Hjem / Hvem har retten til jorden? Ny lov skaber debat i Honduras

Hvem har retten til jorden? Ny lov skaber debat i Honduras

FN’s Menneskerettighedskontor i Honduras (OACNUDH) advarer om, at en ny honduransk lov kan få konsekvenser for lokalsamfund, oprindelige folk og afrodescendente samfund samt de organisationer, der arbejder for anerkendelse af jord- og territorierettigheder.

Læs mere

Skovbeskyttelse, Skovbrug

3. juli 2026

^{Af Laura Flores & Karen Sophie Krag}

Da Honduras’ nationalkongres vedtog en ny lov til beskyttelse af landets agroindustri i juni 2026, blev den præsenteret som et tiltag, der skal styrke retssikkerheden og beskytte investeringer.

Men loven har også vakt bekymring. FN’s Menneskerettighedskontor i Honduras (OACNUDH) advarer om, at den kan få konsekvenser for lokalsamfund, oprindelige folk og afrodescendente samfund, der arbejder for anerkendelse af jord- og territorierettigheder.

Agroindustrien får særlig beskyttelse

Loven Ley para el Fortalecimiento y Protección del Sector Agroindustrial de Honduras erklærer agroindustrien for en aktivitet af national interesse, prioritet og beskyttelse.

Loven giver særlig beskyttelse til arealer, der anvendes til agroindustriel produktion, samt til investeringer, infrastruktur og transport af agroindustrielle produkter.

Samtidig fastslår den, at jord, som anvendes til agroindustrielle aktiviteter, og hvor ejerskabet er lovligt registreret, blandt andet ikke kan omfattes af jordreformer.

Ganaderia La Moskitia Honduras — Kvæg i La Moskitia. Anvendelsen af jord er et centralt tema i debatten om den nye lov.

Ifølge lovens fortalere er formålet at styrke retssikkerheden og beskytte arbejdspladser, investeringer og fødevareproduktion i et land, hvor konflikter om jord gennem mange år har præget landbrugssektoren.

OACNUDH udtrykker bekymring

Kort efter lovens vedtagelse udtrykte OACNUDH bekymring over dens mulige konsekvenser.

Ifølge OACNUDH kan loven:

“…bidrage til en yderligere kriminalisering af sociale konflikter, kollektive krav, protester og strejker, der er knyttet til krav om anerkendelse af rettigheder til jord og territorier.”

OACNUDH opfordrede samtidig den honduranske stat til at sikre, at lovgivningen er i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, og til at prioritere dialog i håndteringen af konflikter om jord og territorier.

Men bekymringen rækker ud over agroindustrien. Den handler også om, hvordan lovens implementering kan få betydning for konflikter om jord, infrastruktur og andre projekter, der påvirker oprindelige folks og afrodescendente samfunds territorier.

Hvorfor handler debatten om territorier?

I Honduras handler konflikter om jord ofte om langt mere end ejerskab.

De er også tæt knyttet til territorier, naturressourcer og retten til selvbestemmelse.

For mange lokalsamfund, oprindelige folk og afrodescendente samfund er territorier uløseligt forbundet med kultur, identitet, levevilkår og forvaltningen af skove, floder og andre naturressourcer.

Derfor handler debatten ikke kun om ejendomsret. Den rejser også spørgsmålet om, hvem der har indflydelse på forvaltningen af territorier og naturressourcer.

La Moskitia Honduras Rio — For mange lokalsamfund er territoriet en helhed, hvor skove, floder, levevilkår og identitet hænger tæt sammen.

Hvad betyder det for territorierne?

Mange af Honduras’ vigtigste skovområder ligger i eller grænser op ad territorier, hvor lokalsamfund, oprindelige folk og afrodescendente samfund forvalter naturressourcer og arbejder for at beskytte skove, floder og biodiversitet.

I mange af disse territorier er konflikter om jord og territorier fortsat blandt de største udfordringer for både lokalsamfund og bevarelsen af økosystemerne.

I territorier som La Moskitia har flere organisationer udtrykt bekymring for, hvilke konsekvenser lovens implementering kan få for konflikter om jord og infrastrukturprojekter.

Det er endnu for tidligt at sige, hvordan loven vil blive anvendt i praksis. Men den har allerede sat gang i en debat om, hvordan Honduras kan balancere hensynet til investeringer, beskyttelsen af naturressourcer og territoriale rettigheder.