Hvid columbusabe, Etiopien

FSC-certificering bliver indført i Etiopien til gavn for landets pressede skove


En national FSC standard for skovcertificering er godkendt i Etiopien. Landet har længe oplevet massiv afskovning, og der har ikke været nogen større ordninger, der har virket. Hvis FSC implementeres korrekt, vil det ikke blot fremme bæredygtig skovdrift, men også bidrage til at styrke biodiversiteten, sikre vandforsyningen og forbedre livsvilkårene for lokalsamfund. Verdens Skove har spillet en aktiv rolle siden 2018 i at få FSC til Etiopien og fortsætter nu arbejdet med at sikre, at den praktiseres korrekt, så den unikke østafrikanske natur opnår den beskyttelse, den fortjener.

,


Som en lysåbning, der bryder gennem bladene højt oppe i trækronerne, markerer indførelsen af FSC-standarden et gennembrud i Etiopien. Det er blandt andet sket med Verdens Skoves hjælp. 

Etiopiens befolkningstal er mere end firedoblet på 50 år. Landets befolkning vokser stadig hastigt, og i 2024 rundede landet 130 millioner mennesker. Det presser Etiopiens naturressourcer. For 100 år siden havde landet et skovdække på omkring 37 procent, men i dag et det nede på under fire procent. Heldigvis giver den nye FSC-standard håb om en langt mere bæredygtig fremtid for både naturen og befolkningen.

Hvad er FSC?

Måske har du set det lille grønne mærke med et hvidt træ på din kaffepose eller notesbog med ordene ”FSC” under. FSC står for Forest Stewardship Council og er en international certificeringsordning for bæredygtig skovforvaltning, som blev etableret i 1993.

Når der udarbejdes nationale FSC-standarder i et land, sikres det, at certificeret skovdrift udføres på en miljømæssigt bæredygtig, socialt ansvarlig og økonomisk levedygtig måde. Dette skaber incitamenter for skovforvaltere til at beskytte naturen, biodiversiteten og respektere rettighederne for lokale samfund. Når du køber træprodukter, så bør du som udgangspunkt gå efter FSC-certificeringen, da den understøtter mere ansvarlig skovdrift

Sådan virker FSC i praksis

Når en skov bliver FSC-certificeret, betyder det, at den skal forvaltes ansvarligt med hensyn til miljø, sociale forhold og økonomi. Samtidig betyder det, at uafhængige certificeringsorganer under FSC kontrollerer, om en skov, der drives under certificeringen, lever op til nogle høje standarder for bæredygtighed. 

I Etiopien bliver denne certificering afgørende for at beskytte både skovene og de lokalsamfund, der er afhængige af dem. Skovene leverer ikke blot træ, men også essentielle produkter som kaffe og honning til etiopierne selv samt som indkomstkilde gennem eksport.

“FSC-standarden vil styrke både skovbeskyttelse og den lokale økonomi ved at sikre adgang til internationale markeder og skabe indkomst, der gavner skovudvikling og lokalsamfundene,”

siger Abiyu Lencho, programrådgiver hos Verdens Skove.

Når skovforvaltere får mulighed for at blive FSC-certificerede, åbner det op for nogle nye markeder i en verden, der stiller større og større krav til bæredygtig skovdrift. FSC-ordningen gør det dermed økonomisk attraktivt at bevare og genplante skovene og giver samtidig forbrugerne mulighed for at støtte ansvarlig skovdrift ved at vælge FSC-mærkede produkter.

FSC-certificerede skove gennemgår regelmæssige eftersyn, der sikrer, at forvaltningen beskytter miljøet, bevarer truede arter og inddrager lokalsamfundene. Certifikatet fungerer med andre ord som et “godkendt”-stempel, der signalerer til forbrugerne, at produkterne kommer fra ansvarligt forvaltede skove.

Godt nyt for både skov og folk

Implementeringen af FSC-certificeringen i Etiopien gavner ikke kun skovene, men også de mennesker, der er afhængige af dem. Lokalsamfundene får en central rolle i forvaltningen af skovressourcerne, og FSC-certificeret skovdrift skaber langsigtede incitamenter til at bevare skovene. Det medfører ikke kun jobmuligheder, men sikrer også, at lokalsamfundene får del i indtægterne fra bæredygtig skovdrift.

