værdi, fordi de nu kan sælges som biomasse, da priserne er steget voldsomt. Derfor bliver mere og mere træ taget ud af skovene frem for at gavne økosystemerne. Nogle steder, særligt i Estland og USA, rydder virksomheder hele skove for at sælge træerne som biomasse.
En stigende del af den vedvarende energi
Danmarks officielle mål er, at vi skal reducere vores CO2-udledning med 70 procent målt fra 1990 til 2030. Fra 1990 til i dag er forbruget af olie og gas til energi da også faldet markant, og godt 42 procent af vores energi kommer i dag fra vedvarende energiformer og afbrænding af affald. Vi knytter et par ord til det med affald senere. Indtil for relativt få år siden var Danmark selvforsynende med energi, da vi især brændte gas og olie fra Nordsøen, men i takt med, at energiforsyningen er omstillet til at brænde træbaseret biomasse, er importen af træ steget markant. Omstillingen er ikke mindst sket med massiv statsstøtte til den træbaserede biomasseenergi, som har fortrængt andre mere klimavenlige energiformer som sol og vind. Og selvom det er fint, at vi i høj grad har udfaset brugen af kul og olie, så mener Gry Bossen, at vi pynter os med lånte fjer, når vi regner det som CO2-neutralt, når vi brænder træet af i stedet for. Samtidig risikerer vi, at der bygges færre reelt grønne energiformer som vind, sol og geotermi.
“Afbrænding af eksempelvis træpiller og flis udleder i nogle tilfælde mere CO2 end kul. Når vi ikke tæller det med i vores regnskab, er det fordi, at det i teorien skal tælles som en udledning i det land, hvor træet er fældet. Men der er huller i systemet, der gør, at noget af dette træ hverken bliver talt med, hvor træet er fældet, eller hvor det bliver brændt. Det påvirker selvfølgelig stadigvæk klimaet, da atmosfæren mættes af mere og mere CO2 fra afbrændingen, uanset at det på internationalt politisk niveau er besluttet, at man lukker øjnene for det. Det er samtidig vigtigt at se på, hvordan støtteordningerne er skruet sammen,” oplyser hun.
Træflis fra Gribskov, som gennem årene har leveret et utal af træer til brændsel til den stigende efterspørgsel på energi fra træbaseret biomasse. Foto af Søren Wium-Andersen.
En farlig tendens
Nogle argumenterer for, at når man erstatter et fældet træ med et nyplantet, så genoptages al CO2 igen. Reelt vil der gå mange årtier, før det nye træ har optaget samme mængde CO2 som det, der blev fældet, mens det er inden for få år, at klimakrisen skal løses. Medregnet er heller ikke en række andre faktorer, som det faktum, at når større områder ryddes for træer og jorden blotlægges, så frigøres CO2 og metan, som ellers var bundet i jorden og i de organismer, der er afhængige af skov. Det tager adskillige årtier for skovens planter og jorden at optage samme mængder CO2, som blev frigivet, selvom der plantes ny skov. Især kulstofpuljen i dødt ved tager århundreder at genopbygge. Ud over at skade klimaet, skader mere omfattende hugst også biodiversiteten i de mange økosystemer, der ofte bliver udsat for en voksende og mere intensiv skovdrift. Det har også vist sig, at der ikke altid genplantes, når biomasse hentes i udlandet eller i danske læhegn med mere, og der er også CO2-udledning forbundet med transporten, især for den del, der krydser Atlanten.
Døde træer er vigtige for livet i skoven. Foto af Jonas Schmidt Hansen.
“Det har en negativ virkning på klimaet og biodiversiteten, når vi giver statsstøtte til et øget forbrug af denne energiform. For det fjerner ofte incitamentet til at omstille til andre energiformer, som solceller, vindmøller, geotermi og andre teknologier, som reelt er grønne,” oplyser Gry Bossen.
