Skoven er hjem for truede dyr
Skovene er tilsammen hjem for over 80 % af alt liv, der lever på land. De er livsvigtige for os alle sammen.
I Latinamerikas skove lever jaguarer, dovendyr, tapirer, ara-papegøjer og hundredvis af andre arter, der er afhængige af intakte skovområder for at overleve.
Men når skoven ryddes eller brænder, forsvinder ikke kun træerne. Dyrenes levesteder bliver mindre, naturen fragmenteres, og presset på biodiversiteten vokser.
Lokale skovvogtere arbejder hver dag for at beskytte deres territorier og den natur, der gør livet i skoven muligt.
Dyk ned i skovvogternes arbejde
Læs flere historier om, hvordan oprindelige folk og lokalsamfund bruger lokal viden, teknologi og organisering til at beskytte skove og territorier.