Fussingø er den første naturnationalpark der åbnede i Danmark, og dermed en ny æra i dansk naturbeskyttelse, hvor der kommer mindst 24 naturområder, hvor biodiversitet – naturens mangfoldighed af arter, levesteder og naturlige processer – og publikums muligheder for kvalitets-naturoplevelser er formålene. Det er en festdag for alle danskere, der holder af natur og biodiversitet.
Naturnationalparkerne nyder stor opbakning i befolkningen og bred politisk tilslutning, men deres etablering har været langtrukken, fyldt med udfordringer og vi er stadig langt fra i mål.
En sen fødsel med komplikationer
Verdens første nationalpark er Yellowstone fra 1872 og nationalparker er blevet kaldt “USA’s bedste ide”. Ideen bredte sig hurtigt, og allerede for hundrede år siden var der også nationalparker i for eksempel Canada, Afrika, Australien og sågar hos vores nabo Sverige.
I landbrugslandet Danmark kommer der først for alvor gang i debatten i 1999 med OECD’s anbefaling af at Danmark etablerer et netværk af nationalparker, Verdens Skoves og WWF’s rapport i 2000 om ”Vildsomme skovlandskaber” og Wilhjelm udvalgets anbefaling i 2001 af større nationale naturområder.
Det politiske kompromis i 2007 bliver imidlertid en katastrofalt udvandet dansk udgave af “nationalparker” uden reel naturbeskyttelse trods højlydte protester fra blandt andet Verdens Skove og Enhedslisten, der stemte imod.
Et politisk vendepunkt for vildere natur
En lang række faglige rapporter udstiller herefter det fortsatte tab af biodiversitet, og i februar 2019 skriver en biolog fra Verdens Skove, at “der er et himmelråbende behov for et paradigmeskifte i Naturstyrelsen”.
Som reaktion indkalder Venstres miljøminister Jakob Elleman-Jensen i marts 2019 Naturstyrelsen og biodiversitetseksperter til et “serviceeftersyn”, og et af resultaterne bliver i april 2019 et folketingsflertal på blå fløj for vild natur med store planteædere i Fussingø. Dermed er den første natur-nationalpark de facto vedtaget, omend begrebet endnu ikke havde det navn.
I mellemtiden har idehistoriker Rune Engelbreth skrevet om “Vildere vidder”, udforsker muligheden for flere parker, og opfinder begrebet natur-nationalparker: vild natur i store områder med streng beskyttelse mod produktion og udtagning af ressourcer, og som lever op til de internationale IUCN-kriterier for nationalparker.
I juni 2019 vinder Socialdemokratiet og rød fløj valget med 15 natur-nationalparker på programmet. De 15 natur-nationalparker vedtages i 2020, to hav natur-nationalparker i 2021 og med Den Grønne Trepart i 2024 loves yderligere 7 natur-nationalparker.
Natur i miniature – er det nok til at vende udviklingen?
For at en nationalpark kan have levedygtige bestande, rumme pladskrævende dyr og naturlige processer som ild og naturlige vådområder kræves en tilpas størrelse.
Blandt de 15 første naturnationalparker er 7 mindre end 1.000 ha, som er det minimums-areal lovvejledningen anbefaler og det oprindelige IUCN krav til nationalparker. Kun en park opfylder Biodiversitetsrådets anbefaling om 5.000 ha eller mere.
Af de 11 forslag fra Naturstyrelsen til de 7 nyeste parker er kun 2 større end 1.000 ha! Det er ikke fordi der mangler større statsejede områder, men en uransagelig proces hvor Naturstyrelsen ikke har rådgivet sig med hverken eksperter eller interessenter, der ellers er tilknyttet naturnationalparkerne.
Natur uden nøglearter?
Biodiversitetseksperter anbefaler at man udsætter flere forskellige arter af store planteædere i hver park, da de hver har deres foretrukne føde, levesteder og adfærd og dermed påvirker naturen forskelligt og ikke mindst i sig selv er en del af biodiversiteten.
Heste er flere steder fravalgt, paradoksalt nok fordi nogle ridende frygter, at deres rideheste bliver for livlige i parkerne. Man vil slet ikke udsætte vildsvin i naturnationalparkerne til trods for stor enighed om at det er en nøgleart for biodiversiteten. Årsagen er den meget lille risiko for svinepestsmitte, men udsatte vildsvin kan screenes for svinepest inden udsætning, og der er mindst fem andre hegninger med vildsvin og offentlig adgang plus titals flere private.
Endvidere anbefaler eksperter, at der kun udsættes reproducerende dyr. Reproduktion er en naturlig del af dyrenes adfærd og velfærd, tillader antallet at tilpasse sig fødeudbuddet og undergå naturlig udvælgelse til gavn for dyrenes tilpasning, og for besøgene at opleve yngleadfærd og dyr af forskellige aldre og køn.
Alligevel udsættes der stude, altså kastreret kvæg, i Fussingø og flere andre naturnationalparker, primært fordi det er nemmere for Naturstyrelsen at forvalte.
Danmark har lovet mere natur – men leverer vi?
Meget tyder på, at Danmark ikke har taget lære ved udvandingen af den første omgang nationalparker, og fortsat ikke er helt seriøs omkring naturbeskyttelse.
Der skal også meget mere fart i processen, da Danmark både over for FN og EU har lovet at bidrage til at 10 % af land- og hav-arealet i EU bliver strengt beskyttet natur inden 2030.
Ifølge Biodiversitetsrådet er der ingen god grund til at Danmark undslår at forfølge samme standard, og flere partier uden nuværende flertal har det heldigvis også på programmet.
Lad os endelig nyde den fest, det er at få lidt mere og rigere natur i Fussingø og udsigten til flere naturnationalparker, men samtidigt holde fokus på de overordnede mål for biodiversiteten. Læs mere om, hvad Verdens Skove mener, at vi kan gøre for at få mere vild natur og biodiversitet Danmark.
Seneste artikler
Vild skovnatur: Naturens bedste våben mod klimaforandringerne
Oprindelige folk – Naturens vogtere
Gunafolket fejrer 100 års selvstyre
Ny aftale under Den Grønne Trepart
Verdens Skove i opråb til politikerne
Hvem er Verdens Skove?
Vi arbejder for at bevare verdens skove. Både i Danmark og verdens regnskove. Nogle af vores fokusområder er bæredygtighed og lokal forankring.