Hver gang et skib passerer gennem Panama-kanalen, kræver det enorme mængder ferskvand.
Vandet kommer fra de skove, floder og søer, som er en del af det vandsystem, der forsyner Panama-kanalen med ferskvand. Skovene opsamler regnvand, beskytter vandløb og er med til at sikre, at der er vand nok til både mennesker, landbrug og en af verdens vigtigste handelsruter.
Derfor er skovene i Panama ikke kun vigtige for naturen. De er også vigtige for millioner af mennesker.
Ultiminio kommer fra Emberá-folket og lever i et territorium, der er en del af dette vandsystem. For ham kan skov og vand ikke adskilles.
“Vi er vandets beskyttere,” siger han.

Et territorium under pres
For mange oprindelige folk er territoriet mere end et geografisk område. Det omfatter skovene, vandet, kulturen, historien og relationerne mellem mennesker og natur.
Territoriet er hjem og levegrundlag. Det er også rammen om den kultur, viden og de fællesskaber, der binder generationer sammen.
Mange oprindelige territorier oplever i dag pres fra mennesker og interesser udefra. Det kan være ulovlig udnyttelse af naturressourcer, indtrængen på territorier eller beslutninger, som træffes uden lokalsamfundenes deltagelse.
Ultiminio fortæller, at mange oprindelige folk arbejder for at beskytte deres territorier og sikre anerkendelsen af deres rettigheder.
Rettighederne handler blandt andet om muligheden for at forvalte territorierne, bevare deres kultur og deltage i beslutninger, der påvirker deres territorier og lokalsamfund.
Ultiminio understreger, at arbejdet med at beskytte territorierne også handler om at sikre anerkendelsen af de rettigheder, som oprindelige folk allerede har.
“De oprindelige folk gør ikke krav på deres rettigheder, fordi de ønsker konflikt. De gør det, fordi det er deres rettigheder.”
For Ultiminio er forsvaret af territoriet tæt knyttet til ansvaret over for dem, der kommer efter:
“Når man elsker sit territorium og ønsker en fremtid for sine børn og kommende generationer, giver man alt, hvad man kan, for at beskytte det.”

Når lokalsamfund organiserer sig
Beskyttelsen af territoriet begynder ikke med teknologi. Den bygger på mennesker, lokale organisationer og fælles beslutninger.
Ultiminio fortæller, hvordan lokalsamfund organiserer sig for at holde øje med deres territorier og reagere på trusler.
“Vi har dannet en gruppe af unge mennesker, som kan gennemføre patruljer og territorial monitorering.”
Territorial monitorering handler om systematisk at dokumentere ændringer, trusler og aktiviteter i territoriet, så lokalsamfundene bedre kan beskytte og forvalte det.
For Ultiminio handler arbejdet også om at give næste generation mulighed for at engagere sig i beskyttelsen af territoriet og føre viden og ansvar videre.
Hvem er Emberá?
Emberá-folket er et af Panamas oprindelige folk og lever også i dele af Colombia. Mange Emberá-samfund har en tæt relation til floder, skove og de territorier, som danner grundlag for deres kultur, levevis og lokale forvaltning af naturressourcer.
For Emberá-folket er Ẽjuä So territoriet mere end et geografisk område. Det er et fællesskab af mennesker, natur, historie og viden, som forbinder generationer. Flere Emberá-territorier indgår samtidig i de vandsystemer, der forsyner Panama-kanalen med ferskvand.

