Hvad sker der med dyrene, når ilden rammer regnskoven?
Fra jaguaren i skovbunden til frøen ved vandhullet. Skovbrande rammer arterne forskelligt afhængig af deres størrelse, levevis og placering i skoven. Og for dem, der overlever ilden, begynder en ny kamp i et landskab, der ikke længere ligner det, de kender.
Når skovrydning og klimaforandringer øger antallet og intensiteten af skovbrande, så har det store konsekvenser for dyrelivet. De forskellige arter påvirkes forskelligt, og mens jaguaren flygter, er nogle arter tvunget til at grave sig ned eller kravle op i træerne. Og de, som overlever, må forsøge at tilpasse sig et ødelagt og forandret økosystem.
De skovbrande, som raser i lande som Bolivia og Brasilien, hvor Verdens Skove arbejder, efterlader ikke kun svedne træer og sort jord. Brandene har alvorlige konsekvenser for de mennesker, der lever i og af skoven, men også for dyrelivet. Fra store rovdyr til små padder, fra trækrone til vandhul. Ingen går fri. Og selv de mest tilpasningsdygtige dyr bliver påvirket, når deres hjem forvandles til aske og føden forsvinder.
I de tre måneder, hvor sæsonen for skovbrandene raser, kan du støtte Verdens Skoves arbejde og være med til at beskytte både dyr, mennesker og skove. Din støtte går til lokale brandkorps, der får adgang til udstyr som brandslukkere, radioer og beskyttelsesdragter, og til forebyggende indsatser som brandbælter og samarbejde med oprindelige folk. Støtten stopper automatisk efter tre måneder, da det netop er sommermånederne, der er højsæson for skovbrande, og hvor hjælpen gør allermest gavn.
Om et dyr overlever en skovbrand afhænger ikke kun af flammernes styrke. Det afhænger også af dyrets størrelse, hurtighed og hvor det lever i skoven. Nogle dyr har en fordel i deres mobilitet, som jaguaren, der kan løbe eller svømme væk, eller fuglene der kan flyve. Andre dyr, som edderkoppeaben, klatrer højere op og søger tilflugt i trækronerne. Og for nogle, som frøerne og de små padder, handler det om at grave sig ned, finde hulrum i jorden eller håbe på, at vandet giver dem beskyttelse. Men selv der er overlevelse langt fra sikret.
Jaguarens territorier i flammer
Når skovbrande bryder ud i Amazonas, har store pattedyr som tapiren, hjorten og jaguaren kun én mulighed, hvis de vil overleve. De må flygte. Mange af de større pattedyr søger hen mod floder og sumpområder, når røgen breder sig. Jaguaren, som er regnskovens toprovdyr, er både adræt og en fremragende svømmer. Men selv hvis den undslipper flammerne, går den sjældent fri af følgerne.
Konsekvenserne kunne man blandt andet se i Pantanal i Brasilien i 2020, hvor 78 procent af jaguarens kendte territorier brændte. Det betød færre unger, flere sammenstød mellem jaguarerne og flere jaguarer, som ikke overlevede.
Jaguaren er et solitært dyr, der som regel holder sig langt fra artsfæller og kræver store territorier. Men når ilden tvinger den væk fra sit område, øges risikoen for konflikter. Både med andre jaguarer og med mennesker. For når jaguaren mister sit hjem og sit bytte, søger den nogle gange mod husdyr i de nye områder, den er kommet til, eller kvæg, som nu græsser, hvor der før stod regnskov.
Kvægproduktion rydder regnskoven
Bag mange af de voldsomme skovbrande ligger en global efterspørgsel på kød og foder. For at gøre plads til kvæg og sojaproduktion ryddes store dele af de tropiske skove, og ifølge Global Forest Watch er kvægbrug den største enkeltstående årsag til skovrydning. Metoden er ofte den samme. Træerne fældes, får lov at tørre i solen og sættes derefter i brand. Klimaforandringerne fungerer desuden som en accelererende faktor, og mange brande udvikler sig hurtigt til ukontrollable naturbrande, der forvandler planlagt rydning til ødelæggende brandkatastrofer.
Flugten fra ilden udløser nye problemer. Både for dyrene selv og for hele det økosystem, de er en del af. Og hvis ikke skovbrandene begrænses, og deres underliggende årsager bekæmpes, risikerer både arter og økosystemer at gå tabt. Store pattedyr og kattedyr, som jaguaren, har styrken og mobiliteten til at flygte. Men ikke nødvendigvis muligheden for at overleve i det, der følger.
