Brasiliens valg får konsekvenser langt ud over Amazonas. Også Danmark spiller en rolle
Brasiliens præsidentvalg kan få afgørende betydning for landets skove og oprindelige folks territoriale rettigheder. Samtidig har valget allerede ændret den politiske magtbalance i Brasilien. Konsekvenserne kan række langt ud over landets grænser, også til Danmark.
Den 25. oktober skal brasilianerne vælge mellem den siddende præsident Luiz Inácio Lula da Silva og Flávio Bolsonaro. Valget kan få stor betydning for landets skove, oprindelige folks rettigheder og det globale klima. Men allerede inden anden valgrunde har valget ændret den politiske magtbalance i Brasilien.
Flávio Bolsonaro, søn af den tidligere præsident Jair Bolsonaro, fik omkring 47 procent af stemmerne ved første valgrunde den 4. oktober, mens Lula fik omkring 45 procent. De to kandidater repræsenterer forskellige politiske retninger, ikke mindst når det gælder beskyttelsen af Amazonas, miljøregulering og oprindelige folks territoriale rettigheder.
Men valget handler om mere end præsidentposten. Den yderste højrefløj og den bredere konservative blok har styrket deres position markant i Brasiliens Kongres. Bolsonaros parti, Partido Liberal (PL), bliver det største parti i begge Kongressens kamre fra 2027. Samlet står den parlamentariske blok, der støtter Flávio Bolsonaro, med et flertal i både Deputeretkammeret (259 af 513 pladser) og Senatet (48 af 81 pladser).
Også på delstatsniveau står højrefløjen stærkt, herunder blandt guvernørerne i flere af de brasilianske Amazonas-delstater, hvor beslutninger om arealanvendelse, landbrugsudvidelse og miljøkontrol har direkte betydning for skovene.
Det betyder, at Brasiliens fremtidige skov- og naturpolitik ikke alene afgøres af, hvem der bliver præsident. Kongressen og delstatsregeringerne har afgørende indflydelse på miljølovgivning, naturressourcer og oprindelige folks territoriale rettigheder. Valget har dermed allerede ændret de politiske betingelser for beskyttelsen af Brasiliens skove – uanset hvem der vinder anden valgrunde.
Læs også: Få overblikket over Brasiliens valg →
Politiske beslutninger har målbare konsekvenser for skovene
Udviklingen i Brasiliens afskovning viser, hvor stor betydning politiske beslutninger kan have. Under Jair Bolsonaros præsidentperiode fra 2019 til 2022 steg afskovningen i den brasilianske del af Amazonas med omkring 60 procent, og samlet gik cirka 45.000 km² regnskov tabt – et område større end Danmark. Samtidig blev miljømyndighederne svækket, kontrollen med ulovlig skovrydning reduceret, og Amazonfonden, der finansierer skovbeskyttelse, sat på pause.
Under Lula er udviklingen vendt, og det er lykkes Brasilien at bremse afskovningen i Amazonas markant. Ifølge nye tal fra Brasiliens rumforskningsinstitut INPE faldt afskovningen i Amazonas fra august 2025 til juli 2026 til det laveste niveau, siden målingerne begyndte i 1988. Med miljøminister Marina Silva i spidsen har Lula styrket miljømyndighederne og genindført handlingsplanen mod afskovning, PPCDAm, som blev lanceret under hans første præsidentperiode i 2004. Planen kombinerer satellitovervågning, miljøkontrol og koordinering på tværs af myndigheder og bidrog til, at den årlige afskovning faldt med omkring 83 procent fra 2004 til 2012, hvor den nåede sit hidtil laveste niveau. Lula har desuden genstartet Amazonfonden og sat som mål at stoppe afskovningen inden 2030.

Foto: Fabio Rodrigues-Pozzebom/Agência Brasil, 2023.
En analyse fra Carbon Brief anslår, at mindst 20.000 km² skovrydning er blevet undgået i den brasilianske del af Amazonas siden Lulas tiltræden i 2023, sammenlignet med en udvikling, hvor de tidligere afskovningsrater var fortsat. Det svarer til næsten halvdelen af Danmarks areal.
Udviklingen understreger, at afskovning ikke alene drives af økonomiske interesser og efterspørgslen efter landbrugsjord. Politiske prioriteringer, stærke miljømyndigheder og effektiv håndhævelse kan gøre en målbar forskel for skovenes fremtid.
Hvad er politisk på spil efter valget?
Flávio Bolsonaro har varslet en lignende politisk kurs. Hans regeringsprogram lægger op til at ændre ansvarsfordelingen mellem IBAMA, ICMBio og myndigheden for oprindelige folk, FUNAI, lempe kravene til miljøgodkendelser og fremme udvindingen af naturressourcer. Han har samtidig gjort omfattende nedskæringer i de offentlige udgifter til en central del af sin valgkamp, hvilket også kan få konsekvenser for miljømyndighedernes ressourcer og kapacitet.