Træbaseret biomasse er ikke bare et restprodukt
Efterspørgslen på træbaseret biomasse fra Danmark og andre lande er voksende, da det politisk ser godt ud, at man erstatter kul og olie med noget, der anses som klimaneutralt og som ikke skæmmer landenes egne klimaregnskaber. Derfor har Danmark også flittigt brugt smuthullet i regnskabet, og det ser ud til, at andre og langt større lande har fået inspiration fra Danmark, der ellers blandt nogle går for at være et grønt foregangsland. I samme omgang har mange afsløringer vist, at der ikke bare bliver brugt resttræ. Tal fra Skovstatistikken og andre viser, at mindst 80 procent af træprodukterne fra de danske skove brændes af inden for to år. Enten direkte som træpiller og træflis eller i form af kortvarige produkter som pap og papir. De øvrige 20 procent indgår i møbler og konstruktion, men halvdelen at dette bliver brændt indenfor 30 år, hvorved kun 10 procent forbliver lagret længere end 30 år. Når over 80 procent af det, der produceres i skoven, bliver brændt af, er det også hele og gamle træer og ikke længere kun reelle restprodukter som fraskær eller små træer, der skal tyndes ud. Man fælder altså skove blot for at brænde den.
Gry Bossen oplyser, at det er vigtigt, at Danmark standser sin vækst af energi fra træbaseret biomasse og i stedet nedtrapper. Samtidig bør vi arbejde for, at træbaseret biomasse ikke længere på internationalt niveau regnes som CO2-neutralt, men tildeles den netto CO2-udledning, der reelt er tale om.
Afbrænding af affald
Træbaseret biomasse er ikke det eneste, vi fyrer med i Danmark. Danmark har faktisk afbrændt affald til energi i over 100 år, selvom teknologien selvfølgelig har udviklet sig markant. Det er både godt og skidt. Det udleder selvfølgelig CO2, når kraftværkerne brænder affald, og det restprodukt, der kommer ud, er så forurenet, at det ikke kan bruges til noget, og man deponerer det derfor. Omvendt forhindrer man ved afbrænding af affald udbredelsen af lossepladser, og den forurening, de medfører. Det har sandsynligvis en klimagevinst at brænde affald, da lossepladser udleder metan, som er 20 gange så skadeligt for klimaet som CO2. Ved at brænde det affald, der ikke kan genbruges eller genanvendes, kan man ud over at skabe energi altså forhindre, at forrådnelsesprocessen fra affaldet danner metan. Røgen bliver renset, så der i teorien kun udledes vanddamp og CO2, og det er flere steder planen, at der i fremtiden skal installeres carbon capture teknologi, så man lagrer noget af CO2’en fra afbrændingen.
I sidste ende mener Gry Bossen, at det er vigtigt, at vi ved produktion af energien ikke udleder CO2 eller andre klimaskadelige gasser, med undtagelse af de reelle restprodukter, hvor afbrænding kan være den mindst skadelige løsning.
Verdens Skoves opfordring til politikerne
1. Biomassen bør pålægges CO2-afgift, så den ikke fejlagtigt foretrækkes frem for de reelt grønne løsninger som for eksempel vindmøller eller solceller. CO2-afgiften skal først og fremmest stoppe omlægningen af flere værker til biomasse. CO2-afgiften kan tilpasses biomassens klimaaftryk, så reelle restprodukter fra eksempelvis møbelindustrien ikke bliver påvirket.
2. Der bør udarbejdes klare, retvisende bæredygtighedskriterier for den biomasse, der anvendes i Danmark, så disse reelt er rester, der ikke presser skovene, klimaet og biodiversiteten.
3. Fra politisk side bør der sættes en konkret dato for, hvornår biomassen er reduceret til en brøkdel af, hvad den er i vores energiforsyning i dag, og at vi fremover udelukkende anvender reelle restprodukter, hvilket senest bør være i 2030.
Pressekontakt
Jonas Schmidt Hansen
Hvem er Verdens Skove?
En gruppe biologistuderende grundlagde i 1983 foreningen under navnet Regnskovsgruppen Nepenthes. Siden da er vi vokset og blev i 2011 til Verdens Skove. I dag har vi knap 6.000 medlemmer og har siden 2022 været Strategisk Partner til Udenrigsministeriet.
Læs alle vores artikler her
Verdens Skove i opråb til politikerne
Milepæl: Mere urørt skov i Danmark
Skoven kan hjælpe mod stress
Endnu et skovområde frikøbt med skovcertifikater
Mere end hver tredje træart er truet
Få nyheder fra skoven
Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.