De unge monitorer bevæger sig rundt i territoriet, dokumenterer det, de ser, og bidrager til, at lokalsamfundet kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
“De har skabt et team, som kan opdage uregelmæssigheder i territoriet, verificere dem og indgive anmeldelser til myndighederne.”
Når monitorerne dokumenterer trusler mod territoriet, kan informationen bruges af lokalsamfundene i deres egne beslutningsprocesser og som grundlag for dialog med myndighederne.
For Ultiminio er monitorering ikke et mål i sig selv. Den skal gøre det muligt for lokalsamfund at reagere på trusler og beskytte deres territorier.
Arbejdet bæres ikke af monitorerne alene, men af de organisationer og lokalsamfund, som bruger informationen til at træffe beslutninger og reagere på trusler mod territoriet.
På den måde bliver monitorering ikke kun et spørgsmål om data, men et redskab til territorial forvaltning og beskyttelse. Det kan samtidig styrke lokalsamfundenes mulighed for selv at træffe beslutninger om deres territorier og understøtte oprindelige folks selvbestemmelse.
I dag anvender mange oprindelige folks organisationer satellitdata, GPS, mobiltelefoner og andre digitale værktøjer til at opdage skovrydning, brande og andre trusler. Men for Ultiminio kan teknologien aldrig stå alene.
For Ultiminio handler det ikke om at vælge mellem teknologi og traditionel viden. Tværtimod ser han teknologien som et redskab, der kan styrke lokalsamfundenes arbejde, når den bruges i samspil med den viden og de værdier, der allerede findes i territoriet.
Han understreger, at den viden, som er blevet opbygget gennem generationer, fortsat er afgørende:
“De ældre bærer på vigtig viden, og vi skal lytte til dem.”
For Ultiminio styrkes territorial monitorering, når nye værktøjer kombineres med den erfaring og forståelse af territoriet, som lokalsamfundene har opbygget gennem generationer.
Det er kombinationen af begge dele, der gør lokalsamfund stærkere.
Hvor der er skov, er der vand
For Ultiminio er forbindelsen mellem skov og vand helt grundlæggende.
“Hvor der er mere skov, er der mere vand.”
Han ser det hver dag i sit eget territorium. Skovene beskytter vandløb, holder på fugten og er med til at sikre, at vandet fortsat er tilgængeligt for både mennesker og natur.
Derfor er beskyttelsen af skovene heller ikke kun vigtig for de mennesker, der bor i territorierne. Den har betydning langt ud over deres grænser.
“Uden vand kan vi ikke leve.”
Stærkere sammen
For nylig deltog Ultiminio i et regionalt møde mellem oprindelige ledere og monitorer fra Bolivia, Honduras, Nicaragua og Panama. Selvom deltagerne kom fra forskellige lande, oplevede han, at de stod over for mange af de samme udfordringer.
“Vi tager en meget værdifuld erfaring med os.”
Under mødet så Ultiminio blandt andet, hvordan oprindelige organisationer i Bolivia arbejder med monitorering som en del af et bredere arbejde for at styrke territorial forvaltning og forsvar af territorierne. Flere af erfaringerne håber han kan inspirere arbejdet hjemme i Panama.
Han ser derfor samarbejde og videndeling mellem oprindelige folk som en vigtig del af arbejdet med at beskytte territorierne.
“Vi er nødt til at bygge alliancer.”
For truslerne mod skovene stopper ikke ved landegrænser.
Det gør samarbejdet heller ikke.
En fremtid for de næste generationer
Når Ultiminio taler om monitorering, handler det sjældent kun om teknologi.
Det handler om unge mennesker, der engagerer sig i deres lokalsamfund. Om at bevare kultur og viden. Om retten til at passe på sit territorium. Og om at sikre, at kommende generationer fortsat har adgang til skovene, vandet og den viden, der knytter sig til dem.
For hvis skoven forsvinder, forsvinder mere end træerne. Så forsvinder også det vand, den viden og de livsgrundlag, som mennesker er afhængige af.
“At bevare skovene er at bevare livet.”
Oprindelige folks rettigheder
Oprindelige folk har særlige kollektive rettigheder anerkendt i international ret. De vigtigste internationale rammer er ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk (1989) og FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) fra 2007.
Rettighederne omfatter blandt andet:
• Ret til selvbestemmelse
• Ret til land, territorier og naturressourcer
• Ret til at bevare og udvikle egen kultur, egne institutioner og sprog
• Ret til at deltage i beslutninger, der påvirker deres territorier
• Ret til frit, forudgående og informeret samtykke (FPIC), før projekter eller beslutninger gennemføres på deres territorier
Disse rettigheder bygger på princippet om, at oprindelige folk selv skal kunne definere deres fremtid og forvalte deres territorier i overensstemmelse med egne prioriteringer.
Læs flere historier fra skoven
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.