Trods ambitiøse mål halter den konkrete indsats. Verdens Skove er til stede og kæmper for at sikre, at oprindelige folks stemmer bliver hørt i denne kritiske kamp.
Verdens biodiversitet er i hastig tilbagegang. Ifølge WWFs Living Planet Report 2024 udgivet tidligere på måneden, er verdens dyreliv i gennemsnit mindsket med 73 procent siden 1970. Samtidigt advarer et utal af rapporter og studier om, at hvis denne udvikling fortsætter, vil naturen nå en række kritiske vendepunkter, som kan skabe irreversible forandringer med katastrofale følger for mennesker, biodiversiteten og klimaet.
Hvis vi skal undgå et kollaps af naturen, kræver det handling. Det er i lyset af dette, at verdens lande lige nu mødes til biodiversitets-FN-topmøde, COP16, i Colombia (som ikke skal forveksles med det mere kendte klima-COP). Her skal ledere fra hele verden diskutere, hvordan vi når i mål med de vigtige målsætninger, der blev vedtaget to år forinden til COP15 i det, der ofte beskrives som “naturens Parisaftale”. Denne aftale (Kunming-Montreal-aftalen), vedtaget på COP15, bestræber sig på at standse og vende naturkrisen inden 2030. Her vedtog 196 lande blandt andet, at man inden 2030 vil beskytte 30 procent af verdens land- og havområder samt genoprette 30 procent af alle forringede økosystemer. Derudover skal landene standse menneskeskabte udryddelser af arter, minimere effekten af klimaforandringerne på biodiversitet samt mobilisere 700 milliarder dollars om året til biodiversitet. Dette er blot et par centrale eksempler ud af 22 målsætninger og 23 mere konkrete delmål.
Fra ord til handling
Hvor COP15 var et beslutningstopmøde, er COP16 et handlings- eller implementeringstopmøde. Det særlige ved COP16, som forløber frem til 1. november, er, at landene nu skal holde hinanden oppe på det, der blev lovet på sidste COP i 2022. Et led op til COP16 har været, at alle lande skulle indlevere handlingsplaner for beskyttelsen af biodiversitet (såkaldte NBSAPs) inden topmødets begyndelse. Til stor skuffelse manglede over 85 procent af alle lande at indlevere deres handlingsplaner inden topmødet, heriblandt Danmark.
Selvom Danmarks handlingsplan kom snigende et par dage efter deadline, kalder flere miljøorganisationer, heriblandt Verdens Skove, den for yderst utilstrækkelig. Blandt andet bliver kravet om 30 procent beskyttet natur ikke overholdt. “Lige nu er det mest konkrete, Danmark har leveret, en grøn trepartsaftale, som stadig forhandles, og hvor målet er 20 procent beskyttet natur. Der er immervæk et stykke op til de 30 procent”, udtaler Pil Christensen, rådgiver ved Verdens Skove, til Politiken.
Blandt de andre manglende indleveringer er tre af de nationer, der råder over størstedelen af regnskoven i Amazonas: Brasilien, Peru og værtslandet Colombia. Derudover mangler der handlingsplaner fra seks afrikanske lande, der råder over verdens næststørste regnskov i Congo-bassinet.
På trods af et fælles svigt, når det kommer til at omsætte ord til handling, er der en rigtig god stemning blandt forhandlere og mellem de forskellige aktører, herunder oprindelige folk, civilsamfundsorganisationer, virksomheder og donere, bemærker Jakob Kronik, leder af international afdeling i Verdens Skove, som er til stede ved forhandlingerne i Colombia.
Med ressourcer følger ansvar
Manglende handling er ikke det eneste, som verdens lande må forholde sig til i Colombia. Et presserende spørgsmål er, hvordan vi finansierer biodiversitetsindsatsen. Som vedtaget på COP15, skal landene inden 2030 udfase skadelige subsidier med mindst 500 milliarder dollars årligt samt mobilisere 200 milliarder dollars årligt til biodiversitet. Dette kaldes også finansieringsgabet. Af de 200 milliarder, har de rige lande allerede fra næste år lovet at bidrage med 20 milliarder dollars årligt til udviklingslandes indsatser, hvilket skal hæves til 30 milliarder dollars årligt i 2030. Mobiliseringen af disse ressourcer er ikke uden problemer. Særligt mobiliseringen af finanser fra nord til syd er et betydeligt stridsspørgsmål, der kan ende med at forhindre fremskridt og opfyldelse af målene fra COP15. “Der er naturligvis svære forhandlinger om blandt andet finansiering, hvor særligt lande i syd ønsker sig skabelsen af en ny fond, fordi den nuværende globale miljøfacilitet ikke har en ligeværdig governance. Det vil sige, at det er de rige lande, der bestemmer det meste”, udtaler Jakob Kronik.