Det er desuden langt fra alle dyr, som har muligheden for at bevæge sig langt væk fra flammerne. I regnskovens trækroner forsøger andre arter at overleve på en helt anden måde. For eksempel mindre dyr som edderkoppeaben, som i stedet for at flygte hen ad, bevæger sig opad.
Flugt i trækronerne
Når ilden spreder sig gennem Amazonas, må dyr som edderkoppeaben vælge en anden strategi end mange af de dyr, der flygter på jorden. De klatrer højere og højere op i trækronerne i håb om, at flammerne ikke når helt derop. Men det er en risikabel taktik, ikke mindst fordi at skovbrandene bliver kraftigere. Og selvom de måske ikke brændes af flammerne, er der stadig risiko for, at de bliver påvirket af varmen og røgen, som stiger op mellem trækronerne.
Når brandene har lagt sig, vender de aber, som overlevede, tilbage til deres territorier. Træerne er svedne eller væltede. Frugter, blade og insekter, som før var en del af kosten, er væk. Mange dyr dør ikke i selve flammerne, men i tiden efter af sult eller sygdom fra røgen.
Edderkoppeaben kan i nogle tilfælde tilpasse sig forandringerne, ændre adfærd og kost. Men når regnskoven fragmenteres, opstår nye problemer. Øget konkurrence, manglende adgang til føde, mulighed for at flytte til nye områder, når ét er brændt ned og tættere kontakt og konflikt mellem vilde dyr, husdyr og mennesker. Flere studier har vist, at dyrenes bevægelser efter brande eksempelvis øger risikoen for spredning af sygdomme. Når vilde dyr rykker tættere på mennesker for at finde føde, stiger risikoen for overførsel af vira og parasitter, som for eksempel dengue, Zika og gul feber. Derfor stopper problemerne ikke, når ilden dør ud. For nogle arter er de først lige begyndt.
Under jorden, under vandet, men stadig i fare
Regnskovens mindste skabninger har langt færre muligheder for at flygte, når ilden nærmer sig. Små dyr som frøer, salamander og mus kan ikke flygte langt, og må i stedet flygte nedad for at overleve. I jordhuler, under blade eller gemt i vådområder.
For mange padder er det deres eneste chance. De har tynd hud, der let udtørrer, og som de ovenikøbet ånder gennem, og et fald i fugtighed kan være livstruende. Nogle padder forsøger at søge mod vand for at overleve branden. Men selv i søer og vandhuller er de ikke nødvendigvis sikre. Ilden hæver temperaturen i vandet, og aske og sod gør det grumset og giftigt. Frøæg kan dækkes af sedimenter, og småfisk og padder kan dø af mangel på ilt eller varmechok.
Selvom enkelte arter måske vender tilbage og trives i vandløb med ny næring, er der mange af de mindre dyr, som går tabt. Ikke bare mens flammerne raser, men også i ugerne og månederne efter, når landskabet er ændret, og fugtigheden er forsvundet. For når flammerne har trukket sig tilbage, er det landskab, der er tilbage, ofte et helt andet. Knastørt, åbent og uden de fugtige lommer, de normalt gemmer sig i.
Skovbrandene stopper ikke af sig selv, og konsekvenserne rammer hele økosystemet. Fra jaguaren i skovbunden til frøen ved vandhullet. Ved at støtte Verdens Skoves arbejde i den kritiske sæson for skovbrande er du med til at beskytte både dyr, mennesker og skove.
Pressekontakt
Jonas Schmidt Hansen
Vil du bevare skoven?
Med en fast støtte til Verdens Skove bliver du Forest Fighter og en del af et voksende fællesskab, der står sammen om at beskytte skoven hver måned.
Når du støtter Verdens Skove er du med til at bevare 26 tropiske skove og den danske skovnatur. Du hjælper de mennesker, der lever i og af skovene, bremser udledningen af CO2 fra skovrydning og ikke mindst giver en hånd til skovenes tusindvis af dyre- og plantearter, som vi gerne vil passe på.
Læs vores dybdegående artikler
I Bolivia brændte rekordstore skovområder i 2024
Pressefriheden lever. Bare ikke i Nicaragua
Fussingø
Vild skovnatur: Naturens bedste våben mod klimaforandringerne
Oprindelige folk – Naturens vogtere
Få nyheder fra skoven
Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.