Over fire millioner hektar natur gik op i flammer i Bolivia i 2024. Bag de svimlende tal gemmer sig menneskelige kampe. Derfor er din støtte i brandmånederne afgørende. For mens forskere måler skovtab i hektar, måler kvinder som Ignacia, Maria og Nancy konsekvenserne i mistede hjem, røgforgiftede børn og nætter tilbragt i kamp mod flammer kun med lidt vand og udstyr og hjælp.
Det er sent, og varmen hænger stadig i luften, da Ignacia Supepí spænder sine støvler og forsvinder ind i skoven. Hun er høvding i sit lokalsamfund og frivillig i Río Blancos brandkorps. I tolv nætter har hun og resten af det lokale beredskab kæmpet mod flammerne, som langsomt æder sig ind i deres område. De slukker om natten, når vinden lægger sig, og temperaturen falder en smule. Udstyret er begrænset og vandet er næsten sluppet op, men de kæmper videre. Både for landsbyen og for træerne. Medicinske copaibotræer, værdifulde cusipalmer og unge mandeltræer, som ellers blomstrede for allerførste gang. Det er mange år med genopretningsprojekter, der kan gå tabt på bare få sekunder. I Río Blanco i Bolivia er der kun sparsom hjælp at hente. Det fortalte Ignacia Supepí, inden hun igen gik ind i de tilrøgede skove.
“Vi har kæmpet i dagevis uden vand, uden mad, uden hjælp. Og da vi bad myndighederne om støtte, sagde de, at der ikke var nogen brand, fordi satellitten ikke viste det. Men vi står jo midt i flammerne”.
Frivillige brandkorps, som det Ignacia er del af, kæmper på frontlinjen. Men det, de står overfor, rækker langt ud over deres egne landsbyer og skovarealer. 2024 blev året, hvor ilden satte nye dystre rekorder. I Bolivia og Brasilien blev der registreret flere skovbrande end i noget andet år de seneste to årtier. Over fire millioner hektar natur gik op i flammer. Et område på størrelse med Danmark.
Tallene kommer fra Global Forest Watch, som er et samarbejde mellem forskere ved University of Maryland og World Resources Institute (WRI). Og de vidner om en ekstremt bekymrende udvikling, fortæller Jakob Kronik, der er co-generalsekretær og global direktør hos Verdens Skove:
“Når så meget skov går tabt på ét år, har det ikke bare konsekvenser for naturen her og nu. Det påvirker hele økosystemet og de mennesker, der lever i og af skoven langt, langt ud i fremtiden”.
Da Maria vågnede havde ilden taget fat
Det er ikke kun tørke og klimaforandringer, der driver flammerne frem. Brandenes omfang hænger også tæt sammen med politiske beslutninger og presset fra industrielt landbrug. For miljøforkæmper Maria Motoré kom flammerne fra skovafbrænding i 2024 med en voldsomhed, hun aldrig havde oplevet før.
I det lille hjem midt i den tætte skov i Monte Verde-territoriet i Bolivia var Maria og hendes fire børn gået til ro, mens hendes mand sad vågen og holdt øje med mørket udenfor. De vidste, at der ikke langt derfra blev brændt skov af for at gøre plads til landbrug. Men efter timers årvågenhed lagde han sig også til at sove. Allerede klokken 02.30, blot få timer senere, blev familien vækket af en eksplosion. Da de løb udenfor, var det allerede for sent. De mindre bygninger stod i flammer. Maria og hendes mand greb straks vanddunkene for at slukke ilden, men tanken var tom. Efter en lang tørke var deres reservoir udtørret, og det sidste vand havde de givet til deres dyr for at holde dem i live.
”Vi har boet her i otte år. Bygget det hele op fra bunden. Nu er mit hjem så brændt ned, og vi har mistet alt”, fortalte Maria Motoré. For da naboerne kom dem til undsætning, var huset allerede opslugt af ild. Alt, de ejede, gik tabt.
