I La Moskitia i Honduras handler kampen for territoriet ikke kun om at overvåge skoven eller reagere på trusler udefra.
Den handler også om noget mindre synligt: Hvor stærke de oprindelige folks egne organisationer er, når der skal træffes beslutninger om jord, naturressourcer og fællesskabets fremtid.
La Moskitia er et af Mellemamerikas største sammenhængende skovområder og hjemsted for flere oprindelige folk, herunder miskituerne. De territoriale råd repræsenterer lokalsamfundene og spiller en central rolle i forvaltningen af territorier, naturressourcer og kollektive rettigheder.
Derfor har Verdens Skove sammen med lokale partnere gennem et år støttet et længere forløb med deltagere fra de tre oprindelige territoriale råd DIUNAT, RAYAKA og BARAUDA i La Moskitia.
Tanken var ikke at arbejde med enkeltstående temaer, men at følge en proces, hvor hvert modul byggede videre på det næste. Organisering, lederskab og beslutningstagning hænger tæt sammen, når territoriale råd skal kunne reagere på reelle trusler.
~ Kelinn Echeverria, rådgiver i organisatorisk styrkelse og rettigheder hos Verdens Skove.
Gennem syv moduler arbejdede forløbet med at styrke lokalt lederskab, kollektive rettigheder og de tre territoriale råds evne til selv at lede og organisere deres arbejde.
DE SYV MODULER
- Organisatorisk ledelse
- Parlamentariske procedurer
- Lokalt lederskab
- Administration og økonomisk forståelse
- Konflikthåndtering
- Oprindelige folks rettigheder
- Territorial selvforvaltning
Når territoriale råd har legitimt lederskab, klare regler, evnen til dialog og mekanismer til at fastholde fælles beslutninger, står de også stærkere over for invasioner, konflikter, pres på skovene og beslutninger truffet udefra.
Mere end enkeltstående workshops
I mange tilfælde stod de territoriale myndigheder allerede med store ansvar, men uden tilstrækkelig tid og plads til at stoppe op og reflektere over, hvordan deres egne beslutningsprocesser fungerede. Forløbet gjorde det muligt at se indad og styrke det, som bærer det territoriale arbejde.
~ Kelinn Echeverria.
Forløbet blev bygget op som en sammenhængende proces, hvor hvert modul lagde fundamentet for det næste.
De første moduler handlede om organisatorisk ledelse og parlamentariske procedurer: grundlæggende redskaber, som kan hjælpe territoriale strukturer med at skabe mere gennemsigtige beslutninger, dokumentere aftaler og sikre deltagelse fra lokalsamfundene.
Senere arbejdede deltagerne med lokalt lederskab, administration, konflikthåndtering, oprindelige folks rettigheder og til sidst territorial selvforvaltning.
I stedet for at behandle temaerne hver for sig pegede hele forløbet gradvist mod et fælles mål: at styrke den interne organisering og evnen til at reagere på territoriale udfordringer.
Når svære beslutninger skal holdes sammen
Territoriale råd står med komplekse beslutninger.
Beslutninger om fælles jord, politisk repræsentation, naturressourcer, interne konflikter og eksternt pres.
Ofte handler det også om at holde fællesskabet samlet, når interesser opstår, som risikerer at splitte det.
Derfor handlede forløbet ikke kun om administrative værktøjer. Det handlede også om at støtte de mennesker, som indefra territoriet skal kunne lytte, mægle, skabe tillid og fastholde fælles beslutninger i svære situationer.
Materialet understregede lederskab ikke som topstyring, men som evnen til at samle interesser, mobilisere fælles handling og skabe troværdighed i lokalsamfundet.
Et skridt mod større territorial selvbestemmelse
I løbet af året blev hvert modul knyttet til et større mål: at styrke DIUNAT, RAYAKA og BARAUDAs muligheder for selv at træffe beslutninger om deres territorier.
Det handler med andre ord om at styrke organisationernes evne til selv at planlægge, bruge, beskytte og forsvare deres territorier ud fra egne normer, prioriteter og måder at organisere sig på.
Kelinn forklarer:
Mange tænker, at territorialt forsvar begynder, når en konflikt opstår. Men i virkeligheden begynder det langt tidligere, nemlig i lokalsamfundets evne til at organisere sig, skabe fælles aftaler og fastholde kollektive beslutninger.
Det sidste modul beskrev territorial selvforvaltning som organiserede lokalsamfunds direkte kontrol over deres ressourcer, beslutninger og fremtid baseret på autonomi, deltagelse og selvbestemmelse.
Men selvbestemmelse handler ikke kun om at kende sine rettigheder.
Det kræver også strukturer, som kan fastholde fælles beslutninger, tage ansvar og handle kollektivt, når territoriet kommer under pres.
Et stærkere fundament fremtidens territorier
Verdens Skove arbejder ud fra en enkel idé: Langsigtet beskyttelse af skovene kan ikke adskilles fra de oprindelige folk, som lever i og af skovene, og som forvalter og forsvarer deres territorier.
I en region som La Moskitia, præget af pres på jord, skovrydning, trusler mod lokale ledere og territoriale konflikter, bliver den sammenhæng endnu tydeligere.
Derfor markerer afslutningen på dette forløb ikke blot afslutningen på syv moduler.
Det efterlader også et stærkere fundament, som kan hjælpe de territoriale strukturer med fortsat at styrke deres repræsentation, koordinering og evne til at træffe beslutninger i de kommende år.
Med andre ord er det en langsigtet investering i tre oprindelige territoriale råd, som fortsat vil stå over for komplekse udfordringer knyttet til deres territorier, skove og rettigheder.
For bag hvert modul lå der mere end workshops: Der lå forberedelse, refleksion og et fælles arbejde for at styrke evnen til at træffe svære beslutninger i fremtiden.
Dette er den første artikel i en serie om organisationsstyrkelse i La Moskitia. I de kommende artikler sætter vi fokus på de erfaringer, udfordringer og stemmer, som er kommet frem gennem forløbet.
Kelinn Echeverria
Rådgiver i organisatorisk styrkelse og rettigheder, Verdens Skove
Kelinn arbejder med processer inden for organisatorisk styrkelse, oprindelige folks selvbestemmelse og kollektive rettigheder sammen med de territoriale råd DIUNAT, RAYAKA og BARAUDA i La Moskitia samt initiativer med lokal ungdom.
Ny rapport: Danmark er langt fra at nå målene for biodiversiteten
I Brasiliens Cerrado bygger familier en fremtid på vilde baru-nødder
Skovens fremtid bliver ofte afgjort udenfor skoven
