Grævling
Grævlingen er et af Danmarks største rovdyr og er let genkendelig på sin kraftige krop og det karakteristiske sort-hvide ansigt. Den lever skjult i skove, marker og hegn, hvor den graver store underjordiske boer – kaldet grævlingesæt. Grævlingen er nataktiv, sky og lever ofte i familiegrupper, der kan bestå af flere generationer.
Naturens jordentreprenør

Kendetegn
Grævlingen kan veje mellem 8 og 17 kilo, og kroppen er lav, bred og kompakt med korte, stærke ben, der er tilpasset til gravning. Pelsen er grålig på kroppen, mens hovedet prydes af en markant sort-hvid stribning. Snuden er lang og bevægelig, og kløerne på forbenene er kraftige. Grævlingen kan blive op til 80 cm lang, med en kort hale på ca. 15 cm.
Levested og udbredelse
Grævlingen findes over hele Danmark, men er mest almindelig i områder med blandet skov, marker og levende hegn, hvor der er løs jord til gravning. Den foretrækker kuperede områder, hvor sættene kan anlægges i skråninger. Globalt findes arten i hele Europa og store dele af Asien.
Rolle i økosystemet
Grævlingen spiller en vigtig rolle som altæder i naturen. Den regulerer bestande af regnorme og smådyr, spreder frø fra frugt og bær og skaber levesteder for andre dyr gennem sine store underjordiske gange. Forladte grævlingesæt bruges ofte af ræve, pindsvin og andre arter.
Trusler og beskyttelse
Grævlingen er ikke truet i Danmark, men udsættes for trusler i form af trafik, hvor mange dyr bliver dræbt hvert år. Intensivt landbrug, skovdrift og fragmentering af levesteder kan lokalt påvirke bestandene negativt. Arten er fredet i Danmark og nyder dermed fuld beskyttelse.
7. Sjove fakta
De er meget renlige dyr og graver særlige latriner uden for sættet, så boligen holdes ren.
Fakta
- Vægt: 6-18 kg (hanner større end hunner)
- Hastighed: Op til 25 km/t i korte spurter
- Levetid: 12-15 år år
- Drægtighedsperiode: 7 uger
- Antal unger: 2–5 pr. kuld
- Længde: 60-80 cm
- Føde: Regnorme, insekter, smådyr, ådsler, svampe, frugt, bær, korn
- Aktivitet: Overvejende nataktiv, mindre aktiv i vinterperioden
- Levested i DK: Skove, marker, levende hegn, kuperet terræn med løs jord. Udbredt over store dele af Danmark, med undtagelse af Bornholm og en række andre øer.
- Status i Danmark: Funktionelt udryddet i naturen (siden 2023), dog med én indhegnet bestand
- Naturlig udbredelse: Hele Europa og dele af Asien
- Bevaringsstatus: Ikke truet, stabil bestand i Danmark

Fussingø Naturnationalpark
Fussingø er Danmarks første naturnationalpark og markerer starten på en ny æra i naturbeskyttelsen. Her er biodiversitet og store naturoplevelser i centrum, men udviklingen er stadig fuld af udfordringer. Læs mere her.
Vild Skovnatur
Politikerne har lovet 100.000 hektar urørt skov, som kan lagre store mængder kulstof og gavne biodiversiteten. Men nye skove bliver ikke automatisk vilde, og det er afgørende for klimaet, at de får lov til at udvikle sig frit. Læs mere her.


Skovbevis – Sommerfugle
For 15 kroner får du 1 kvadratmeter mere dansk urørt skov – og samtidig støtter du Verdens Skoves arbejde for mere vild natur. Pengene går til Den Danske Naturfond som opkøber dansk skov og udlægger til urørt skovnatur. Dit bidrag går til deres opkøb. Læs mere her.