Den globale efterspørgsel på kød og dyrefoder giver landbrugsindustrien incitament til at rydde og brænde stadig mere af de tropiske skove. Ifølge Global Forest Watch er kvægbrug den største enkeltårsag til skovrydning, men landbrug er generelt den største industri bag rovdriften på skovene.
Skovene ryddes typisk ved, at træerne fældes, får lov til at tørre i den tørre sæson og derefter sættes i brand. Tidligere blev kontrollerede afbrændinger brugt som en del af traditionel jordforvaltning, men i dag løber mange af dem løbsk. Klimaforandringerne har gjort skovene tørrere og langt mere brandfarlige, og det forvandler ofte planlagte afbrændinger til voldsomme naturbrande, der breder sig ukontrolleret ind i ellers intakte skovområder. Resultatet er længere, mere ødelæggende og langt farligere brandsæsoner. Og det har store konsekvenser for naturen og de mennesker, som lever i og af den.
Din støtte i brandmånederne gør en forskel
Nancy Paime er næstforperson i den borgerstyrede lokalforening (OTB) og i den erhvervsrettede kvindeorganisation Mujeres Emprendedoras de Santa Mónica. Ligesom Ignacia og Maria er hun også dybt berørt, når skoven brænder. For dem er de mange skovbrande, som hærger store dele af Bolivia, ikke statistik. For dem, er det deres liv.
“Alle frivillige kæmper mod flammerne med de mest basale ting, der har, og nogle gange har de intet at kæmpe med”, fortalte Nancy Paime tilbage i 2024.
“De nødvendige forsyninger må bæres gennem brændende områder i rygsække, og brandkorpset sover kun få timer ad gangen, før de igen må tilbage i kamp mod en ild, der rykker nærmere for hver dag”.
I Bolivia nærmer endnu en skovbrandssæson sig. Fra juli til september stiger temperaturen, og jorden bliver tør – de måneder, hvor risikoen for brande er størst. Det betyder, at kvinder som Ignacia, Maria og Nancy igen må være i beredskab. Derfor støtter Verdens Skove movimafolket og deres brandfolk med træning og udstyr, så de har en større chance for at forebygge og bekæmpe de stadigt hyppigere brande.
Da flammerne rasede i 2024, fortalte de alle tre om manglen på helt basale ting: vand til at slukke brande, masker mod røgen og medicin til børn og ældre med hoste, feber og åndedrætsbesvær. Men også manglen på brandslukkere, slanger og sikkerhedsudstyr, så de frivillige overhovedet har en chance, når de træder ind i de brændende områder.
“Når man støtter i brandmånederne, er man med til at sikre, at hjælpen når helt ud i de områder, hvor der ellers ikke er nogen til at gribe ind”, siger Jakob Kronik.
“Det er den støtte, der gør, at lokalbefolkningen ikke står alene, når ilden kommer tæt på”.
Udover det akutte hjælpearbejde er der brug for støtte til mad og fornødenheder til de familier, der har måttet forlade deres hjem. Den indsats organiseres i tæt samarbejde med lokale partnere og fællesskaber. For kampen mod skovbrandene handler både om naturen og de mennesker, der passer på den.
Pressekontakt
Jonas Schmidt Hansen
Vil du bevare skoven?
Med en fast støtte til Verdens Skove bliver du Forest Fighter og en del af et voksende fællesskab, der står sammen om at beskytte skoven hver måned.
Når du støtter Verdens Skove er du med til at bevare 26 tropiske skove og den danske skovnatur. Du hjælper de mennesker, der lever i og af skovene, bremser udledningen af CO2 fra skovrydning og ikke mindst giver en hånd til skovenes tusindvis af dyre- og plantearter, som vi gerne vil passe på.
Læs vores dybdegående artikler
Pressefriheden lever. Bare ikke i Nicaragua
Fussingø
Vild skovnatur: Naturens bedste våben mod klimaforandringerne
Oprindelige folk – Naturens vogtere
Gunafolket fejrer 100 års selvstyre
Få nyheder fra skoven
Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.