
Bliv en del af
Verdens Skove
Hos Verdens Skove arbejder vi for at beskytte skovene, både herhjemme og globalt, og vi leder altid efter passionerede medarbejdere, som er klar til at kæmpe med os. Vores team består af dedikerede eksperter, projektledere, kommunikationsfolk og frivillige, der alle brænder for at fremme bæredygtige løsninger for skove, klima og biodiversitet.
Hos os får du en livlig arbejdsplads, hvor vi værdsætter engagement, samarbejde og kreative løsninger. Vil du med på holdet? Hold øje med vores ledige stillinger nedenfor.
Du kan også følge os på LinkedIn. Så får du automatisk besked, når vi slår ledige stillinger op.
Medarbejderstillinger
Knowledge Management Advisor
Brænder du for skovbevarelse og global bæredygtighed? Har du erfaring med institutionel vidensdeling? Er du klar til at spille en nøglerolle i at forme den globale dialog om skovbevarelse gennem meningsfuld vidensformidling? Så vil vi gerne høre fra dig!


Head of Finance & Administration
Vil du stå i spidsen for at styrke økonomistyringen i en international NGO i vækst? Motiveres du af klima, biodiversitet og bæredygtig udvikling? Trives du i et deltagende og decentralt arbejdsmiljø med både ansvar og indflydelse? Så er det måske dig, vi leder efter.
Studentermedhjælper til Kommunikation og Fundraising
Er du i gang med en relevant videregående uddannelse, og interesserer du dig for kommunikation, SoMe og fundraising? Og vil du bruge dine evner til at gøre en forskel for skove, klima og mennesker verden over? Så er det måske dig, vi leder efter.

Praktikantstillinger
Praktikant – Dansk politik
Vi søger en praktikant, der interesserer sig for det politiske spil og er klar på at følge de politiske processer, indsamle baggrundsmateriale, udarbejde politiske forslag og forme Verdens Skoves strategiske kommunikation på de relevante dagsordener.


Praktikant – Den globale scene
Vi søger en praktikant til vores internationale tema, med særligt fokus på vores arbejde i EU og internationalt. Det vil sige, at du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver indenfor vores projekter, med at sikre skovene og oprindelige folk.
Praktikant – Kommunikation og fundraising
Vi søger en praktikant til vores kommunikations og fundraising team. Her søger vi hjælp til mange typer opgaver, og derfor kan du selv være med til at præge din praktik. Måske er du god til at sælge et budskab, eller er grafisk kreativ? Læs mere om mulighederne i stillingsopslaget.


Praktikant – Skrivende journalistik
Vi søger en praktikant til vores kommunikations og fundraising team. Her søger vi hjælp til skrivende journalistik – du behøver dog ikke at læse journalistik, men blot være glad for at formidle skovens historier. Det er både til vores medlemsblad Skov & Folk, debatindlæg, nyhedsbreve og SoMe. Læs mere om opgaverne i stillingsopslaget.

Få nyheder fra skoven
Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.