Vild skovnatur: Naturens bedste våben mod klimaforandringerne
Politikerne har lovet 100.000 hektar ny urørt skov. Det lyder lovende for både biodiversiteten og klimaet, der har størst gavn af vild natur. Men er vi egentlig sikre på, at de nye urørte skove faktisk bliver vilde? Og hvorfor er det vigtigt for klimaet, at de gør?
I foråret og sommeren 2024 forhandlede en bred gruppe af aktører fra landbrug, naturorganisationer og erhvervsliv med regeringen i regi af Den Grønne Trepart. Resultatet blev “Aftale for et Grønnere Danmark”, som blandt andet anbefaler, at 100.000 hektar af den planlagte nye skov i Danmark – ud af i alt 250.000 hektar frem mod 2040 – skal etableres som urørt skov. Idet de urørte skove udover CO2-fri energi er et af vores vigtigste våben mod klimaforandringerne, er der stort potentiale for klimaet i realiseringen af aftalen – hvis det gøres rigtigt.
Lad dem stå
Skovens træer og andre planter optager CO2, og kulstoffet bliver en del af den levende biomasse, det døde træ og jordbunden. Produktionsskove fremstilles ofte som klimaløsningen, fordi de ofte binder store mængder CO2 i deres vækstperiode. Dog frigives en stor del af det lagrede kulstof igen inden for kort tid, når de fældes. Efter fældning bliver en stor del af træet nemlig anvendt til afbrænding af energitræ og kortlivede produkter som papir, emballage og træaffald. Kun ca. 20 procent af træet bliver til produkter, der lagrer kulstof over længere tid, eksempelvis møbler eller konstruktioner. Efter 35 år er halvdelen af alle disse produkter også brændt af og vi står derefter tilbage med 10 procent langvarig lagring. Når træerne i produktionsskovene skal genplantes tager det 10-20 år før de nye træer for alvor optager CO2 og dermed gavner klimaet igen.
“Det nytter ikke noget, at vi planter træer bare for at brænde dem af igen – klimakrisen venter ikke på, at træerne vokser op igen,”
pointerer Pil Christensen, politisk rådgiver hos Verdens Skove.
I modsætning til produktionsskovene fortsætter urørt skov med at optage CO2 i århundreder og lagre det som kulstof for evigt. En moden urørt skov har et kulstoflager, der i gennemsnit er to-tre gange større end i en produktionsskov. Dette skyldes ikke blot de ældre træer, men også opbygningen af kulstoflager i dødt ved og i jorden. Når en skov står urørt, fortsætter kulstofoptaget både over og under jorden indtil træerne er mindst 200 til 400 år gamle. Der er endnu debat om, hvorvidt kulstofoptaget herefter stagnerer eller fortsætter, men i et meget lavere tempo. Kulstoflageret i dødt ved stiger i mindst 100 år efter en løvskov er lagt urørt, og kan fortsætte selv efter træernes nettotilvækst er stagneret.
Ny urørt skov?
Selvom man nemt tænker det, så behøver ‘urørt skov’ ikke at betyde gammel skov eller vild skov. Det betyder bare skov, hvor der ikke er produktion. Derfor kan en urørt skov godt være en tidligere produktionsskov, hvor nåletræerne stadig står på lige rækker.
Det betyder også, at selvom politikerne nu har lovet 100.000 hektar ny urørt skov, er det ikke ensbetydende med at skovene, der bliver rejst, bliver vild skovnatur, hvor det er biodiversitet og naturlige processer, der er i fokus.
Pil Christensen forklarer: “Nye urørte skove er yderst vigtige, men de bliver først rigtig værdifulde for biodiversiteten, når vi tør lade naturen udvikle sig frit. Kun vild skovnatur kan give biodiversiteten et væsentligt løft og samtidig skabe det store, permanente lager af kulstof til eftertiden”.
Når ny skov skal rejses, er der flere måder at gøre det på. Naturlig succession – hvor skov etableres uden menneskelig indgriben – resulterer typisk i et langsommere CO₂-optag i de første årtier. Det skyldes, at træerne skal etablere sig fra frø, kæmpe mod græs og urter og ofte hæmmes af vildt. Til gengæld sker opbygningen af økosystemet i harmoni med stedets naturlige dynamik og biodiversitet. Ved at plante træer i lav tæthed kan man dog fremskynde CO₂-optaget, især hvis man inkluderer hurtigtvoksende, men hjemmehørende arter, som rødel, birk og bævreasp. Disse kan hurtigt etablere sig og binde store mængder CO₂, samtidig med at de skaber gunstige forhold for mere langsomt voksende arter som bøg og eg. Det kan være nødvendigt med nogen plantning, hvis naturlige frøkilder ikke eksisterer på stedet, hvor den nye urørte skov skal ligge.
“Det handler ikke kun om at plante træer, men om at skabe velfungerende økosystemer. En skov rummer langt mere end bare træer – den er levested for mange arter og indeholder naturlige processer, som også bidrager til klimaet. Derfor kan hensyn til biodiversitet og klima sagtens gå hånd i hånd,” siger Pil Christensen.
Skriv under nu!
Hvis vi skal tage klimakrisen alvorligt og samtidig sikre plads til biodiversiteten, kan vi ikke nøjes med mere produktionsskov. Hjælp os med at vise politikerne, at der er opbakning til, at de nye skove ikke bare bliver urørte træer, men vilde skove.
Giv naturen en stemme!
Skriv under og vær med til at sikre, at den vilde natur får plads i Danmark.
Pressekontakt
Jonas Schmidt Hansen
Artikler
Oprindelige folk – Naturens vogtere
Gunafolket fejrer 100 års selvstyre
Ny aftale under Den Grønne Trepart
Verdens Skove i opråb til politikerne