Flávio ønsker desuden tættere forbindelser til Trump-administrationen, blandt andet omkring adgang til Brasiliens kritiske mineraler og sjældne jordarter. Sammen med forslag om at undtage visse projekter fra miljørisikovurderinger rejser det spørgsmål om, hvordan hensynet til natur og lokalsamfund vil blive vægtet over for økonomiske og geopolitiske interesser.
I et nyligt interview med The Guardian advarer den tidligere miljøminister Marina Silva om, at en sejr til Flávio Bolsonaro kan sætte årtiers fremskridt inden for skovbeskyttelse over styr. Hun frygter, at han vil videreføre sin fars politik og svække både miljøbeskyttelsen og oprindelige folks territoriale rettigheder.

Konsekvenser for skove og økosystemer langt ud over Amazonas
Brasiliens skove er allerede under pres fra landbrugsudvidelse, minedrift, skovbrande og klimaforandringer. Udviklingen er særlig bekymrende i Amazonas, hvor afskovning og gentagne brande ikke blot ødelægger skov, men også svækker regnskovens evne til at opretholde sit eget fugtige klima. Forskere advarer om, at fortsat afskovning og stigende temperaturer kan bringe dele af Amazonas tættere på et kritisk vendepunkt (tipping point), hvor skoven ikke længere kan regenerere og dermed risikerer at gennemgå en irreversibel økologisk forandring. Det vil få omfattende konsekvenser for biodiversitet, vandforsyningen og klimaet – som vil kunne mærkes langt ud over selve Amazonas-bassinet.
Under den igangværende valgkamp er brandaktiviteten steget markant i delstaten Amazonas. Ifølge Brasiliens rumforskningsinstitut INPE blev der registreret 1.558 brandhotspots i de første 12 dage af oktober 2026 – en stigning på omkring 374 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Efter en inspektion af de berørte områder udtalte Brasiliens miljø- og klimaminister, João Paulo Capobianco, at der er stærke indikationer på kriminelt påsatte brande, herunder i hidtil bevarede skovområder.
Samtidig ventes det usædvanligt kraftige El Niño-fænomen at forværre tørken og øge risikoen for omfattende skovbrande i Amazonas frem mod udgang af 2026, hvor fænomenet forventes at toppe samtidig med regnskovens mest sårbare tørkeperiode. Det gør 2027 til et særligt vigtigt år for skovbeskyttelsen: En ny regering skal håndtere både klimatiske risici og presset fra økonomiske interesser på et tidspunkt, hvor effektiv forebyggelse og miljøkontrol kan få afgørende betydning.
Presset på Brasiliens natur begrænser sig dog ikke til Amazonas. I Cerradoen, Brasiliens biodiversitetsrige savannelandskab, har udvidelsen af især soja- og kvægproduktionen medført omfattende tab af naturlig vegetation. Også vådområderne i Pantanal og andre brasilianske økosystemer er sårbare overfor ændringer i arealanvendelse, tørke og brande. De politiske beslutninger om Brasiliens natur handler derfor om langt mere end Amazonas alene.
Oprindelige folk forsvarer deres territorier og rettigheder
For Brasiliens oprindelige folk handler valget ikke kun om skovenes fremtid, men om deres grundlæggende rettigheder, sikkerhed og retten til at leve på deres egne territorier. Anerkendelse og beskyttelse af oprindelige folks landområder er samtidig afgørende for bevarelsen af Amazonas, hvor disse territorier udgør nogle af de bedst beskyttede skovområder og fungerer som en barriere mod omdannelse af regnskov til landbrugsjord.
Konsekvenserne af svækket statslig beskyttelse blev særligt tydelige under Jair Bolsonaros præsidentperiode. I Yanomami-territoriet førte omfattende ulovlig guldminedrift til skovødelæggelse, forurening af floder, vold og en alvorlig humanitær krise med sygdom, underernæring og dødsfald. Kort efter sin tiltræden i 2023 iværksatte Lula-regeringen en omfattende indsats for at fjerne de ulovlige minearbejdere og afhjælpe den humanitære krise.
Yanomami-krisen er et eksempel på et bredere problem: Når statens beskyttelse svækkes, får ulovlige økonomiske interesser større spillerum, mens de mennesker, der forsvarer skovene og deres territorier, bliver mere udsatte. Ifølge Global Witness var Brasilien i 2025 det næstfarligste land i verden for jord- og miljørettighedsforkæmpere. Antallet af dræbte blev mere end fordoblet i forhold til året før, men lå fortsat under niveauet i Jair Bolsonaros præsidentperiode. Vold og trusler mod jord- og miljøforkæmpere er et vedvarende problem i Brasilien. Derfor har politiske prioriteringer og myndighedernes håndhævelse af lovgivningen stor betydning for deres sikkerhed.
