
“Vi er folkets øjne”
Når oprindelige folk i Panama patruljerer deres territorier, så er det selvfølgelig for at holde øje med, om udefrakommende er trængt ulovligt ind. Det er også for at kortlægge områderne og dokumentere, hvad der eksempelvis findes af arter. Patruljerne og dataindsamlingerne har dog også en anden vigtig funktion: At vise Panamas politikere, at de oprindelige folk faktisk kontrollerer territorierne.
Denne artikel starter på Grønland, selvom der her er begrænset med skov, som vi ellers beskæftiger os med. I 1931 besatte en norsk ekspedition ledet af en fangstmand et område på østkysten. Her boede kun meget få inuitter og danskere i spredte samfund, og Norge mente derfor ikke, at det tilhørte nogen. Norge erklærede derfor, at et stort område på østkysten nu var norsk. Den internationale domstol i Haag fastslog dog i 1933, at hele Grønland tilhørte Danmark, men Danmark fik samtidig påbudt at være mere til stede i områderne, hvis man ville beholde suveræniteten. Af samme årsag blev der anlagt kolonier på østkysten, forskere begyndte at kortlægge og undersøge området til lands, til vands og fra luften. Senere begyndte Siriuspatruljen at patruljere området og assistere forskerne med slædepatruljer. I dag foregår der en anden diskussion om, hvem Grønland tilhører.
Den dag i dag betyder det stadig noget, hvem der med patruljer viser, at de kontrollerer et område, både internationalt, men også på nationalt niveau. Verdens Skove har gennem årene støttet en lang række oprindelige folk med at opnå rettighederne til deres territorier i regnskovene. En vigtig del af at opnå retten til territorierne samt at opretholde den, er at patruljere og kontrollere områderne. For med patruljering og tilstedeværelse viser oprindelige folk, at de har de facto kontrol med store naturområder, der for mange kan forekomme ubeboede eller ukontrollerede. Et af de folk, Verdens Skove støtter er emberafolket i Panama.
Emberafolkets kamp for territorierne
For nylig mødtes redaktionen med flere af emberafolkets rangere samt repræsentanter fra emberafolkets kongres, der er folkets øverste ledelse. Alle Panamas oprindelige folks kongresser er anerkendt af staten, og det er som regel også kongresserne, der udpeger rangerne. En af de rangere, der patruljerer emberafolkets territorier, er Ultimino Carbrera. Han er samtidig rådgiver for kongressen.

Et af emberafolkets kongresmedlemmer byder Verden Skove velkommen – det er kongressen, der udpeger emberafolkets rangere. Foto af Brian Sundstrup.
“Vi har fået kursus i brug af smartphones til indsamling og registrering af data. Det bruger vi til at registrere dyr og andre arter, koordinater, og hvor der er illegale aktiviteter i vores områder,” fortæller han. Han oplyser, at patruljeringen også bidrager til at registrere, hvor emberafolket har sine territorier med koordinater. Det hjælper både til at opretholde de eksisterende territorier, som af og til udfordres af myndighederne og indtrængere, der jagter ressourcer eller rydder skov for at tage landet. Patruljeringen og indsamlingen af data hjælper samtidig til at afmærke områder, som emberafolket ikke har den juridiske ret til endnu, men som de reelt har beboet og haft adgang til i generationer.
“Vi registrerer truslerne, eksempelvis hvor der er afskovning, krybskytteri og minedrift, så vi kan melde det til myndighederne. Vi viser samtidig, at vi er dem, der kender territorierne, og at det er os, der bruger dem og bor i dem. Det er en vigtig del af tildeling af vores territorier,” forklarer han og tilføjer:
“Det er tydeligt, at der hvor der bor oprindelige folk, er der skov. Der, hvor der bor andre, er der ikke skov.”
En stor del af det vand, der ender i Panamakanalen, som bidrager til en stor del af Panamas økonomi, kommer fra floder fra regnskovene i de oprindelige folks territorier, ikke mindst emberafolkets områder. Derfor mener Ultimino Karbrera også, at det vigtigt, at de oprindelige folk og deres beskyttelse af disse områder anerkendes.
“Vi er usynlige i statens øjne. Derfor vil vi gøre staten opmærksom på, at det er os, der beskytter vandet. Vi vil også gøre det internationale samfund opmærksom på dette. For eksempel tjener Danmark penge på vores vand,” siger han og henviser til, at MÆRSK og andre danske rederier flittigt bruger Panamakanalen.
Kvindelige rangere
Til mødet med rangerne og medlemmerne af kongressen fortalte kongresmedlemmer, at de arbejder på, at kvinderne får en mere fremtrædende rolle i samfundene. Der er både kvindelige ledere i kongressen, og i nyere tid er der også blevet sendt kvinder med ud på patruljerne i skoven. En af de kvinder, der har været på patrulje, siger:
“Den øverste kongres udpeger rangere. Det er godt, at de har indset, at vi kvinder også kan og vil hjælpe med at patruljere i vores territorier. Vi kvinder har ofte nogle tanker, der gør, at vi ser tingene på en anden måde end mændene,” siger hun. Hun opfatter rangernes rolle som meget vigtig:
“Vi er folkets øjne.”
Mens en af de tilstedeværende mandlige rangere ikke mener, at kvinder er egnede, da de er bange for insekter og mørket, så tilkendegiver de fleste af de tilstedeværende kongresmedlemmer, at de gerne ser kvinder patruljere skovene.

