Mercosur. Flag

MERCOSUR-aftalen: Hvor står den nu?

Forhandlinger om bøffer for biler-aftalen, som EU’s handelsaftale med de sydamerikanske MERCOSUR-lande kaldes, blev slået tilbage til genforhandling. Nu er den tilbage i en let modificeret form. Det er godt, at aftalen er genforhandlet for at gøre den mindre skadelig, men der er dog stadig risici forbundet med den nye aftale, vurderer Verdens Skove.


,


MERCOSUR-aftalen mellem EU og de sydamerikanske MERCOSUR-lande – Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay og Bolivia, hvor sidstnævnte trådte ind i gruppen sidste år – er en af verdens mest omfattende handels- og samarbejdsaftaler. Hvis den bliver gennemført, omfatter den mere end 700 millioner mennesker og næsten 25 procent af den globale økonomi. 

Aftalen og de medfølgende forhandlinger og godkendelsesprocesser har taget mere end 25 år. Forhandlingerne blev indledt i 1999, og i 2019 blev den i første omgang forhandlet færdig. Aftalen, der også er blevet døbt “Cows for Cars” på grund af de to største handelsvarer fra Brasilien og Tyskland, manglede bare at blive ratificeret af EU-landene. Frankrig og Østrig afviste dog aftalen, begge med begrundelsen, at den vil være til skade for Amazonas, biodiversiteten og klimaet. Ikke mindst på grund af, at den vil give MERCOSUR-landene incitament til at rydde mere skov for at producere flere toldfrie råstoffer og landbrugsprodukter til Europa. Alene den øgede produktion af toldfrit oksekød ville ifølge flere analyser føre til 25 procent mere skovrydning i MERCOSUR-landene. Samtidig var Frankrig ikke mindst bekymret for sit landbrugs konkurrenceevne, da landene i Sydamerika producerer landbrugsprodukter under langt mindre skrappe miljøkrav. Aftalen, som krævede europæisk enstemmighed, blev derfor sendt tilbage til forhandlingsbordet. 

En genforhandlet aftale

I december 2024 blev det så annonceret, at MERCOSUR-landene og EU havde nået frem til en ny aftale, der imødekommer nogle af bekymringerne fra EU, men også kommer MERCOSUR-landene mere imøde. 

“Efter to års intense forhandlinger har vi nu en moderne og afbalanceret tekst, der anerkender Mercosurs miljømæssige referencer og styrker vores engagement i Paris-aftalen om klimaforandringer,” sagde Brasiliens præsident, Lula da Silva, da den nye aftale var på plads. Aftalen er især vigtigt for Brasilien, som står for 80 procent af al handel fra MERCOSUR-landenes side. 

EU-kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, kaldte den nye aftale for “win-win” og fremhævede den som en økonomisk fordel for Europa i en tid med geopolitiske spændinger og et modsvar mod protektionisme. Von der Leyen sagde også, at hun især vil komme de franske landmænd i møde. Den nye aftale inkluderer en mulighed for økonomisk kompensation til sydamerikanske og europæiske landmænd, der måtte blive ramt økonomisk af aftalen, og von der Leyen lovede samtidig at lytte mere til de europæiske landmænds bekymringer. 


Mens MERCOSUR-aftalen måske vil falde på et tørt sted for EU i en tid med øget usikkerhed for handel med vores allierede, så er flere landmænd i EU imod, da de mener, at konkurrencen fra MERCOSUR-landene ikke er til deres fordel. Foto af: Shutterstock.

Ifølge Anne-Sofie Sadolin Henningsen, der er rådgiver for Verdens Skove, er det godt, at man valgte at gå tilbage til forhandlingsbordet.

“Vi er glade for, at man har valgt at genforhandle aftalen, da der er kommet flere vigtige ting med, der skal forhindre afskovning og sikre, at aftalen generelt bliver mindre skadelig for klimaet og biodiversiteten. Men det er stadig ikke sikkert, at de nye tiltag er tilstrækkelige. Spørgsmålet er også, om nogle af de kompromisser, som EU er gået med til i aftalen, kommer til at modarbejde og skabe smuthuller i EU’s grønne lovgivning. Eksempelvis ser det ud som om, at kravene til MERCOSUR-landene vil blive mindre strenge end andre lande i forhold til EU’s lov mod import af produkter, der medfører afskovning, der er indgået for at standse afskovning globalt,” siger hun. Aftalen nævner blandt andet, at afskovningen skal standses, selvom det i teksten er uklart formuleret, hvornår og hvordan det præcist skal være, og potentielt ikke skal ske før 2030. 