Netop derfor handler beskyttelsen af oprindelige folk ikke kun om at bekæmpe ulovlige aktiviteter, men også om at sikre deres territoriale rettigheder og styrke de institutioner, der skal håndhæve dem. Under Lula er Brasiliens første ministerium for oprindelige folk blevet oprettet med Sonia Guajajara i spidsen, Joenia Wapichana er blevet udnævnt som den første oprindelige leder af FUNAI, og anerkendelsen af oprindelige folks territorier er genoptaget. Oprindelige folks politiske repræsentation er også vokset, blandt andet med Célia Xakriabá valgt ind i den brasilianske kongresse.

Men fremskridtene er fortsat omstridte. En stærk konservativ og højreorienteret blok i Kongressen, med tætte forbindelser til landbrugssektoren, har presset på for at begrænse oprindelige folks territoriale rettigheder. Et centralt stridspunkt er marco temporal – et lovprincip, der knytter anerkendelsen af oprindelige folks ret til et bestemt territorium til dokumentation for tilstedeværelse i 1988. Det var året, hvor oprindelige folks territoriale rettigheder blev grundlovssikret i Brasiliens nye forfatning, der markerede et afgørende skridt i landets tilbagevenden til demokrati efter mere end to årtiers militærdiktatur. Lula-regeringen har modsat sig denne dagsorden, men et flertal i Kongressen har nedstemt præsidentens veto mod lovgivningen. I december 2025 fastslog et flertal i Brasiliens højesteret (STF) imidlertid, at kravet om tilstedeværelse i 1988 som betingelse oprindelige folks territoriale rettigheder strider mod landets forfatning.
Læs mere om Oprindelig Folk mobilisering mod ‘Marco Temporal’ →
Med højrefløjens styrkede position i Kongressen og særligt i Senatet efter valget i 2026 kan den politiske og juridiske beskyttelse af oprindelige folk komme under yderligere pres. Hvis Flávio Bolsonaro vinder præsidentvalget, vil han få mulighed for at udpege nye højesteretsdommere med Senatets godkendelse. Det kan på sigt ændre magtbalancen i højesteret, samtidig med at et stærkere parlamentarisk flertal kan bane vejen for forfatningsændringer, der svækker oprindelige folks grundlovssikrede rettigheder.
Bekymringen mærkes allerede blandt oprindelige folk. I et manifest offentliggjort den 9. oktober advarer 60 Yanomami-kvinder fra 30 lokalsamfund mod en gentagelse af krisen under Jair Bolsonaro. I Apyterewa-territoriet i Pará har oprindelige folk desuden ifølge brasilianske medier modtaget trusler om nye invasioner fra kvægavlere, hvis Flávio Bolsonaro vinder valget.
I april 2026 erklærede Brasiliens største sammenslutning af oprindelige folks organisationer, APIB, sammen med blandt andre Amazonas-organisationen COIAB sin støtte til Lulas genvalg. Efter første valgrunde advarede organisationerne i et åbent brev til Brasiliens oprindelige folk og den øvrige befolkning mod konsekvenserne af en tilbagevenden til Bolsonaros politik.
Med en Kongres, hvor landbrugsinteresser og højreorienterede partier står stærkt, kan præsidentembedet blive en vigtig modvægt til yderligere indskrænkninger af oprindelige folks rettigheder. Valget handler dermed ikke alene om beskyttelsen af skovene, men også om fremtiden for de rettigheder, der skal sikre oprindelige folks territorier, sikkerhed og selvbestemmelse.
Hvorfor Brasiliens valg også angår hele verden herunder Danmark
Brasiliens skove spiller en afgørende rolle for det globale klima. Amazonas lagrer enorme mængder kulstof, regulerer nedbør og rummer en enestående biodiversitet. Risikoen for, at dele af regnskoven krydser et kritisk økologisk vendepunkt (tipping point), understreger, at en ny stigning i afskovningen kan få katastrofale konsekvenser for den globale kamp mod klimaforandringer.
At standse og vende afskovning og skovforringelse senest i 2030 er afgørende for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 eller 2 grader. Med Glasgow-erklæringen om skove og arealanvendelse fra 2021 har mere end 140 lande, herunder Brasilien og Danmark, forpligtet sig politisk til at arbejde for dette mål. Den kommende brasilianske præsidentperiode frem til 2030 bliver dermed afgørende for, om et af verdens vigtigste skovlande lever op til denne internationale forpligtelse.
Brasiliens betydning for den globale klimaindsats er tydelig. Afskovning er fortsat landets største kilde til drivhusgasudledninger, og har derfor afgørende betydning for, om Brasilien kan nå sine klimamål. I 2024 bidrog det markant fald i afskovningen i Amazonas og Cerradoen til, at landets samlede udledninger faldt med næsten 17 procent – det største årlige fald siden 2009.