FSC lægger desuden vægt på sociale forhold, herunder beskyttelse af oprindelige folks rettigheder, der kræver informeret samtykke, før aktiviteter påbegyndes i deres områder. Certificeringen forpligter også til ligestilling, hvor både mænd og kvinder skal have lige adgang til job og ressourcer. Det skaber en mere retfærdig forvaltning af skovene. Derudover stiller FSC strenge krav til arbejdsforhold, sundhed og sikkerhed, og det kræver at skovdriften overholder menneskerettighederne.


Det kræver mange frøplanter, hvis man skal plante eller genplante skove, men det er en vigtig del af certificeret og ansvarlig skovbrug. Foto af NABU.

”Bæredygtig skovdrift kan blive enormt vigtig for både lokalbefolkningen og store dele af Øst- og Nordafrika, der får vand fra Etiopien, samt for den unikke biodiversitet i de etiopiske regnskove,” siger Jens Kanstrup, teknisk rådgiver hos Verdens Skove.

Etiopien er kendt som “Afrikas vandtårn”, da mange store floder, herunder dele af Nilen, udspringer i landet. Disse floder er afgørende for vandforsyningen til nabolande i Øst- og Nordafrika. En bæredygtig skovforvaltning kan hjælpe med at sikre, at disse vandkilder forbliver sunde og stabile.

Håb om en grønnere fremtid for Etiopien og Afrika

Etiopiens vej mod FSC-certificering er ikke blot en administrativ proces, men en mulighed for at revolutionere skovforvaltningen i landet, som ikke før har haft nogen egentlig forvaltning. Skove har historisk været noget, man fældede, men ikke genplantede eller passede på. Ved at implementere FSC-standarderne kan Etiopien sikre bevarelsen af sine skove, beskytte den rige biodiversitet og styrke rettighederne for oprindelige folk og lokalsamfund.

Verdens Skove arbejder i områder som Kafa-Yayu og Bale Mountains, hvor skovene er truede, men også enormt vigtige for både lokalsamfundene og landets biodiversitet. I Kafa-Yayu-regionen, hvor kaffeplanten stammer fra, og i de unikke Bale-bjerge, er arbejdet med FSC-certificering afgørende for at fremme en bæredygtig udvikling, der gavner både naturen og de mennesker, der lever af den.

Målet er, at FSC-certificeringen kan danne fundament for en ny standard for bæredygtig skovforvaltning. Dette kan blive et eksempel for andre lande i Afrika og resten af verden og samtidig skabe en stærkere, grønnere fremtid for Etiopien. Verdens Skove vil fortsætte med at spille en aktiv rolle i denne transformation og overvåge de fremskridt, der opnås, for at sikre, at skovene og samfundene får den beskyttelse, de fortjener.

Pressekontakt

Kommunikation

Jonas Schmidt Hansen

  • Redaktør og presseansvarlig
  • Jonas er presseansvarlig og redaktør for medlemsmagasinet Skov og Folk.

Hvem er Verdens Skove?

En gruppe biologistuderende grundlagde i 1983 foreningen under navnet Regnskovsgruppen Nepenthes. Siden da er vi vokset og blev i 2011 til Verdens Skove. I dag har vi knap 6.000 medlemmer og har siden 2022 været Strategisk Partner til Udenrigsministeriet.

Læs alle vores artikler her

Verdens Skove i opråb til politikerne

Af Jonas Schmidt Hansen

Milepæl: Mere urørt skov i Danmark

Skoven kan hjælpe mod stress

Følg med i vores skov-nyheder fra hele verden
Gribskov tømmer, træbaseret biomasse

“Vedvarende” træbaseret biomasse skader klimaet og biodiversiteten

Den Danske Naturfond, Trelde Næs

Endnu et skovområde frikøbt med skovcertifikater

Alt text

Få nyheder fra skoven

Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.

Dette felt er skjult, når du får vist formularen

Næste trin: Synkroniser et tilføjelsesprogram til e-mail

For at få mest muligt ud af din formular foreslår vi, at du synkroniserer denne formular med et tilføjelsesprogram til e-mail. Du kan få mere at vide om dine muligheder for mailtilføjelsesprogrammer på følgende side (https://www.gravityforms.com/the-8-best-email-plugins-for-wordpress-in-2020/). Vigtigt!: Slet dette tip, før du udgiver formularen.
Navn(Påkrævet)
Privatliv(Påkrævet)
Dette felt er skjult, når du får vist formularen
Referencefelt til HL
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.