Stadig uklarheder i aftalen

Ifølge Anne-Sofie Sadolin Henningsen er der flere ting i aftalen, der er meget tvetydige. Flere sætninger kan tolkes forskelligt, alt efter, hvilke øjne der ser. Samtidig har forløbet været alt andet end transparent. 

“Der har ikke været involvering af civilsamfundet eller de folkevalgte politikere i parlamentet. Der har ikke været nogen åbenhed overhovedet,” fortæller hun. 

Der findes mekanismer i aftalen, der giver mulighed for at sanktionere via voldgiftssager, men de grønne hensyn vægter dog ikke så meget, oplyser hun.

“Mekanismerne for voldgiftssager og sanktioner er stærkere på handelsområdet end på de områder, der handler om naturen, biodiversiteten og klimaet. Desværre. Så hvis der opstår tvist om handelsdelen, kan domstole pålægge straf, men hvis det er på eksempelvis afskovningsområdet, kan landene kun få en ekspertkomité til at opfordre og vejlede, men den vil ikke have reelle sanktionsmuligheder for at standse ugerningerne. Vi ved godt, at verden har forandret sig siden man startede forhandlingerne og fokus var dengang et andet. Men man burde grundlæggende ikke lave aftaler, der fastholder os i nogle gamle mønstre, som fremmer en adfærd og handel, der skader naturen og klimaet. Vi burde i stedet lave aftaler, der giver incitament til at gøre tingene bedre,” siger hun. Som et andet eksempel nævner hun, at Europa under aftalen med stor sandsynlighed vil øge eksporten af kemikalier til landbruget i Sydamerika, der ellers er ulovlige at bruge i Europa. Og vi vil så til gengæld importere landbrugsprodukter, der er produceret med pesticider og anden kemi, som ikke må bruges af europæiske landmænd. 

Mulighed for påvirkning

Med handelsaftalen vil der dog også være mulighed for, at få indflydelse på landene og deres gøren og laden overfor naturen. “Der vil måske åbne sig muligheder for, at vi med en handelsaftale kan være med til at påvirke Brasilien og de andre lande, som vi handler med, og forhåbentlig kan vi i EU stille krav og stemme for eller imod med vores valg af varer fra de enkelte lande. Det er samtidig også fint, at Europa søger nye partnere i en tid med geopolitisk tumult. Vi kommer til at følge aftalen og dens processer tæt,” oplyser hun. Hun håber på og opfordrer i samme omgang til, at EU også vil sikre mere gennemsigtighed i de kommende forhandlinger.

MERCOSUR-aftalen er både en samarbejds- og en handelsaftale, og den indeholder visumsamarbejde og lignende. Derfor skal den ikke bare vedtages i Bruxelles, men også i alle medlemslandenes nationale parlamenter. Der er allerede nu lande som Polen og Frankrig, der har meldt ud, at de stadig er imod aftalen. For at undgå en lang og besværlig proces, kan EU-Kommissionen vælge at splitte aftalen op, så handelsaftalen står for sig selv. Det vil betyde, at handelsdelen kun skal vedtages i Europa-Parlamentet samt med et kvalificeret flertal i Ministerrådet. Det vil sige, at mindst 15 lande, som repræsenterer mindst 65 procent af EU’s befolkning, skal stemme for.

Pressekontakt

Kommunikation

Jonas Schmidt Hansen

  • Redaktør og presseansvarlig
  • Jonas er presseansvarlig og redaktør for medlemsmagasinet Skov og Folk.

Hvem er Verdens Skove?

En gruppe biologistuderende grundlagde i 1983 foreningen under navnet Regnskovsgruppen Nepenthes. Siden da er vi vokset og blev i 2011 til Verdens Skove. I dag har vi knap 6.000 medlemmer og har siden 2022 været Strategisk Partner til Udenrigsministeriet.

Læs alle vores artikler her

Den Danske Naturfond, Trelde Næs

Endnu et skovområde frikøbt med skovcertifikater

Redwood træ i Californien

Mere end hver tredje træart er truet

Danmark

Følg med i vores skov-nyheder fra hele verden

Vilde natur opløses

Beskyttet natur DK

Alt text

Få nyheder fra skoven

Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.

Hidden

Næste trin: Synkroniser et tilføjelsesprogram til e-mail

For at få mest muligt ud af din formular foreslår vi, at du synkroniserer denne formular med et tilføjelsesprogram til e-mail. Du kan få mere at vide om dine muligheder for mailtilføjelsesprogrammer på følgende side (https://www.gravityforms.com/the-8-best-email-plugins-for-wordpress-in-2020/). Vigtigt!: Slet dette tip, før du udgiver formularen.
Navn(Påkrævet)
Privatliv(Påkrævet)
Hidden
Referencefelt til HL
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.