Under Lula har Brasilien samtidig genindtaget en fremtrædende rolle i det internationale klimasamarbejde. Med lanceringen af Tropical Forest Forever Facility (TFFF) under COP30 i Belém i 2025 har landet været drivkraft bag nye løsninger til langsigtet finansiering af skovbevarelse. TFFF skal belønne lande for at bevare deres tropiske skove og afsætte en del af finansieringen direkte til oprindelige folk og lokalsamfund. Sammen med genoplivningen af Amazonfonden markerer initiativet en ambition om at gøre beskyttelsen af stående skov til en international prioritet. Det står i kontrast til Bolsonaros klimaskeptiske udmeldinger og hans politiske tilnærmelse til Donald Trump, der har trukket USA væk fra Parisaftalen.

Men ansvaret for Brasiliens skove ligger ikke kun i Brasilien. Den globale efterspørgsel efter soja og oksekød er med til at drive rydning af skov og anden natur, og Danmark bidrager gennem sin store import af soja til husdyrfoder. Ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet havde omkring 60 procent af Danmarks sojaimport i 2023 oprindelse i Brasilien, svarende til næsten 900.000 ton. Danmarks forbrug af soja er dermed direkte forbundet med presset på Brasiliens skove og andre naturområder.
Presset fra sojaproduktionen har i de senere år især ramt Cerradoen, Brasiliens biodiversitetsrige savanne, mens Amazonas har været beskyttet af Amazon Soy Moratorium. Denne frivillige aftale fra 2006 mellem store sojahandlere og miljøorganisationer har begrænset handel med soja dyrket på nyligt ryddede skovarealer i Amazonas. Men aftalen kom under pres i 2025, og i januar 2026 trak Brasiliens største sojaindustriorganisation og flere store handelshuse sig fra den. Det kan øge presset på regnskoven, og WWF advarer om, at op mod 1,4 millioner hektar skov kan gå tabt, hvis sojaaftalen ophører. Udviklingen understreger betydningen af EU’s skovrydningsforordning (EUDR), der fra december 2026 skal sikre, at blandt andet soja på det europæiske marked ikke bidrager til afskovning.
For Danmark er spørgsmålet særligt aktuelt. Danmark har forpligtet sig til at bidrage med 150 millioner kroner til Amazonfonden i perioden 2024–2026 for at støtte Brasiliens indsats mod afskovning. Den 23. september 2026 indgik Danmark og Brasilien desuden et nyt strategisk partnerskab, der blandt andet omfatter klima, biodiversitet, afskovning og handel. Samtidig skaber EU–Mercosur-aftalen nye handelsmuligheder. Det understreger behovet for at forbinde tættere økonomiske relationer med konkrete krav om naturbeskyttelse og ansvarlige forsyningskæder. Verdens Skove peger på to centrale indsatser: at reducere Danmarks sojaafhængighed gennem en mindre eksportdrevet svineproduktion og sikre, at den soja, der fortsat importeres, er dokumenteret fri for afskovning, naturkonvertering og krænkelser af menneskerettigheder.
Læs Verdens Skoves sojaposition →
Skovenes fremtid: et politisk valg med globale konsekvenser
Når brasilianerne går til stemmeurnerne den 25. oktober, er det ikke kun præsidentposten, der er på spil. Valget vil være afgørende for, hvilken retning Brasilien tager i beskyttelsen af sine skove, sin biodiversitet og oprindelige folks rettigheder – og for landets rolle i det internationale klimasamarbejde.
Men uanset hvem der vinder, vil den styrkede konservative og højreorienterede blok i Kongressen og delstaterne præge de politiske beslutninger i de kommende år. Brasiliens skoves fremtid afhænger dog ikke alene af brasiliansk politik. Danmark og EU er gennem handel, investeringer og internationalt samarbejde også med til at påvirke betingelserne for skovbeskyttelse. Ansvaret for at beskytte Amazonas og andre vigtige naturområder rækker derfor langt ud over Brasiliens grænser.
Pressekontakt
Ønsker du et interview eller en faglig kommentar til det brasilianske valg og konsekvenserne for Amazonas og oprindelige folks rettigheder?
Verdens Skoves program- og politiske rådgiver, Luiza Rabelo, står til rådighed for interviews.
Kontakt Nanna Bohmann, Presseansvarlig, ved at skrive til nb@verdensskove.org eller ringe til 31 90 27 67.
Læs flere historier fra skoven
Vær med til at styrke lokale skovvogteres arbejde
Lokale skovvogtere som Ada står i spidsen for arbejdet med at monitorere og beskytte deres territorier.
Dit bidrag kan være med til at styrke arbejdet gennem blandt andet træning, smartphones, strøm og data.