Utilstrækkelige ressourcer er også nævnt som årsag til den manglende indlevering af handlingsplaner. Mange af de lande, der huser størstedelen af verdens biodiversitet, er ofte mindre ressourcestærke end vestlige nationer som Danmark. “Selvom biodiversiteten og meget af den oprindelige natur findes i disse lande, har vi et fælles ansvar for at bevare den. Blandt andet derfor er der behov for en ny fond, som skal hjælpe regeringer med den kæmpe opgave, de står overfor i forhold til at indfri målene fra COP15”, melder Jakob Kronik ind fra Colombia. Foruden at vi i det globale Nord har ressourcerne til at beskytte biodiversiteten, har vi også et stigende globalt aftryk, der har et betydeligt negativt aftryk på biodiversitet ude i verden. Derfor forklarer Jakob Kronik, at det er afgørende, at det globale nord finansierer beskyttelsen af biodiversitet i det globale syd. Samtidig må vi ikke glemme naturen herhjemme. For alle lande har et ansvar for at bremse eller standse tabet af biodiversiteten. Danmark, som har ødelagt langt det meste af den hjemmehørende natur, er ingen undtagelse.
Verdens Skove kæmper sammen med oprindelige folk i Colombia
For Verdens Skove byder COP16 i Colombia på en bred vifte af relevante dagsordener, som organisationen forsøger at orientere sig i og påvirke gennem forskellige netværk. Et centralt fokus er at styrke oprindelige folks rolle i bevarelsen af biodiversiteten, da deres territorier er afgørende for at nå målet om at beskytte 30 procent af planetens naturområder inden 2030. Jakob Kronik understreger, at det er særligt vigtigt, at der eksisterer robuste indikatorer til at måle biodiversitetsindsatsernes succes: “Disse indikatorer skal afspejle de oprindelige folks bidrag og rettigheder og sikre, at deres traditionelle viden og forvaltningspraksis anerkendes og integreres i globale biodiversitetsstrategier”. Verdens Skove er til stede og arbejder side om side med oprindelige folks organisationer, som er stærkt repræsenteret til topmødet.
Jakob Kronik, leder af international afdeling i Verdens Skove, er til stede ved forhandlingerne i Colombia.
Under COP16 arbejder Verdens Skove sammen med danske og internationale aktører, herunder den danske delegation, med medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og med danske grønne og udviklingsorganisationer. Verdens Skove deltager også som observatør under forhandlingerne og i et netværk af internationale NGO’er.
Selvom der er udfordringer på topmødet i Colombia, er der også lysglimt at finde i det arbejde, som landene laver for at nå en samlet aftale. Det er dog for tidligt at sige, hvilke der kommer til at indgå i en aftale som særligt progressive. Det er værd at bemærke, at Brasilien og Colombia har et stærkt samarbejde om at forbinde resultaterne fra COP16 med det mere kendte klimatopmøde, COP30, som skal finde sted i Brasilien om et år. “Det er virkelig vigtigt, da synergier mellem biodiversitet og klima er blevet set som en vigtigt løsning på klima- og biodiversitetskrisen,” afslutter Jakob Kronik.
Pressekontakt
Jonas Schmidt Hansen
Hvem er Verdens Skove?
En gruppe biologistuderende grundlagde i 1983 foreningen under navnet Regnskovsgruppen Nepenthes. Siden da er vi vokset og blev i 2011 til Verdens Skove. I dag har vi knap 6.000 medlemmer og har siden 2022 været Strategisk Partner til Udenrigsministeriet.
Seneste artikler
Endnu et skovområde frikøbt med skovcertifikater
Mere end hver tredje træart er truet
COP29: Uligheden i klimakampen fortsætter
Danmarks forbrug og påvirkning af økosystemerne
Massakre i Nicaragua
Få nyheder fra skoven
Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.