Brug din politiske tæft på den globale scene – bliv praktikant

Har du lyst til at arbejde for at bevare verdens skove og sætte din uddannelse i spil hos en grøn
NGO? så søger Verdens Skove nu en dygtig studerende, der har politisk flair og lyst til at
udvikle spændende nye politiske indsatser.


Om dig
Vi søger en studerende, der interesserer sig for det politiske spil og har lyst til at hjælpe os
med at tale skovenes sag. Dette inkluderer at følge de politiske processer og forme Verdens
Skoves strategiske kommunikation på de relevante dagsordener. Du må gerne have en natureller samfundsvidenskabelig baggrund, men det er ikke krav.

Om os

Vi er en miljø- og udviklingsorganisation i vækst med en høj faglighed, masser af dygtige og
engagerede medarbejdere, højt til loftet, hvor du kommer til at arbejde sammen med en
række gode kolleger og frivillige. Helt konkret kommer du til at indgå i vores politiske team med
særligt fokus på vores arbejde i EU og internationalt. Det vil sige, du vil deltage i vores arbejde
for at EU’s lovgivning kommer til at sikre skovene og oprindelige folk, og i vores arbejde med at
få skovene og dens folk repræsenteret på internationalt niveau.

Opgaver

  • Skrive debatindlæg og på anden vis hjælpe med at få Verdens Skoves pointer ud
  • Researche og udvikle vidensgrundlag for politiske input
  • Udarbejde høringssvar, notater og breve
  • Udvikle svarberedskab og svare på henvendelser ifm. kampagner

Vi forventer, at du:

  • taler og skriver engelsk
  • er i gang med en relevant videregående uddannelse
  • har indsigt i eller interesse for politiske processer.
  • kan arbejde selvstændigt, initiativrigt og struktureret
  • er nysgerrig og god til at samarbejde

Det er desuden en fordel, hvis du:

  • har erfaring med politisk arbejde eller faglig research
  • er struktureret og systematisk i din tilgang til f.eks. vidensindsamling

Vi tilbyder

  • Muligheden for at komme helt ind i maskinrummet og arbejde med politiske løsninger.
  • Muligheden for at udvikle dine evner med fokus på den politiske dagsorden og
  • italesættelse af skovenes rolle i både klima- og biodiversitetsproblematikkerne.
  • Muligheden for at arbejde med nogle af vor tids største og vigtigste udfordringer.

Vilkår
Praktikantstillingen er ulønnet. Dokumenterbare udgifter (eksempelvis transport, forsikring,
dobbelt hushold, telefon, internet mm.) dækkes med op til 500 DKK pr. måned. Vi forventer, at
du under praktikopholdet er indskrevet på et relevant studie, og der er således mulighed for at
modtage SU (og evt. ECTS-point) efter gældende regler, hvis praktikopholdet opfylder evt.
betingelser på dit studie.

Arbejdet foregår som udgangspunkt i almindelig kontortid fra kontoret i København,
Vestergade 12 (dog med mulighed for fleksibilitet) eller kontoret i Århus, Mejlgade 53. Der kan være eftermiddags- og aftenmøder, da noget af arbejdet kan foregå sammen med vores
frivillige.

Praktikstillingen forventes som udgangspunkt at løbe over 4-6 måneder i enten forårs eller
efterårssemestret, men kan aftales nærmere. Vi afholder løbende samtale, så ring evt inden
du søger, for at høre om der er plads.


Søg stillingen
Send motiveret ansøgning mærket “Praktikant – international” i emnefeltet, inkl. CV og
evt. udtalelser og karakterer til job@verdensskove.org.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så send en e-mail til info@verdensskove.org