Et kvindeligt medlem af emberafolkets kongres ser gerne, at kvinderne deltager mere i overvågningen af deres territorier. Foto af Berit Rechnagel.
En af dem siger: “Vi vil gerne have kvinder som rangere. Kvinderne kan også deltage i det arbejde, der kræver indsigt i brugen af data. For eksempel, når der skal analyseres, hvor der er flest trusler som skovbrande, indtrængere, der vil have jord, krybskytter og guldgravere.”
Jakob Kronik, der er co-generalsekretær & global direktør for Verdens Skove, ser det også som en vigtig styrke, at kvinderne er med i patruljeringen.
“Når de oprindelige folk skal beskytte deres territorier og ikke mindst vise myndighederne, at det er dem, der kontrollerer områderne, så er det vigtigt, at trække på alle kræfterne. Kvinderne har meget at byde ind med, og mange af kvinderne er fremme i skoene og meget innovative. Især de unge kvinder ved udmærket, hvordan man bruger smartphones og computere. De kvinder, som får lov til at deltage i træning og overvågning af territorierne, står som eksempler for andre kvinder, og de kan dele deres viden med hinanden. Både den tekniske viden, og hvordan man bruger teknologi som smartphones,” fortæller han.
En vigtig alliance
Emberafolket, gunafolket samt mindre ikke-oprindelige skov-samfund fra Mamoni-dalen indgik sidste år en alliance for at beskytte regnskovene og vandet. Diammayala-alliancen, som den hedder, er opkaldt efter de bjerge i emberafolkets territorium, hvor der udspringer syv floder fra, som bidrager med en stor del af Panamakanalen og Panama Citys vand (læs mere om alliancen her). Alliancen er historisk, da emberafolket og gunafolket historisk har været fjender. Frem for at strides, går emberafolket i dag patruljer sammen med gunafolket i de områder, hvor deres territorier grænser op til hinanden. Samtidig er det blevet klart for mange af bønderne i Mamoni-dalen, der ligger op af gunaernes territorium, at de er afhængige af nedbør, som regnskovene producerer og dermed afhængige af de oprindelige folk, som beskytter regnskoven. Alliancen er blevet indgået med støtte fra Verdens Skove samt vores partnere, de to folks kongresser, skovsamfundenes ledere og Geoversity fonden. Sammen har vi fået de tidligere modstandere til at gå sammen om den fælles sag, det er at beskytte skovene imod trusler. Målet er også at få regeringen til at indse, hvem det er, der reelt beskytter skovene og vandet, som Panama er dybt afhængig af. Panama har tidligere haft rigeligt med vand, men klimaforandringerne og skovrydning og medfølgende tørke, har fået mange til at indse værdien af landets uvurderlige regnskove. Her er det vigtigt, at de oprindelige folk og deres rolle for regnskovene anerkendes.

Emberafolket rejser ofte på floderne, da det er en af de hurtigste måder at komme rundt i deres territorier. Foto af Brian Sundstrup.
Verdens Skove har årtiers erfaring med at hjælpe de oprindelige folk med at opnå retten til deres territorier samt at beskytte og forsvare dem. Du kan også støtte dette arbejde.
Pressekontakt

Jonas Schmidt Hansen
Hvem er Verdens Skove?
En gruppe biologistuderende grundlagde i 1983 foreningen under navnet Regnskovsgruppen Nepenthes. Siden da er vi vokset og blev i 2011 til Verdens Skove. I dag har vi knap 6.000 medlemmer og har siden 2022 været Strategisk Partner til Udenrigsministeriet.
Læs alle vores artikler her

Få nyheder fra skoven
Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.